Pomeranekstrakt til bugfedt og metabolisk syndrom

Citrus aurantium, eller på dansk pomerans, er ikke særlig kendt som smagsgiver i det danske køkken, men til gengæld kendt som en vigtig ingrediens i mange drinks.

Og så er den lille, lidt sure citrusfrugt også kendt for at have et væld af aktive stoffer, vi som mennesker meget gerne må nyde at få indenbords i vores dagligdag.

Man har blandt andet set, hvordan de aktive stoffer, polyphenolerne, kunne gøre en forskel for mænd, der havde svært ved at tabe sig, og at netop denne gruppe af aktive stoffer også kunne hjælpe på en stribe af andre problemer i kroppen.

Det skriver wikipedia.org om pomerans

Pomerans (Citrus × aurantium) er en citrusfrugt, der stammer fra Indien. Det er en lille appelsinlignende frugt. Den er muligvis stamformen til mange andre dyrkede citrusfrugter. Frugten vokser på et op til 15 meter højt, tornet træ. Blomsterne er store og rødlige.

Af pomeransen anvendes olie og skaller. De er smagsstoffer i likørerne Grand Marnier, Cointreau og Curacao.

I citrusfrugter og især i pomerans, hvor citrusflavonen, naringenin, findes, har man opdaget, at det aktive stof har en række positive fordele:

— Beskyttelse mod insulinresistens og diabetes 2
— Inflammationshæmmende
— Antioxidant
— Nyrebeskyttende
— Immunregulerende

Overvægtige mænd fik støtte i deres bestræbelser

Et dobbeltblindet, randomiseret pilotforsøg med overvægtige mænd, som fik et citrusbaseret polyphenolekstrakt, viste, at efter 12 uger var de metaboliske parametre signifikant forbedret, og nedbrydningen af skeletmuskulaturen blev bremset. Det betyder på almindeligt dansk, at det blev lettere at tabe sig, og samtidig blev det lettere at opbygge muskelmasse igen i den gruppe, der fik de aktive stoffer sammenlignet med den gruppe, som fik snydekapsler. Det var et mindre forsøg, som kræver flere lignende forsøg, men dog så positivt, at det er værd at finde den lidt sure frugt frem eller at finde et kosttilskud, hvor pomerans indgår. 

Det hele begynder tidligere, end du tror

I årene før, der opstår diabetes 2, har der sikkert været problemer med lidt svingende blodsukker, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og måske overvægt. Det er nogle af de problemstillinger, der under én hat kaldes metabolisk syndrom, hvor man blandt andet ikke længere er i stand til at reagere optimalt på måske alt for højt forbrug af sukker, der sagtens kan være forklædt som trang til øl, alkohol, kager, slik og alt muligt andet skrammel med sukker i. 

Det er et altoverskyggende problem for den vestlige verden (og nu også for lande i Østen, der har adopteret vores spisevaner og vores manglende motion), at så mange udvikler diabetes 2, for sygdommen kan på sigt medføre alvorlige hjerte- og kredsløbssygdomme, stor overvægt, Alzheimer og en stribe af andre sygdomme, som man i dag mener, skyldes en dominoeffekt, der begynder med dårlige madvaner, for lidt motion, fortsætter ind på celleniveau med insulinresistens, bugfedt mellem organerne i maveregionen og alle de andre følgevirkninger.

Man ved også i dag fra alverdens forskning, at en sund livsstil med masser af fuldkorn, grøntsager, lyst kød og mindre sukker, alkohol, kager og slik kan afhjælpe store dele af problemerne.

Du skal ikke bare drikke juice …

Man kunne fristes til at tro, at når vi nu finder de aktive stoffer i citrusfrugter, så vil vi komme nærmere målet ved at drikke juice hver dag. Det vil ikke være en god strategi. Dels får du alt for meget frugtsukker, der bliver til glukose i blodet, som cellerne skal tage stilling til på lige fod med alt muligt andet sukker, dels har du ingen garanti for, at juicen indeholder et højt indhold af de forskellige indholdsstoffer, som forskerne har fundet, er de mest værdifulde. Faktisk har forskere i dag identificeret en hel stribe af biomarkører, der skal være til stede i en særlig høj mængde for at opnå den bedst mulige virkning på insulinresistens m.m., som man ønsker sig, især når der er et ønske om en terapeutisk virkning. 

»Din mad er din medicin« er et postulat, som stadig er korrekt, men med forskningen i hånden kan vi se, at forædlede produkter, for eksempel »tilfældige« appelsinjuicer, ikke gør nogen forskel for insulinresistensen, måske nærmest tværtimod, da sukkerindholdet ved presning bliver alt for højt.

Til gengæld ser det ud til, at en ekstraktion af hele pomeransfrugten kan gøre en forskel, for de aktive stoffer sidder ikke alene i saften, men allermest i citrusfrugtens vægge og i den hvide, lidt bitre hinde, albedoen, der omgiver alle citrusfrugter, som vi ofte fjerner, fordi den smager lidt surt og bittert. Spis den! 

Mindre fedt på mave og hofter og mindre inflammation

I et andet forsøg med 95 personer så man en betydelig forskel mellem de to grupper, der indgik i forsøget. Den ene gruppe fik de aktive stoffer fra pomerans i kapsler, mens kontrolgruppen fik snydekapsler. 

I målinger før, under og efter forsøget kunne man konstatere, at gruppen, som fik de aktive stoffer gennem 12 uger, fik en tydelig ændring i mængden af bugfedt (abdominal fedt, som sidder mellem organerne), rundt om hofterne, og i øvrigt viste blodprøver, at der var en betydelig antioxidativ effekt, hvilket betyder, at celler overalt i kroppen havde lettere ved at forblive intakte uden at blive udsat for frie radikaler. Det giver alt i alt en inflammationshæmmende effekt. 

UNDGÅ Oxidation

Forskellige forsøg antyder, at de aktive stoffer i citrusfrugter måske kan afhjælpe, at de fedtstoffer, vi har cirkulerende i blodet, bliver oxideret. Det er netop oxidationen af fedtstofferne, mere end blot fedtstofferne selv, der skaber den største skade på cellevæggene og blandt andet kan medføre åreforkalkning. 

Til dig, der vil vide mere om de biomarkører, man via forskning har foreslået, at man anvender til at måle kvalitet og mængde af polyphenoler:

Betonin, stachydrin, methylglucopyranosid (alpha + beta), dihydroferulinsyre og galactonat som en ny metabolisk signatur for at skelne indtag af appelsinjuice med et andet polyphenolindhold.

Og lidt mere til dig, der gerne vil plukke mere viden


Flavonoider er vigtige naturlige forbindelser med forskellige biologiske aktiviteter. Citrus flavonoider udgør en vigtig serie af flavonoider. Naringin og dets aglycone naringenin tilhører denne serie flavonoider, og man har set, at de kan udvise stærke antiinflammatoriske og antioxidante aktiviteter. Flere undersøgelser tyder på, at naringintilskud er gavnligt til behandling af fedme, diabetes, hypertension og metabolisk syndrom. En række molekylære mekanismer, der ligger til grund for de gavnlige aktiviteter, er blevet belyst, men arbejdet er langt fra færdigt. 

Der findes mange typer af flavonoider, og i grapefrugt, grøn te, bær m.m. finder du et højt indhold af quercetin, som er kendt for at have en beskyttende effekt på oxidativt stress og dermed være en støtte for alle celler i kroppen, så cellerne bliver mindre beskadiget af de frie radikalers påvirkning. Det gør, at der også kan være en særlig beskyttelse mod, at cellernes arvemateriale, DNA, bliver beskadiget. 

Konklusion:

Sammen med motion og nye madvaner kan man sagtens forestille sig, at pomeransekstrakt kan være med til at forebygge en lang række problemstillinger, herunder metabolisk syndrom, som kan udvikle sig til diabetes 2. Studierne viser en overordnet positiv effekt på insulinresistens, men også på minimering af fedt mellem organerne i maveregionen og på hofterne. 

Du finder ekstrakt af pomerans i for eksempel Sandvig Pharmas produkt ReBalance, hvor de aktive stoffer i et fuldspektrum-ekstrakt har fundet vej sammen med andre urter og næringsstoffer, der har betydning for forebyggelse af insulinresistens og metabolisk syndrom samt de følgevirkninger, der kan opstå, hvis der allerede er opstået problemer i kroppen. 

Du kan sagtens tage fire kapsler, to kapsler morgen og to kapsler aften, for eksempel i tre måneder, og derefter tage to kapsler i forbindelse med måltider. 

Husk også at undgå sukkerholdige drikke- og fødevarer.

Mere viden

Til dig, der vil vide mere om de biomarkører, man via forskning har foreslået, at man anvender til at måle kvalitet og mængde af polyphenoler:

Betonin, stachydrin, methylglucopyranosid (alpha + beta), dihydroferulinsyre og galactonat som en ny metabolisk signatur for at skelne indtag af appelsinjuice med et andet polyphenolindhold.

OM SKRIBENTEN

MARIANNE PALM
er vores skribent indenfor biopati. 

Marianne er uddannet som biopat/naturopath i biologisk medicin, phytoterapeut og psykoterapeut.

LÆS VIDERE HER

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *