Vitaminer og Mineraler

Symptomer, der potentielt kan føre til livsstilssygdomme — Forstå dine celler — Citronsyrecyklus — Antioxidanter og ORAC-værdier — Oversigt over vitaminer — Oversigt over mineraler

Vitaminer og mineraler, co-enzymer og deres indflydelse på din krop.

»De nordiske næringsstofanbefalinger er anbefalinger for, hvordan en sund kost bør være sammensat i kombination med tilstrækkelig fysisk aktivitet for at bidrage med den optimale mængde af næringsstoffer til kroppens udvikling og funktioner. Formålet er at undgå livsstilssygdomme som type-2 diabetes, overvægt, kræft, knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme«

Så kort kan det muligvis siges, og citatet kommer fra Agnes N. Pedersen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) , der i meget høj grad leverer viden til vores ministerier om, hvad de skal tænke om næringsstoffer, om mad og alverdens andre ting, for eksempel også om de forskellige giftstoffer, der anvendes i landbruget, og som i høj grad kan påvirke os gennem den mad, der gror på markerne.

Skulle man gå lidt længere, end Agnes N. Pedersen gør, vil vi her på redaktionen gerne udvide med, at det jo i bund og grund ikke kun handler om at undgå livsstilssygdomme, men også de hundredvis af andre sygdomme, som fejlernæring, eller skal vi kalde det manglende optimal levevis, meget vel kan medføre.

For blot at nævne nogle sygdomme, som man ikke i dag kalder livsstilssygdomme, men som i den grad skubber til den gode livskvalitet (og som måske i bund og grund er årsagerne til de senere livsstilssygdomme, men det skriver vi meget mere om her.)

Har du følgende:

— Hyppige forkølelser, måske bihulebetændelser flere gange om året

— Alt for ofte bronkitis og hoste, måske KOL

— For lidt og for meget mavesyre, de fleste har for lidt!

— Tarmkatarer med måske daglige smerter

— Løse afføringer, diareer eller måske forstoppelse i dagligdagen

— Oppustethed, ubehag og træthed

— Blærebetændelser

— Underlivsbetændelser

— Hormonelle problemer, problemer i nervesystemet

— Generelle problemer med immunforsvaret

— Kredsløbsproblemer

— Smerter eller ufungerende muskler, knogler, led og sener

— Bindevævssygdomme og autoimmune sygdomme

— Hudproblemer af alle slags

Meget få – måske slet ingen – er klassificeret som livsstilssygdomme, men det er mange af disse sygdomme, der måske hen ad vejen fører til nogle af livsstilssygdommene.

Kom med på en celleplansrejse, og forstå, hvad du selv kan gøre for at hjælpe dine celler.

Derfor er det så vigtigt, at du tager med os op i helikopteren, hvordan ser dit liv ud, og hvad kan du gøre lige nu for at ændre på tilstanden? Og også tager med på en rejse helt ned på celleplan, så du opdager, hvad den enkelte celle har brug for, så du måske kan slippe for, at den smertefulde, men ikke livstruende, tarmkatar, skal behandles, så dine tarmslimhinder lukker de rette næringsstoffer ind og lader skidt og skrammel blive længst væk fra de indre organer, der alle burde ligge trygt i bindevævet uden at skulle forholde sig til mærkværdigheder fra din mad. Eller din krops manglende styring af at kunne nedbryde din ellers sunde mad. Alt det kan du læse om under de enkelte sygdomme, lige nu skal vi retur til vitaminer, mineraler og co-enzymerne.

Vi er også sikre på, at vi har ret her på redaktionen, at du, hvis du fejler noget lige nu, enten er optaget af, om det på sigt kan føre til noget alvorligt, men ellers er allermest interesseret i at komme af med dine problemer her og nu og ikke kun spejde ud i fremtiden efter sygdommen, som forhåbentlig kun naboen får. Det er faktisk et sundhedstegn, hvis du ikke hele tiden frygter fremtidens sygdomme, men det er altså også lidt sygt ikke at kigge mere på sig selv og tænke, at jeg ved at skrue på ganske få håndtag kan få justeret både nutid og fremtid, hvad kroppens tilstand angår.

Vi tager fat på vitaminer og mineraler herunder og gennemgår dem en for en. Og skal det give rigtig meget mening, tager du også fat på fedtsyrerne. Det bringer dig nemlig direkte ned i kroppen, helt ned til den enkelte celle, og hvis man forstår, hvilke behov den har, forstår man også, hvorfor du skal spise den rette mad.

Lad os begynde med et overblik

Lad os begynde med et overblik, så får du samtidig også styr på, at selvfølgelig er det interessant at studere de enkelte vitaminer og mineraler, men sjovere er det at se, hvordan de arbejder sammen.

Det gør de bl.a. ved, at det er dem, der skal nedbryde fedtstoffer, kulhydrater og proteiner, så der inde i hver eneste celle er mulighed for at omdanne de tre makronæringsstoffer til energi, så cellen får energi, den skaber også ekstra energi til cellerne omkring sig, og den skaber energi til dig. Hvis det er energi i for eksempel en hjertecelle, skal der bruges meget mere energi end til en muskelcelle i låret. Med andre ord: Jo mere travlt et organ har med at sørge for store dele af resten af kroppen, jo mere arbejde skal organet gøre, og derfor er der brug for mere energi. Logisk nok, ligesom en lille motor til støvsugerrobotten i stuen næppe kan omdannes til et el-batteri til din cykel.

Inde i cellerne er der således i de organer, der har travlt, tusindvis af små organeller, kaldet mitokondrier. Det er et svært ord for nogle, men er i alt sin enkelthed små energistationer. Får de tilført de rette mængder af makronæringsstoffer (makro betyder stor) , de føromtalte fedtstoffer, kulhydrater og proteiner, så vil det være vitaminer og mineraler og de såkaldte co-enzymer, der skal sørge for nedbrydningen, så hver eneste energistation kan danne så meget energi som muligt. Nu fløj der lige et ekstra ord ind på tallerkenen, co-enzymer. De kan også oversættes til vitaminlignende stoffer, som arbejder som co, der betyder, at de sætter gang i enzymerne. Og for at gøre kæden af ord færdige, er enzymer de postbude, der sørger for at sætte gang i alle tandhjulene i den lille energimotor, så der ud af den anden ende af hele denne kædereaktion kan komme energi. Som nævnt energi til sin egen celle, energi til de omgivende celler og energi til dig.

Og er vi oppe i hjertet, som er en stor og forhåbentlig meget livlig samling af celler, kaldet hjertemusklen, vil der være brug for masser af energi til den meget (forhåbentlig) livlige celle, som skal sørge for, at de mindste blodkar helt nede i storetåen får tilført frisk blod fyldt med ilt. Det sker sammen med luftvejene, og den historie kan du finde her.

Citronsyrecyklus eller Krebs cyklus

Citronsyrecyklus eller Krebs cyklus – måske var det lige her, du enten pjækkede, læste tegneserier gemt bag skoletasken eller gloede åndsfraværende ud ad vinduet, ventede på, om det dog ikke snart ringede ud. Jeg vil gerne ringe dig ind igen med en forklaring, som jeg er sikker på, at alle forstår.

Her er en celle

Den består af en cellemembran, der er opbygget af fedtstoffer og proteiner. Cellemembranen skal være elastisk og fleksibel, lidt ligesom når man putter vand i en gummihandske. Den er bevægelig, og i stedet for fingre er der nogle små fangarme, også kaldet receptorer, som er en del af forklaringen på, at forskellige næringsstoffer, hormoner, mineraler m.m. (eller en smøg) bliver fanget ind af receptorerne. Nogle næringsstoffer bliver nærmest puffet gennem cellevæggen, andre steder er der små porte, der kun lukker de næringsstoffer ind, som porten kan genkende. Portene består blandt andet af proteiner, og derfor kan man ikke sige, at en cellevæg kun består af fedt, den skal også have proteiner for at kunne skabe de bedste forhold inde i cellen. De to næringsstoffer hjælper hinanden med på forskellig vis at få næringsstoffer ind, men også at få affaldsstoffer ud. Når jeg sammenligner med en gummihandske er det ikke helt tilfældigt. For ligger man den på bordet og glemmer alt om dens eksistens, så vil man efter nogle dage sikkert få øje på, at den er blevet mere slatten. Den spænding, der ligesom var mellem vandet inde i handsken og lige uden for handsken, er bare ikke så spændstig og elastisk længere, og det gør, at vitaminer og mineraler, andre næringsstoffer samt affaldsstoffer inde fra cellen har et problem med at komme ind og ud af cellen.

Og det er faktisk blandt andt styret af to mineraler, som du sikkert har hørt om allerede: Kalium, som der er masser af i agurker, og natrium, som i daglig tale kaldes salt. Så en sommerhed dag, hvor gummihandsken er glemt, er vandet fordampet, spændingen dårlig, og der opstår ikke kun slatne cellevægge, det går ud over hele cellens evne til at overleve og skabe energi til dig.

Det er jo blandt andet også derfor, at du skal holde en god væskebalance, undgå at oversalte din mad, men der skal såmænd salt til, bare ikke i »rigelige mængder«, men i »nok«.

Inde i cellen sker der rigtig mange ting. Det er her, du finder dine gener, som måske har gjort dig rødhåret, det er her, du finder evnen til at få cellen til at formere sig. Faktisk kan man kigge på den enkelte celles indhold, som jo kaldes organeller, og der er mange, som ser dem som et minisamfund med alt, hvad et sundt samfund kan tilbyde sine borgere: Der er rent, der er hospitaler, der er organeller, som sørger for et godt immunforsvar, der er andre, som hjælper cellevæggene og cellekernen med at være velfungerende. Og så videre og så videre.

Lige nu handler det allermest om, hvordan kroppen får nedbrudt vores mad ved hjælpe af vitaminer og mineraler, og her kommer den: Den berømte citronsyrecyklus, som intet har med citroner at gøre, men har fået dette mundrette navn (prøv at sige det hurtigt, så er det virkelig et irriterende navn på dansk). Man kommer ligesom til at hakke i
det, og det er nøjagtig, hvad der sker i hele denne cirkel af små tandhjul, hvor enzymer trinvist skal nedbryde maden, og som du kan se, indgår der vitaminer og mineraler samt lidt andre komponenter hele vejen rundt.

Kan du nu komme med 10 gode argumenter for ikke at fokusere på de små vitaminer og mineraler hver dag? Og hvis du er meget fortravlet, træner meget, ikke helt får din nattesøvn eller måske har bøvl med maven, at du ikke har brug for måske et kosttilskud med vitaminer og mineraler i de mest hektiske perioder? Eller måske resten af livet, hvis du er født ind i en familie, der altid skranter med diverse problemer?

Det er blandt andet derfor, at et hold af fagfolk fra de nordiske lande har kigget på, hvilke behov du har under en graviditet, som baby, som barn, teenager, voksen og ældre. Behovene er nemlig ikke helt ens, og det borer vi også ned i på de næste mange sider.

Antioxidanter og ORAC-værdier

Antioxidanter neutraliserer de frie iltradikaler, som forskerne i dag er sikre på, har betydning for cellebeskadigelser og en lang række sygdomme. Blandt vigtige antioxidanter kan nævnes A-, C-, og E-vitamin samt mineraler som zink og selen.

Der er opstillet en måleenhed, som angiver den totale mængde af antioxidanter i et fødemiddel. Måleenheden kaldes for ORAC (Oxygen Radical Absorbency Capacity). I denne forbindelse er antioxidanterne ikke alene de nævnte vitaminer og mineraler, men også sekundære plantestoffer som for eksempel elaginsyre i bær, lycopen i tomat og vandmelon og phytinsyre i fuldkorn, bælgfrugter og mange andre grøntsager og frugter.

Kakaobønnen, svesker, bær, hvidløg og grønkål har særligt høje ORAC-værdier. Blommer, broccoli, rødbeder, citrusfrugter, rød peberfrugt, cayenne, kiwi, ingefær og gurkemeje ligger også højt på listen. Det samme gælder for te, især grøn, hvid og rød te, rødvin og portvin.

Når surmælksprodukter holder sig bedre end mælk, skyldes det også antioxidanter, som blandt andet produceres af de tilsatte mælkesyrebakterier.

Visse lægeurter, der er gavnlige for kredsløbet, som for eksempel Crataegus-arter (hvidtjørn) og Ginkgo biloba (tempeltræ), indeholder særligt mange antioxidanter.

Naturen er et overflødighedshorn af forskellige antioxidanter, men én har høstet særlig megen opmærksomhed, nemlig barkekstrakten pycnogenol, som udvindes af fransk strandfyr (Pinus maritima). De aktive stoffer i ekstrakten, de såkaldte proanthocyanidiner, er yderst potente antioxidanter, som har en neutraliserende effekt på skadelige frie radikaler. Forsøg viser, at ekstraktens antioxidanteffekt er 20 gange kraftigere end C-vitamin og 50 gange kraftigere end E-vitamin. Desuden har den en understøttende virkning på de to vitaminer, idet pycnogenol sørger for, at de indgår på ny i kroppens antioxidantkredsløb. Spørg i helsekostbutikken efter et standardiseret produkt med pycnogenol. Et standardiseret produkt garanterer et minimumindhold af de virksomme stoffer.

Røde druer, en række bær og jordnødder indeholder resveratrol. Stoffet, der virker som en kraftig antioxidant og planteøstrogen, kan muligvis forebygge kræft.

Kakaobønnen indeholder polyfenoler, som er meget kraftige antioxidanter. Mælk og sukker kan udviske antioxidanternes virkning. Så foretræk mørk chokolade med et kakaoindhold over 70 procent. Det er sundt i mindre doser, og cirka 20 gram om dagen skulle være nok, hvis du vil forkæle dig selv og dit helbred.

Vitaminer, mineraler – en kort oversigt over fødemidler

Vitaminer, mineraler og sporstoffer

Vitaminer er livsnødvendige mikronæringsstoffer, som kroppen – med få undtagelser – ikke er i stand til at danne selv, og derfor må vi have dem tilført gennem kosten.

De vandopløselige vitaminer er B- og C-vitaminer. De udskilles med sved og urin og kan vanskeligt overdoseres.

De fedtopløselige vitaminer er A-, D-, E- og K-vitaminer. Ved langvarig overdosering kan de ophobes i kroppen og forårsage vitaminforgiftninger. Men holder du dig til de nordiske anbefalinger eller får hjælp fra danske specialister i ernæring, er de vanskelige at overdosere.

De fedtopløselige vitaminer er lette at huske, hvis du sætter dem sammen til: KED-A.

Kort og godt om de enkelte vitaminer og mineraler
Du vil langt fra finde alle fakta om de enkelte næringsstoffer, men det er dog en kraftigt udvidet liste i forhold til den, som Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Fødevarestyrelsen offentliggør om vitaminer og mineraler.

Generelt skal du ikke selv begynde at jonglere med store doser af de enkelte vitaminer og mineraler. Men du kan få en ide om, hvor vigtigt det er ikke kun at spise så sundt som muligt, men også hjælpe kroppen på vej mod en bedre tilstand ved at spise et samlet, stærkt multivitamin-mineralprodukt, som er letoptageligt.

Vitamin A

A-vitamin

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Fra internationalt hold i EU har man vedtaget, at det er tilladt i et vist omfang at fortælle om virkningen af vitaminer og mineraler. Der er en lovgivning, som bl.a. kosttilskudsproducenter skal overholde, og her finder du de anbefalinger, der er kommet gennem nåleøjet. Der kan ske ændringer hele tiden, og her i 2023 kommer der nye nordiske anbefalinger, skabt af fødevareforskere for ministerierne i Skandinavien.

Så måske kommer der flere gode toner og takter, både hvad angår mulige anprisninger, men også hvad der fra officielt hold er vedtaget af doser på de enkelte næringsstoffer.

Det er et indviklet område, men Nordiske Anbefalinger er et meget spændende – og stort – dokument, der viser, hvilken forskning man har lagt til grund for deres anbefalinger til den skandinaviske befolkning.

Vitamin A bidrager til en normal omsætning af jern
Vitamin A bidrager til at vedligeholde normale slimhinder
Vitamin A bidrager til at vedligeholde en normal hud
Vitamin A bidrager til at vedligeholde et normalt syn
Vitamin A bidrager til immunsystemets normale funktion
Vitamin A spiller en rolle i cellespecialiseringsprocessen

Hvis du vil vide mere

Ægte A-vitamin fra animalske produkter kaldes retinol.

Beta-caroten er et vegetabilsk forstadium til A-vitamin, men retinol er seks gange stærkere end beta-caroten. Naturligt forekommende beta-caroten er uden bivirkninger, også for rygere. A-vitamin kan kun frigøres fra leveren, hvis der er tilstrækkelig zink til stede.

A-vitamin beskytter og styrker slimhinderne i luftvejene og i underlivsorganerne og er derfor vigtigt for immunforsvaret.

A-vitamin har betydning for øjne, fostervækst og frugtbarhed og for dannelsen af det kvindelige kønshormon progesteron. Beta-caroten beskytter mod solens skadelige stråler og fremmer bruning af huden.

Mangelfølger:
Tørre slimhinder og øget infektionsrisiko. Hudproblemer som uren og tør hud, skældannelse, akne, eksem og psoriasis. Skøre negle og tørt, livløst hår. Dårligt nattesyn og nedsat smags- og lugtesans. Vækstproblemer hos fostre og børn. For meget A-vitamin kan skade fosteret, så undlad at eksperimentere med høje doser, og slet ikke under graviditet.

A-vitamin og forskning

Har betydning for fertiliteten:

Mænd med et højere carotenoid-indtag har højere sædkvalitet.

Antioxidants for male subfertility (2019) – Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6416049/

Forebygger hjerte-kar-sygdomme og plakdannelse i blodårerne:

Beta-karoten nedsætter hjerte-kar-hændelser.

Antioxidants and Coronary Artery Disease: From Pathophysiology to Preventive Therapy (2016)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4315737/

Beskytter mod stærk sol:

Retinoider forhindrer udvikling af hudpapillomer og har en markant virkning på hudkræft.

The Role of Antioxidants in Skin Cancer Prevention and Treatment (2014)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3984781/

Modvirker inflammation – kan bruges mod alle betændelsestilstande:

Carotenoid-tilskud reducerer systemisk betændelse, den inflammatoriske respons og neuroinflammation.

Metabolic Effects of Inflammation on Vitamin A and Carotenoids in Humans and Animal Models (2017)

Lokaliseret på – https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5347109/

Har stor betydning for øjnenes funktion:

Vitamin A-mangel er den førende årsag til forebyggelig blindhed hos små børn i udviklingslandene.

National control programme against nutritional blindness due to vitamin A deficiency: Current status & future strategy (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6366267/

Stimulerer immunforsvaret:

A-vitamin har vist sig at have en uventet og afgørende effekt på immunresponsen.

Vitamin effects on the immune system: vitamins A and D take centre stage (2010) Lokaliseret på – https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2906676/

Har betydning for håret:

Vitamin A aktiverer hårsækkene og inducerer udviklings- og vækstfasen af hårcyklussen.

Dietary vitamin A regulates wingless-related MMTV integration site signaling to alter the hair cycle (2015)

Lokaliseret på – https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4803037/

Mangel giver større risiko for hudproblemer:

Vitamin A-mangel øger modtageligheden for hudinfektion.

Resistin-like molecule α provides vitamin A-dependent antimicrobial protection in the skin (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6628910/

Har central betydning for fosterets vækst:

Vitamin A er vigtig for vækst, udvikling og overlevelse hos spædbørn.

The role of vitamin A in child growth, development and survival (1994)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7832048

Forebygger grå stær:

Carotenoider er forbundet med en reduceret risiko for grå stær.

Nutrient patterns and risk of cataract: a case-control study (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5406637/

Mangel kan medføre sterilitet:

Beta-caroten og retinol kan reducere DNA-fragmentering af sædceller og lipidperoxidation og kan derfor være nyttigt i både diagnose og behandling af mænd med idiopatisk infertilitet.

Serum levels of lycopene, beta-carotene, and retinol and their correlation with sperm DNA damage in normospermic and infertile men (2015)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4827510/

Hæmmer formeringen af kræftceller:

Massive A-vitamindoser reducerer tumorstørrelser.

On the potential protective properties of vitamin A in carcinogenesis (1977)

Lokaliseret på : https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/929712

Har betydning for lungesundheden:

A-vitamin er forbundet med reduceret risiko for at udvikle emfysem

Consumption of Vitamin K and Vitamin A Are Associated With Reduced Risk of Developing Emphysema (2020)

Lokaliseret på : https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/32391372

Bekæmper frie iltradikaler:

Beta-carotener kan sænke niveauerne af de frie radikaler, der forårsager DNA-skade.

The importance of vitamin A in nutrition (2000)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10637381

A-vitamin i følge de Nordiske anbefalinger

AR (RE/d) Females 540 – Males 630

RI (RE/d) Females 700 – Males 800

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Thomas Olsen and Ulf H. Lerner (Olsen & Lerner, 2023)

Dietary sources and intake. Vitamin A is an essential fat-soluble vitamin that refers to several precursor and bioactive molecules. Precursors include all- trans retinol and pro-vitamin A carotenoids such as β-carotene. Vitamin A can be obtained from both animal and plant sources in the diet. In animal tissues, vitamin A exists predominantly as retinyl palmitate (a retinyl ester) whereas in plants only in the form of precursor compounds such as β-carotene (Olsen & Lerner, 2023). We convert all sources of vitamin A into a single unit with the term ‘retinol equivalents’ (RE). 1 RE is equal to: 1 μg of dietary or supplemental preformed vitamin A (retinol), 2 μg of supplemental β-carotene, 6 μg of dietary β-carotene, 12 μg of other dietary provitamin A carotenoids (e.g., α-carotene and β-cryptoxanthin) (Olsen & Lerner, 2023). Foods rich in retinol include offal, meat, dairy products and eggs. Foods rich in β-carotene include vegetables and fruits, such as carrots, dark green leafy vegetables, red peppers, and melons (EFSA, 2015a). The average vitamin A intake ranges from 600 to 1500 RE/d (Lemming & Pitsi, 2022).

Main functions. Vitamin A acts through nuclear receptors in target cells. Activation of nuclear receptors requires that vitamin A is converted to all- trans-retinoic acid (ATRA). Vitamin A is involved in the visual cycle in the retina as part of the photopigment rhodopsin in the eye, where 11-cis retinal is the major bioactive component crucial for rhodopsin formation, and in the systemic maintenance of growth and integrity of cells in body tissues (EFSA, 2015a; Olsen & Lerner, 2023).

Indicator for recommended intake. The required intake to maintain liver retinol concentrations of 20 µg (0.07 µmol) retinol/g liver (EFSA, 2015a; Olsen & Lerner, 2023).

Main data gaps. There is a lack of simple screening tests to measure sub- clinical deficiency as plasma retinol is kept under tight homeostatic control. There is uncertainty in the variation of average requirements across populations. Little data are available on excessive intakes among children and adolescents. There is lack of consensus regarding the role that vitamin A may have on the skeleton. Harmonization in estimating the conversion rates of β- carotene to retinol is missing (Olsen & Lerner, 2023).

Deficiency and risk groups. Definitions of deficiency vary. Vitamin A deficiency is defined as liver stores of <0.07 or <0.10 μmol retinol/g liver depending on the publication, or alternatively serum/plasma retinol of <0.7 μmol/L. Clinical vitamin A deficiency is characterized by several ocular features (xerophthalmia) and a generalized impaired resistance to infection and increased infectious disease mortality (Olsen & Lerner, 2023).

Dietary reference values. Requirements and reference values for vitamin A are based on the required intake to maintain liver retinol concentrations of 20 µg retinol/g liver. The recommendations in NNR2012 were based on the factorial methods of IOM 2001 (IOM, 2001). EFSA also used the factorial method, but with more recent data on body/liver stores of vitamin A (EFSA, 2015a; Olsen & Lerner, 2023), and NNR2023 have updated this with Nordic body weights for setting recommendations. The following factors are multiplied to arrive at average requirements in adults that are in turn multiplied by a coefficient of variation (15 %) to yield final recommendations: target liver concentration (20µg retinol/g), body/liver retinol stores ratio of 1.25, liver/body weight ratio of 2.4 %, fractional catabolic rate of 0.7%, 1/efficiency of body storage, and reference body weight (see Appdenix 5). The RIs were set to 700 RE/day (females) and 800 RE/day (males). AR: 540 RE/day (females) and 630 RE/day (males). The UL of vitamin A is 3,000 RE/day.

Vitamin B1

B1-vitamin (THIAMIN)

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Fra internationalt hold i EU har man vedtaget, at det er tilladt i et vist omfang at fortælle om virkningen af vitaminer og mineraler. Der er en lovgivning, som blandt andet kosttilskudsproducenter skal overholde, og her finder du de anbefalinger, der er kommet gennem nåleøjet. Der kan ske ændringer hele tiden, og her i 2023 kommer der nye nordiske anbefalinger, skabt af fødevareforskere for ministerierne i Skandinavien.

Så måske kommer der flere gode toner og takter, både hvad angår mulige anprisninger, men også hvad der fra officielt hold er vedtaget af doser på de enkelte næringsstoffer.

Det er et indviklet område, men Nordiske Anbefalinger er et meget spændende – og stort – dokument, der viser, hvilken forskning man har lagt til grund for deres anbefalinger til den skandinaviske befolkning.

Thiamin bidrager til et normalt energistofskifte
Thiamin bidrager til nervesystemets normale funktion
Thiamin bidrager til en normal psykologisk funktion
Thiamin bidrager til en normal hjertefunktion

Hvis du vil vide mere

B-vitaminer
B-vitaminer består af seks forskellige stoffer: B1, B2, B3, B5, B6 og B12. Tidligere var gruppen større, da den også bestod af B8, B9, cholin og inositol. I dag er sidstnævnte klassificeret som vitaminlignende stoffer. B-vitaminer har alle det tilfælles, at behovet for dem stiger ved stress og dårlig ernæring samt ved overdreven brug af stimulanser.

B-vitaminmangler kan opstå ved kraftig sportstræning, da de let udskilles med sveden. De har alle en vis antioxidant virkning og modvirker derfor ældning og kroniske sygdomme. De er også vigtige for de enkelte cellers ernæring. Enzymer, som indgår i stort set alle kemiske processer i kroppen, er afhængige af B-vitaminer, og også immunforsvaret skal have tilført B-vitaminer for at fungere optimalt.

Spis kun større doser af et enkelt B-vitamin i en måneds tid. Resten af året bør du spise alle B-vitaminer som et samlet tilskud. Der er meget få stærke B-vitaminpræparater på hylderne med helseprodukter, og lad dig ikke vildlede af, at visse firmaer kalder deres produkt for »stærkt«, for det kan være ganske svagt i forhold til de terapeutiske doseringer, der er brug for ved flere sygdomme.

Fordelen ved B-vitaminer er, at de er vandopløselige og ikke kan overdoseres. De overskydende vitaminer bliver skyllet ud med urinen, som derfor kan blive stærkt gul og næsten grønlig.

B-vitaminer bliver let ødelagt ved opvarmning, så du får flest B-vitaminer gennem friske grøntsager og frugter.

B1 (thiamin)

B1 virker ganske let vanddrivende, men kan hverken erstatte medicin eller urter med vanddrivende effekt.

Vitaminet har betydning for tarmfunktion, saltsyreproduktion i mavesækken, leverfunktion og i særdeleshed for nervesystemet. Vitaminet har også stor betydning for insulinproduktionen og dermed for blodsukkerbalancen. Kredsløb, specielt hjerte og pulsårer, har brug for B1, og immunforsvaret kan heller ikke undvære B1 til dannelse af specielt neutrofile leukocytter og T-lymfocytter. B1 har også betydning for svedproduktion, puls, blodtryk, hormonbalance og blærefunktion.

Mangelfølger:

Hukommelsesproblemer, angst, uro og nervøsitet, depression, søvnløshed, appetitløshed, kriblen og stikken i arme, ben og i hud, lavt blodtryk og transportsyge. I øvrigt ses mange af de samme symptomer ved overdreven indtagelse af koffeinholdige drikke, sukker og ved stress og forgiftninger fra tungmetaller.

B1-vitamin og forskning

Har antiinflammatorisk effekt:

Behandling med vitamin B-kompleks reducerede ekspression af proinflammatorisk og øget ekspression af antiinflammatoriske cytokiner, hvilket bidrog til opløsningen af neuroinflammation.

Vitamin B Complex Treatment Attenuates Local Inflammation after Peripheral Nerve Injury (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6943485/

Kan reducere oxidativ stress:

Utilstrækkelige mængder af B-vitaminer er blevet forbundet med højere niveauer af oxidativ stress, og disse data giver bevis for effektiviteten af højdosis B -gruppetilskud til reduktion af oxidativ stress gennem øget oxidativ metabolisme.

The Effect of a High-Dose Vitamin B Multivitamin Supplement on the Relationship between Brain Metabolism and Blood Biomarkers of Oxidative Stress: A Randomized Control Trial (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6316433/

Har betydning for knoglerne:

B-vitaminer er undersøgt for deres mulige roller i knoglesundhed. Disse data understøtter en mulig beskyttende rolle for B-vitaminer, især B2, B6, folat og B12, i knoglesundhed.

B-Vitamins and Bone Health–A Review of the Current Evidence (2015)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4446754/

Har betydning for den kognitive funktion:

B-vitamin status påvirker den kognitive funktion og spiller en rolle i aldersrelateret kognitiv svækkelse og tilbagegang.

The Role of B Vitamins in Preventing and Treating Cognitive Impairment and Decline (2012)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3648704/

Kan beskytte mod depression:

B-vitaminmangel er blevet forbundet med depression. Resultaterne understøtter hypoteserne om, at høje samlede indtag af vitaminer B-6 og B-12 beskytter mod depressive symptomer over tid.

Longitudinal association of vitamin B-6, folate, and vitamin B-12 with depressive symptoms among older adults over time (2010)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2904034/

Forbedrer lipid-metabolismen:

Tilskud med B-vitaminer forbedrer lipidmetabolismen markant, lindrer betændelse og serumhomocystein-koncentration hos patienter med stabil kransarteriesygdom.

Effect of B vitamins supplementation on cardio-metabolic factors in patients with stable coronary artery disease: A randomized double-blind trial (2020)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32674231/

Mindsker risikoen for PMS:

Vi observerede en signifikant lavere risiko for PMS hos kvinder med høje indtag af thiamin og riboflavin fra fødevarekilder.

Dietary B vitamin intake and incident premenstrual syndrome (2011)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3076657/

Har betydning for fertiliteten:

Lav B-vitamin status ved befrugtningen kan påvirke frugtbarheden og afkommets sundhed.

Endogenous folates and single-carbon metabolism in the ovarian follicle, oocyte and pre- implantation embryo (2010)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20083604/

Reducerer risikoen for slagtilfælde:

Tilskud med B-vitaminer (vitamin B9, vitamin B12 og vitamin B6) sænker koncentrationen af total homocystein i blodet med ca. 25% og reducerer den relative risiko for slagtilfælde.

B vitamins for stroke prevention (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6047336/

Reducer niveauerne af homocystein:

Beviser tyder på, at vitamin B-tilskud kan reducere den kognitive tilbagegang ved at sænke homocysteinniveauerne.

Efficacy of Vitamin B Supplementation on Cognition in Elderly Patients With Cognitive- Related Diseases (2017)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28248558/B1-vitamin – Thiamin

Kan påvirke præmenstruelt syndrom:

Vitamin B1 kan reducere symptomer på PMS ved at påvirke ydeevnen af coenzymer i metabolismen af kulhydrater og aminosyrer, der spiller en vigtig rolle i fysiske og mentale symptomer på PMS.

The Effects of Vitamin B1 on Ameliorating the Premenstrual Syndrome Symptoms (2014)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4825494/

Har betydning for normal hjernefunktion:

Mangel på B1 vitamin er forbundet med neurologiske problemer, herunder kognitive mangler og encefalopati. Der findes adskillige ligheder mellem thiaminmangel og Alzheimers sygdom.

Vitamin B1 (thiamine) and dementia (2016)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4846521/

Mangel giver større risiko for depression:

Thiamin spiller en vigtig rolle i mental sundhed. Undersøgelser forbinder dårligere thiamin – ernæringsstatus med højere odds for depressive symptomer.

Thiamine Nutritional Status and Depressive Symptoms Are Inversely Associated among Older Chinese Adults (2012)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3521461/

Kan forebygge Parkinsons:

Der er påvist en signifikant sammenhæng mellem Parkinsons sygdom og lave niveauer af serumthiamin, og thiamintilskud ser ud til at have fordelagtige kliniske virkninger.

The Beneficial Role of Thiamine in Parkinson Disease (2013)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6493530/

Har betydning for normal nervefunktion:

Mangel på thiamin forårsager neuroinflammation og neurodegeneration, som ofte ses i neurodegenerative sygdomme, såsom Alzheimers sygdom (AD), Parkinsons sygdom (PD) og Huntingtons sygdom (HD).

Thiamine Deficiency and Neurodegeneration: The Interplay among Oxidative Stress, Endoplasmic Reticulum Stress and Autophagy (2016)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5337452/

Har betydning for normal vækst:

Hjernen er meget sårbar over for thiaminmangel på grund af dens store afhængighed af mitokondrisk ATP-produktion. Dette er mere tydeligt under hurtig vækst (dvs. perinatale perioder og hos børn), hvor thiaminmangel ofte er forbundet med enten underernæring eller genetiske defekter.

Neurological, Psychiatric, and Biochemical Aspects of Thiamine Deficiency in Children and Adults (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6459027/

Har betydning for blodsukkeret:

Thiamin fungerer som et koenzym for transketolase (Tk) og for pyruvatdehydrogenase og α- ketoglutaratdehydrogenase-komplekser, enzymer, der spiller en grundlæggende rolle for intracellulær glukosemetabolisme.

The Impact of Thiamine Treatment in the Diabetes Mellitus (2012)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3376872/

B1-vitamin i følge de Nordiske anbefalinger

AR (mg/d) Females 0,65 – Males 0,75

RI (mg/d) Females 0,9 – Males 1,1

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Hanna Sara Strandler and Tor A. Strand (Strandler & Strand, 2023).

Dietary sources and intake. Thiamin (thiamine or vitamin B₁) is a water-soluble compound present in foods mainly as free thiamin and thiamin diphosphate (ThDP) (EFSA, 2016; IOM, 1998b; Strandler & Strand, 2023). Thiamin monophosphate (ThMP), thiamin triphosphate (ThTP) and 2-(1-hydroxyethyl-thiamin) (HET) are also present. Main sources in Nordic and Baltic diets are cereal products, meat and dairy products. The average thiamin intake ranges from 0.8 to 1.9 mg /d (Lemming & Pitsi, 2022).

Main functions. Free thiamin functions as the precursor for ThDP, which acts as a coenzyme for enzymes involved in carbohydrate and branched chain 1998b; Strandler & Strand, 2023).

Indicator for recommended intake. The enzymatic activity of transketolase in the erythrocytes and blood, serum and erythrocyte concentration of total thiamin can be used as biomarkers of thiamin intake (EFSA, 2016; IOM, 1998b; Strandler & Strand, 2023).

Main data gaps. Established cut-offs are lacking for the biomarkers (EFSA, 2016).

Deficiency and risk groups. Thiamin deficiency, which is uncommon, leads to beriberi with mostly neurological and cardiovascular manifestations.

Wernicke-Korsakoff syndrome is a condition of severe brain function impairment caused by thiamin deficiency related to chronic alcohol abuse. People at risk of refeeding syndrome usually need additional thiamin administration for prevention of neurological, cardiac and pulmonary disturbances that can be fatal (Strandler & Strand, 2023).

Dietary reference values. Based on data from depletion–repletion studies in adults on the amount of dietary thiamin intake associated with erythrocyte transketolase activity coefficient <1.15 or with the restoration of normal activity, without a sharp increase in urinary thiamin excretion, AR is set to 0.072 mg/MJ for all life-stages. Assuming a BMI of 23 kg/m² and PAL 1.6, this corresponds to AR of 0.6–0.7 mg/day in adult females and 0.7–0.8 mg/day in males. RI: 0.1 mg/MJ (corresponding to 0.9 mg/day (females), 1.1 mg/day (males)). Not sufficient data to derive UL (EFSA, 2016; Strandler & Strand, 2023).

Vitamin B2

B2-vitamin (RIBOFLAVIN)

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Fra internationalt hold i EU har man vedtaget, at det er tilladt i et vist omfang at fortælle om virkningen af vitaminer og mineraler. Der er en lovgivning, som bl.a. kosttilskudsproducenter skal overholde, og her finder du de anbefalinger, der er kommet gennem nåleøjet. Der kan ske ændringer hele tiden, og her i 2023 kommer der nye nordiske anbefalinger, skabt af fødevareforskere for ministerierne i Skandinavien.

Så måske kommer der flere gode toner og takter, både hvad angår mulige anprisninger, men også hvad der fra officielt hold er vedtaget af doser på de enkelte næringsstoffer.

Det er et indviklet område, men Nordiske Anbefalinger er et meget spændende – og stort – dokument, der viser, hvilken forskning man har lagt til grund for deres anbefalinger til den skandinaviske befolkning.

Riboflavin bidrager til et normalt energistofskifte
Riboflavin bidrager til nervesystemets normale funktion
Riboflavin bidrager til at vedligeholde normale slimhinder
Riboflavin bidrager til at vedligeholde normale røde blodlegemer
Riboflavin bidrager til at vedligeholde en normal hud
Riboflavin bidrager til at vedligeholde et normalt syn
Riboflavin bidrager til en normal omsætning af jern
Riboflavin bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress
Riboflavin bidrager til at mindske træthed og udmattelse

Hvis du vil vide mere

B2 (riboflavin)

Det er især B2-vitaminet, som kan farve urinen gul, særligt ved doseringer over 10 mg. Optagelsen af B2 fra tyndtarmen styres af skjoldbruskkirtelhormoner.

B2 har især betydning for vækst og cellernes evne til at ånde. B2 indgår i energiproduktionen i alle celler, er med til at danne antistoffer og hjælper med omsætningen af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. B2 har betydning for mange af vores hormoner, bl.a. de hormoner, der skal fungere optimalt ved stress eller problemer med nervesystemet. B2 er vigtigt for øjets nethinde, bloddannelse og hudens struktur. Det er et af de vigtige vitaminer for sportsfolk på grund af sin muskelopbyggende virkning.

Mangelfølger:

Revner og sår i mundvige og øjenkroge, mundbetændelse og herpes, kløende og for rød tunge.

Skællende, fedtet eksem, udslæt omkring næsen, øjenproblemer eventuelt med grus i øjnene og lysfølsomhed. Hårtab, manglende vækst hos børn og større modtagelighed for infektioner kan også være tegn på B2-mangel.

B2-vitamin og forskning

Har anti-inflammatorisk effekt:

Riboflavin inhiberer effektivt den pro-inflammatoriske aktivitet af adipocyt- og makrofag-co- kulturer, og dens tilskud kan reducere sandsynligheden for tilstande forbundet med den milde betændelse forbundet med fedme.

Riboflavin Reduces Pro-Inflammatory Activation of Adipocyte-Macrophage Co-culture. Potential Application of Vitamin B2 Enrichment for Attenuation of Insulin Resistance and Metabolic Syndrome Development (2016)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6273179/

Medvirker ved energiproduktion:

Riboflavin og vigtigere af dets derivater, flavin mononucleotid (FMN) og flavin adenindinucleotid (FAD), spiller en afgørende rolle i væsentlige cellulære processer, herunder mitokondrisk energimetabolisme.

Riboflavin Deficiency—Implications for General Human Health and Inborn Errors of Metabolism (2020)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7312377/

Har betydning for nervesystemet:

Riboflavin tilbyder neurobeskyttende mekanismer. Det forbedrer oxidativt stress, mitokondriel dysfunktion, neuroinflammation og glutamat excitotoksicitet som alle deltager i patogenesen af Parkinsons sygdom, migrænehovedpine og andre neurologiske lidelser.

Riboflavin Has Neuroprotective Potential: Focus on Parkinson’s Disease and Migraine (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5517396/

Mangel kan føre til udvikling af Sklerose:

Multipel sklerose er en inflammatorisk demyeliniserende sygdom i centralnervesystemet. Riboflavin spiller en vigtig rolle i myelindannelsen, og dens mangel er impliceret som en risikofaktor for multipel sklerose.

Update on riboflavin and multiple sclerosis: a systematic review (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5651462/

Mangel kan øge risikoen for migræne:

Et underskud af mitokondrisk energimetabolisme kan muligvis spille en rolle i migrænepatogenese. Undersøgelser har vist, at riboflavin i høj dosis er effektiv til migræneprofylakse.

Effectiveness of high-dose riboflavin in migraine prophylaxis. A randomized controlled trial (1998)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/9484373/

Har betydning for immunsystemet:

Riboflavin har en indirekte indflydelse på mange metaboliske processer og bestemmer om immunsystemet fungerer korrekt. Undersøgelser viser, at mangel på riboflavin har negative effekter på både aktivitet og levedygtighed af makrofager og reducerer deres evne til at generere en immunrespons.

Riboflavin deprivation inhibits macrophage viability and activity – a study on the RAW 264.7 cell line (2013)

Lokaliseret på: https://www.cambridge.org/core/journals/british-journal-of- nutrition/article/riboflavin-deprivation-inhibits-macrophage-viability-and-activity-a-study-on-the- raw-2647-cell-line/8CD25CBE9FF37441DDBF454F08744CF0

B2-vitamin i følge de Nordiske anbefalinger

AR (mg/d) Females 1,3 – Males 1,3
RI (mg/d) Females 1,6 – Males 1,6

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Vegard Lysne and Hanna Sara Strandler (Lysne & Strandler, 2023).

Dietary sources and intake. Riboflavin (vitamin B2) is a water-soluble compound present in foods as riboflavin-5’-phosphate (flavin mononucleotide, FMN), riboflavin-5’-adenosyl diphosphate (flavin adenine dinucleotide, FAD) and free riboflavin (EFSA, 2017a; IOM, 1998b; Lysne & Strandler, 2023). Main sources in Nordic and Baltic diets are dairy and meat products. Non-animal sources include legumes, almonds, green vegetables and mushrooms, whilst grain products are relatively poor sources unless they are enriched or fortified. The average riboflavin intake ranges from 1 to 2.1 mg/d (Lemming & Pitsi, 2022)

Main functions. FAD and FMN act as cofactors of several flavoprotein enzymes, e.g., glutathione reductase and pyridoxamine phosphate oxidase, and as proton carriers in redox reactions involved in energy metabolism.

Flavoproteins are involved in e.g., tricarboxylic acid cycle, fatty acid β- oxidation, amino acid catabolism, electron transport chain, DNA repair/gene expression and cell signalling (EFSA, 2017a; IOM, 1998b; Lysne & Strandler, 2023).

Indicator for recommended intake. The inflection point in mean urinary riboflavin excretion curve in relation to riboflavin intake reflects body saturation and is used as indicator for setting AR (EFSA, 2017a; IOM, 1998b; Lysne & Strandler, 2023).

Main data gaps. Physical activity modifies riboflavin status, but there is a lack of data on a quantitative relationship between riboflavin status biomarkers and energy expenditure. The role of MTHFR C677T polymorphism, which modifies the riboflavin requirement, needs to be determined (Lysne & Strandler, 2023).

Deficiency and risk groups. Clinical signs of deficiency are unspecified and include stomatitis, seborrheic dermatitis, glossitis, cheilosis, sore throat, hyperaemia and oedema of pharyngeal and oral mucous membranes, and normochromic normocytic anaemia. Risk groups for riboflavin deficiency include older adults, haemodialysis patients, people with alcohol use disorder, users of diuretics and people with severe malabsorption (EFSA, 2017a; IOM, 1998b; Lysne & Strandler, 2023). People with prolonged restriction of animal products in their diets, such as vegans, are at risk of riboflavin inadequacy unless consuming supplements or fortified foods.

Dietary reference values. The weighted mean of riboflavin intake associated with the inflection point in the mean urinary excretion curve in relation to riboflavin intake was used to identify AR. Assuming that the frequency distribution is normally distributed, AR in adults is set to 1.3 mg/d (females and males). RI: 1.6 mg/day (females and males). Not sufficient data to derive UL (Lysne & Strandler, 2023).

Vitamin B3

B3-vitamin (NIACIN)

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Fra internationalt hold i EU har man vedtaget, at det er tilladt i et vist omfang at fortælle om virkningen af vitaminer og mineraler. Der er en lovgivning, som bl.a. kosttilskudsproducenter skal overholde, og her finder du de anbefalinger, der er kommet gennem nåleøjet. Der kan ske ændringer hele tiden, og her i 2023 kommer der nye nordiske anbefalinger, skabt af fødevareforskere for ministerierne i Skandinavien.

Så måske kommer der flere gode toner og takter, både hvad angår mulige anprisninger, men også hvad der fra officielt hold er vedtaget af doser på de enkelte næringsstoffer.

Det er et indviklet område, men Nordiske Anbefalinger er et meget spændende – og stort – dokument, der viser, hvilken forskning man har lagt til grund for deres anbefalinger til den skandinaviske befolkning.

Niacin bidrager til et normalt energistofskifte
Niacin bidrager til nervesystemets normale funktion
Niacin bidrager til en normal psykologisk funktion
Niacin bidrager til at vedligeholde normale slimhinder
Niacin bidrager til at vedligeholde en normal hud
Niacin bidrager til at mindske træthed og udmattelse

Hvis du vil vide mere

B3 (Niacin)

Der findes to typer B3-vitamin, nikotinamid og nikotinsyre. Nikotinsyre kan i større doser give små, voldsomme, men ufarlige hedeture.

Niacin dannes også ud fra nikotin i tobaksplanten, deraf navnet, men har intet med tobak at gøre.

B3 dannes fra aminosyren tryptofan. For at vi kan danne B3, skal der i processen være B1, B2, B6 og B8 (biotin) til stede. Også derfor er det vigtigt at tage alle B-vitaminer samlet frem for at jonglere med terapeutiske doseringer.

Mangelfølger:

B3 har ligesom flere af de andre B-vitaminer betydning for omsætningen af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner. B3 har betydning for saltsyreproduktionen i mavesækken og er vigtigt for dannelse af en lang række hormoner. Nikotinsyre kan hjælpe til nedsættelse af forhøjet kolesterol, og dens karudvidende effekt kan sænke et forhøjet blodtryk, men kan ikke erstatte anden medicin.

B3-vitamin og forskning

Mindsker risikoen for at udvikle Alzheimers:

Demens kan være forårsaget af svær mangel på niacin. Energijusteret niacinindtag har vist sig at have en beskyttende effekt på udvikling af Alzheimers og kognitiv tilbagegang.

Dietary niacin and the risk of incident Alzheimer’s disease and of cognitive decline (2004)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15258207/

Mindsker risikoen for åreforkalkning:

Niacin øger signifikant HDL – koncentration og inducerer regression af aterosklerose.

The effect of 24 months of combination statin and extended-release niacin on carotid intima- media thickness: ARBITER 3 (2006)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17076985/

Har anti-inflammatorisk effekt:

Neuroinflammation spiller en central rolle i Parkinsons sygdom (PD) patofysiologi. Niacin-tilskud kan være en fordel ved PD, fordi det øger antiinflammatoriske processer og undertrykker inflammation.

Niacin modulates macrophage polarization in Parkinson’s disease (2018)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29759143/

Sænker kolesterolindholdet i blodet:

Tilsætning af niacin udviste fordelagtige virkninger på lipidprofil med signifikant forøgelse af HDL-C-kolesterol og yderligere sænkning af LDL-C sammenlignet med monoterapi.

Efficacy and safety of combination of extended release niacin and atorvastatin in patients with low levels of high density lipoprotein cholesterol (2008)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19240310/

Nedsætter vaskulær betændelse:

Niacin demonstrerer en anti-atherogen effekt i det metabolske syndrom ved at forbedre endotelfunktion og nedsætte vaskulær betændelse.

The effects of extended-release niacin on carotid intimal media thickness, endothelial function and inflammatory markers in patients with the metabolic syndrome (2007)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17935553/

Har betydning for kredsløbet:

HDL-C er omvendt relateret til forekomsten af kardiovaskulære begivenheder. Undersøgelser antyder, at HDL-C direkte forbedrer endotelfunktionen. Behandling med niacin har vist sig at forbedre endotel-dysfunktion hos patienter med koronar arteriesygdom (CAD).

Effects of oral niacin on endothelial dysfunction in patients with coronary artery disease: results of the randomized, double-blind, placebo-controlled INEF study (2009)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18822413/

Kan reducere problemer forbundet med diabetes:

Undersøgelser antyder, at oxidativ stress udgør en vigtig rolle i starten og progressionen af type 2- diabetes mellitus. Niacinbehandling viste et markant fald i oxidative stressparametre med reduktioner i fastende blodsukkerniveau.

Therapeutic effect of vitamin B 3 on hyperglycemia, oxidative stress and DNA damage in alloxan induced diabetic rat model (2018)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30021358/

Har betydning for fertiliteten:

Niacin kan have en vigtig funktion i behandling af for tidlig æggestokkesvigt ved at reducere apoptose.

Niacin Inhibits Apoptosis and Rescues Premature Ovarian Failure (2018)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30415247/

Kan forebygge migræne:

Niacin anses generelt ikke for at være effektivt til migræneforebyggelse. Imidlertid er lave plasmaniveauer af serotonin blevet impliceret i migrænepatogenese, og niacin kan fungere som en negativ feedbackregulator, hvilket øger plasmaserotonin-niveauerne.

Sustained-release niacin for prevention of migraine headache (2003)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12934790/

B3-vitamin i følge de Nordiske anbefalinger

AR (NE/d) Females 12 – Males 15
RI (NR/d) Females 14 – Males 18

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Riitta Freese and Vegard Lysne (Freese & Lysne, 2023).

Dietary sources and intake. Niacin (vitamin B₃) is the common term for nicotinic acid (pyridine-3-carboxylic acid), nicotinamide (pyridine-3- carboxamide) and derivatives that exhibit the biological activity of nicotinamide (EFSA, 2014g; Freese & Lysne, 2023; IOM, 1998b). The main sources in Nordic and Baltic countries are meat, eggs, fish, dairy, legumes (including peanuts), and cereals. Protein-rich foods contribute to the niacin intake through endogenous conversion from tryptophan, and 60 mg tryptophan is equivalent to 1 mg NE (Freese & Lysne, 2023). The average niacin intake ranges from 12.7 to 41 NE/d (Lemming & Pitsi, 2022).

Main functions. Oxidation-reduction reactions in energy metabolism and various synthesis/degradation systems, DNA repair, transcriptional regulation, circadian rhythms, mitochondrial homeostasis and calcium signalling (EFSA,
2014g; Freese & Lysne, 2023; IOM, 1998b).

Indicator for recommended intake. The relationship between intake and urinary excretion of nicotinamide metabolites (EFSA, 2014g; Freese & Lysne, 2023; IOM, 1998b).

Main data gaps. Dose-response of niacin intake and health outcomes.

Deficiency and risk groups. The classical niacin deficiency disease is pellagra characterized with diarrhoea, photosensitive dermatitis, dementia, and, if not treated, death. Pellagra is mainly observed in populations consuming predominantly a maize-based diet or a diet with other cereals with low protein content and low bioavailability of niacin (Freese & Lysne, 2023).

Dietary reference values. Based on urinary excretion of niacin metabolites the AR is set to 1.3 NE/MJ for females and males. Assuming a BMI of 23 kg/m² and PAL 1.6, this corresponds to AR of 12 NE/day (in females) and 15 NE/day (in males). RI is set to 1.6 NE/MJ (corresponding to 14 NE/day (females) and 18 NE/day (males)). The UL for nicotinamide and nicotinic acid is 900 and 10 mg/day, respectively.

Vitamin B5

B5-vitamin (pantotensyre)

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Fra internationalt hold i EU har man vedtaget, at det er tilladt i et vist omfang at fortælle om virkningen af vitaminer og mineraler. Der er en lovgivning, som bl.a. kosttilskudsproducenter skal overholde, og her finder du de anbefalinger, der er kommet gennem nåleøjet. Der kan ske ændringer hele tiden, og her i 2023 kommer der nye nordiske anbefalinger, skabt af fødevareforskere for ministerierne i Skandinavien.

Så måske kommer der flere gode toner og takter, både hvad angår mulige anprisninger, men også hvad der fra officielt hold er vedtaget af doser på de enkelte næringsstoffer.

Det er et indviklet område, men Nordiske Anbefalinger er et meget spændende – og stort – dokument, der viser, hvilken forskning man har lagt til grund for deres anbefalinger til den skandinaviske befolkning.

Pantothensyre bidrager til et normalt energistofskifte
Pantothensyre bidrager til en normal syntese og omsætning  af steroidhormoner, vitamin D og visse neurotransmittere
Pantothensyre bidrager til at mindske træthed og udmattelse
Pantothensyre bidrager til en normal mental ydeevne

Hvis du vil vide mere

B-vitaminer

B-vitaminer består af seks forskellige stoffer: B1, B2, B3, B5, B6 og B12. Tidligere var gruppen større, da den også bestod af B8, B9, cholin og inositol. I dag er sidstnævnte klassificeret som vitaminlignende stoffer. B-vitaminer har alle det tilfælles, at behovet for dem stiger ved stress og dårlig ernæring samt ved overdreven brug af stimulanser.

B-vitaminmangler kan opstå ved kraftig sportstræning, da de let udskilles med sveden. De har alle en vis antioxidant virkning og modvirker derfor ældning og kroniske sygdomme. De er også vigtige for de enkelte cellers ernæring. Enzymer, som indgår i stort set alle kemiske processer i kroppen, er afhængige af B-vitaminer, og også immunforsvaret skal have tilført B-vitaminer for at fungere optimalt.

Spis kun større doser af et enkelt B-vitamin i en måneds tid. Resten af året bør du spise alle B-vitaminer som et samlet tilskud. Der er meget få stærke B-vitaminpræparater på hylderne med helseprodukter, og lad dig ikke vildlede af, at visse firmaer kalder deres produkt for »stærkt«, for det kan være ganske svagt i forhold til de terapeutiske doseringer, der er brug for ved flere sygdomme.

Fordelen ved B-vitaminer er, at de er vandopløselige og ikke kan overdoseres. De overskydende vitaminer bliver skyllet ud med urinen, som derfor kan blive stærkt gul og næsten grønlig.

B-vitaminer bliver let ødelagt ved opvarmning, så du får flest B-vitaminer gennem friske grøntsager og frugter.

B5 (pantotensyre)

Vitaminet kan dannes af en helt sund tarm, men optages ellers fra føden i mavesæk og tyndtarm. Den største koncentration af B5 findes i lever, nyrer og hjerte. B5 ødelægges lige som de andre B-vitaminer ved opvarmning og dybfrysning.

B5 optræder i alle celler som en bestanddel af coenzym A. Dette enzym har afgørende betydning for energi og vitalitet samt for dannelse af nye celler og omsætning af kolesterol og andre fedtsyrer. B5 kan derfor have en vis betydning for fedtforbrændingen. Co-enzym A styrker leverens afgiftningsevne.

B5 har stor betydning for binyrernes hormonproduktion og centralnervesystemets udvikling. Vitaminet indgår i vores immunforsvar og er vigtigt til at hæve kroppens stresstærskel.

Mangelfølger:

Mangel på B5 har på grund af vitaminets antioxidante virkning indflydelse på for tidlig aldring, slap hud, rynker og hårtab. Det er specielt junkfood og brug af stimulanser, som kan skabe mangelfølger.

Af mangelfølger kan også nævnes symptomer fra nervesystemet, lavt blodsukker, svimmelhed, brændende fornemmelse i fødderne, muskelsvækkelse og kramper.

B5-vitamin og forskning

Kan muligvis forebygge Huntingtons sygdom:

Mangel på Pantotensyre kan føre til neurodegeneration / demens i Huntingtons sygdom, som muligvis kan forebygges ved behandling med vitamin B5.

Cerebral Vitamin B5 (D-Pantothenic Acid) Deficiency as a Potential Cause of Metabolic Perturbation and Neurodegeneration in Huntington’s Disease (2019)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31212603/

Har betydning for fertiliteten:

De fysiologiske roller hos pantotensyre på testikelfunktion, især testikulær endokrinologi og sæddødelighed, blev undersøgt. Resultaterne viste tydeligt, at Pantotensyre er en væsentlig faktor i testikulær endokrinologi og sædmotilitet.

Effects of pantothenic acid on testicular function in male rats (2009)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19959891/

Har betydning for knoglerne:

En diæt rig på pantothensyrer kan beskytte knogletab mod østrogenmangel. Undersøgelsen identificerede en ny forståelse af pantothensyre i reguleringen af osteoclastogenese og afslørede et terapeutisk potentiale af pantothensyre til forebyggelse af knogletab-relaterede lidelser.

Vitamin B5 inhibit RANKL induced osteoclastogenesis and ovariectomy induced osteoporosis by scavenging ROS generation (2019)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31497217/

Mindsker risikoen for koronar hjertesygdom:

Høj serumkoncentration af LDL-C er en væsentlig risikofaktor for koronar hjertesygdom. Denne undersøgelse bekræfter, at pantethin sænker kardiovaskulære risikomarkører.

Pantethine, a derivative of vitamin B5, favorably alters total, LDL and non-HDL cholesterol in low to moderate cardiovascular risk subjects eligible for statin therapy: a triple-blinded placebo and diet-controlled investigation (2014)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3942300/

Kan bruges i behandling af æggestokkræft:

Pantethin repræsenterer et nyt potentiale, godt tolereret, terapeutisk værktøj til patienter med kræft i æggestokkene.

Effect of Pantethine on Ovarian Tumor Progression and Choline Metabolism (2016)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5110532/

B5-vitamin i følge de Nordiske anbefalinger

AR (mg/d) Females 4 – Males 4
RI (mg/d) Females 5 – Males 5

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Riitta Freese, Tonje Aarsland and Maja Bjørkevoll (Freese et al., 2023)

Dietary intake. Pantothenic acid, dihydroxy-b,b-dimethylbutyryl-b-alanine, is a water-soluble vitamin that belongs to the group of B vitamins (vitamin B₅).

Pantothenic acid is widely distributed in foods of both animal and vegetable origin, rich sources include organ meats, eggs, seafood, cheese, mushrooms, legumes, whole grains, vegetables and nuts. Pantothenic acid is not part of food composition tables in most Nordic and Baltic countries and information on intake is limited. In Latvia, the average intake of pantothenic acid was estimated to be 3.2-6.3 mg/d in adult men and women (EFSA, 2014c).

Main functions. As a component of coenzyme A (CoA) and acyl-carrier protein (ACP), pantothenic acid plays a central role in metabolism as a carrier of acyl groups. ACP is needed in fatty acid synthesis.

Indicator for recommended intake. No qualified indicator can be identified. Urinary pantothenic acid excretion reflects recent pantothenic acid intake and is considered the most reliable indicator of vitamin status (EFSA, 2014c; Freese et al., 2023).

Main data gaps. The concentration of pantothenic acid in foods should be analysed and incorporated into the Nordic and Baltic food composition tables to estimate dietary intakes and requirements.

Deficiency and risk groups. Deficiency is only likely to occur in conjunction with multiple nutrient deficiencies.

Dietary reference values. Population-level data on pantothenic acid biomarkers are lacking, and no cut-off values for pantothenic acid adequacy or insufficiency can be established. Based on dietary intake data with no sign of deficiency in the EU, AI has been set by EFSA (EFSA, 2014c), and was used as AI for NNR2023, and as the basis for provisional ARs. AI is set to 5 mg/day (females and males). Provisional AR is set to 4 mg/day (females and males).

Not sufficient data to derive UL.

Vitamin B6

B6-vitamin (Pyridoxin)

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Fra internationalt hold i EU har man vedtaget, at det er tilladt i et vist omfang at fortælle om virkningen af vitaminer og mineraler. Der er en lovgivning, som bl.a. kosttilskudsproducenter skal overholde, og her finder du de anbefalinger, der er kommet gennem nåleøjet. Der kan ske ændringer hele tiden, og her i 2023 kommer der nye nordiske anbefalinger, skabt af fødevareforskere for ministerierne i Skandinavien.

Så måske kommer der flere gode toner og takter, både hvad angår mulige anprisninger, men også hvad der fra officielt hold er vedtaget af doser på de enkelte næringsstoffer.

Det er et indviklet område, men Nordiske Anbefalinger er et meget spændende – og stort – dokument, der viser, hvilken forskning man har lagt til grund for deres anbefalinger til den skandinaviske befolkning.

Vitamin B6 bidrager til en normal cysteinsyntese
Vitamin B6 bidrager til et normalt energistofskifte
Vitamin B6 bidrager til nervesystemets normale funktion
Vitamin B6 bidrager til en normal omsætning af homocystein
Vitamin B6 bidrager til en normal omsætning af protein  og glycogen
Vitamin B6 bidrager til en normal psykologisk funktion
Vitamin B6 bidrager til normal dannelse af røde blodlegemer
Vitamin B6 bidrager til immunsystemets normale funktion
Vitamin B6 bidrager til at mindske træthed og udmattelse
Vitamin B6 bidrager til at regulere hormonaktiviteten

Hvis du vil vide mere

B-vitaminer

B-vitaminer består af seks forskellige stoffer: B1, B2, B3, B5, B6 og B12. Tidligere var gruppen større, da den også bestod af B8, B9, cholin og inositol. I dag er sidstnævnte klassificeret som vitaminlignende stoffer. B-vitaminer har alle det tilfælles, at behovet for dem stiger ved stress og dårlig ernæring samt ved overdreven brug af stimulanser.

B-vitaminmangler kan opstå ved kraftig sportstræning, da de let udskilles med sveden. De har alle en vis antioxidant virkning og modvirker derfor ældning og kroniske sygdomme. De er også vigtige for de enkelte cellers ernæring. Enzymer, som indgår i stort set alle kemiske processer i kroppen, er afhængige af B-vitaminer, og også immunforsvaret skal have tilført B-vitaminer for at fungere optimalt.

Spis kun større doser af et enkelt B-vitamin i en måneds tid. Resten af året bør du spise alle B-vitaminer som et samlet tilskud. Der er meget få stærke B-vitaminpræparater på hylderne med helseprodukter, og lad dig ikke vildlede af, at visse firmaer kalder deres produkt for »stærkt«, for det kan være ganske svagt i forhold til de terapeutiske doseringer, der er brug for ved flere sygdomme.

Fordelen ved B-vitaminer er, at de er vandopløselige og ikke kan overdoseres. De overskydende vitaminer bliver skyllet ud med urinen, som derfor kan blive stærkt gul og næsten grønlig.

B-vitaminer bliver let ødelagt ved opvarmning, så du får flest B-vitaminer gennem friske grøntsager og frugter.

B6 (pyridoxin)

B6 kan ligesom B5 dannes af en sund tarmflora. Vitaminet ødelægges ved opvarmning og langvarig konservering, dybfrysning og lys. Spiser du for meget kød og mælkeprodukter i forhold til frugter og grøntsager, kan der opstå B6-mangel. P-piller nedsætter B6-niveuaet i blodet.

B6 er ligesom de fleste andre B-vitaminer vigtig for omsætning af kulhydrater, proteiner og fedtstoffer.

B6 har betydning for vores arveanlæg og er en forudsætning for tryptofans omdannelse til B3 og optagelse af B12 og zink. Endvidere gør B6 selen tilgængeligt for kroppen og medvirker ved dannelse af saltsyre i mavesækken.

Mangelfølger:

B6-vitaminet aktiverer magnesium, og magnesiummangel kan få konsekvenser for nervesystem og muskler.

B6-vitamin har betydning for normal bloddannelse, for immunforsvaret og for forebyggelse af mange typer kredsløbslidelser, herunder dannelse af blodpropper. Vitaminet har betydning for normal nerve- og hjernefunktion. Depression og nedtrykthed kan være en følge af B6-mangel.

B6 er et vigtigt vitamin for en sund graviditet, for at forebygge PMS, normalisere menstruation og er et gavnligt vitamin i overgangsalderen.

B6 øger drømmeaktiviteten, og generelt bør B-vitaminer ikke tages lige før sengetid.

B6-vitamin og forskning

Kan reducere risikoen for Parkinsons sygdom:

Diæt vitamin B6 kan reducere risikoen for Parkinsons sygdom, sandsynligvis gennem mekanismer, der ikke er relateret til homocysteinmetabolisme.

Dietary folate, vitamin B12, and vitamin B6 and the risk of Parkinson disease (2006)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16864826/

Kan beskytte mod depression efter fødslen:

Resultaterne antyder, at et moderat forbrug af riboflavin kan beskytte mod depression efter fødslen.

Dietary folate and vitamins B12, B6, and B2 intake and the risk of postpartum depression in Japan: the Osaka Maternal and Child Health Study (2006)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16815556/

Mangel øger risikoen for tarm – og endetarmskræft:

Mangel på B6 -vitamin er forbundet med en klar stigning i risiko for tarm – og endetarmskræft.

Vitamin B-6 and colorectal cancer risk: a prospective population-based study using 3 distinct plasma markers of vitamin B-6 status (2017)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28275126/

Kan reducere diabetiske komplikationer:

Epidemiologiske undersøgelser indikerede en sammenhæng mellem vitamin B6-niveauer og diabetes samt en klar beskyttende virkning af vitamin B6 på diabetiske komplikationer.

Vitamin B6 and Diabetes: Relationship and Molecular Mechanisms (2020)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7279184/

Kan reducere risikoen for hjerte-kar sygdomme:

Mangel på vitamin B6 føre til arteriel vægskade. Et højere diætindtag af vitamin B6 er forbundet med en reduceret risiko for CVD.

Dietary Vitamin B6 Intake Associated with a Decreased Risk of Cardiovascular Disease: A Prospective Cohort Study (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6682858/

Kan reducere risikoen for nyrekræft:

Prospektive kohortundersøgelser har fundet, at prediagnostisk cirkulerende vitamin B6 er omvendt forbundet med både risiko for nyrekræft og prognose for nyrekræft.

Circulating Concentrations of Vitamin B6 and Kidney Cancer Prognosis: A Prospective Case- Cohort Study (2015)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4623509/

Kan reducere risikoen for lungekræft:

Cirkulerende vitamin B6-niveauer har vist sig at være omvendt forbundet med lungekræft. Vitamin B6 kan spille en rolle i kræftfremkaldende virkning, da det er involveret i DNA-syntese, methylering og reparation, kromosomal stabilitet og oxidativ stress.

Impaired functional vitamin B6 status is associated with increased risk of lung cancer (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5908731/

B6-vitamin i følge de Nordiske anbefalinger

AR (mg/d) Females 1,3 – Males 1,5
RI (mg/d) Females 1,6 – Males 1,8

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Anne-Lise Bjørke Monsen and Per Magne Ueland (Bjørke-Monsen & Ueland, 2023b).

Dietary sources and intake. Pyridoxal 5´-phosphate (PLP) is the main form of vitamin B₆ in animal tissue. Major sources of vitamin B₆ in the Nordic and Baltic diets are fish, meat, potatoes, bread, cereals, milk, and dairy products. The bioavailability of vitamin B₆ in animal foods is considered to be approximately 50 %, whereas the bioavailability in plant-based foods varies from 0 to 80 % (Bjørke-Monsen & Ueland, 2023b). The average vitamin B₆intake ranges from 1.2 to 2.3 mg/d (Lemming & Pitsi, 2022).

Main functions. PLP functions as a coenzyme for more than 160 different enzymatic reactions in the metabolism of amino acids, one-carbon reactions, glycogenolysis and gluconeogenesis, haem synthesis, niacin formation, and also in lipid metabolism, neurotransmitter synthesis and hormone action (Bjørke-Monsen & Ueland, 2023b; EFSA, 2016a; IOM, 1998b).

Indicator for recommended intake. Plasma PLP concentration reflects the tissue stores of vitamin B₆ (biomarker of status) and has a defined cut-off value for an adequate vitamin B₆ status (Bjørke-Monsen & Ueland, 2023b; EFSA, 2016a; IOM, 1998b).

Main data gaps. There are limitations in biomarkers of vitamin B₆ intake and status, and information on the variability in the requirement is absent (EFSA, 2016a).

Deficiency and risk groups. Prolonged vitamin B₆ deficiency, which is uncommon, is reported to cause peripheral neuropathy that leads to weakness, decreased reflexes, sensory loss, and ataxia, particularly in the lower limbs. Seizures, migraine, cognitive decline, and depression have also been linked to vitamin B₆ deficiency (Bjørke-Monsen & Ueland, 2023b). Mean plasma values below 30 nmol/l are associated with perturbations of amino acid, lipid, and organic acid profiles in plasma (EFSA, 2016a).

Dietary reference values. Plasma PLP concentration is considered as the biomarker of status; it has a defined cut-off value for an adequate vitamin B₆ status (30 nmol/l). AR is set to 1.3 mg/day in females based on balance studies, this was extrapolated to 1.5 mg/day in males (see Appendix 5). RI is set to 1.6 mg/day in females and 1.8 mg/day in males. UL is defined as 12.5 mg/d for both males and females (EFSA, 2023a).

Vitamin B8

B8-vitamin (Biotin)

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Fra internationalt hold i EU har man vedtaget, at det er tilladt i et vist omfang at fortælle om virkningen af vitaminer og mineraler. Der er en lovgivning, som bl.a. kosttilskudsproducenter skal overholde, og her finder du de anbefalinger, der er kommet gennem nåleøjet. Der kan ske ændringer hele tiden, og her i 2023 kommer der nye nordiske anbefalinger, skabt af fødevareforskere for ministerierne i Skandinavien.

Så måske kommer der flere gode toner og takter, både hvad angår mulige anprisninger, men også hvad der fra officielt hold er vedtaget af doser på de enkelte næringsstoffer.

Det er et indviklet område, men Nordiske Anbefalinger er et meget spændende – og stort – dokument, der viser, hvilken forskning man har lagt til grund for deres anbefalinger til den skandinaviske befolkning.

Biotin bidrager til et normalt energistofskifte
Biotin bidrager til nervesystemets normale funktion
Biotin bidrager til en normal omsætning af makronæringsstoffer
Biotin bidrager til en normal psykologisk funktion
Biotin bidrager til at vedligeholde et normalt hår
Biotin bidrager til at vedligeholde normale slimhinder
Biotin bidrager til at vedligeholde en normal hud

Hvis du vil vide mere

Vitaminlignende stoffer

Tidligere var biotin, folsyre, cholin og inositol en del af B-vitamingruppen. I dag kender man de enkelte stoffer bedre, og de er nu fjernet fra gruppen og omtales her separat.

Biotin

Blev tidligere kaldt B8-vitamin og H-vitamin. Biotin er et meget aktivt co-enzym, som har betydning for omsætning af næringsstoffer. Det dannes i en 100 % sund tarmflora. Biotin ødelægges ved kogning og anden kraftig forarbejdning af maden. Ældre mennesker og sportsfolk har ofte et lavere indhold af biotin i blodet.

Mangelfølger:

Mangel på biotin kan forårsage for lavt blodsukker. Mangelsymptomer kan være skældannelse, tab af hår, skøre negle samt tør eller fedtet hud. Desuden udslæt, bleghed, blodmangel og infektioner i munden samt lungebetændelse. Manglende appetit, utilpashed, søvnløshed, mælkesyredannelse i musklerne, berøringsfølsomhed, mentale forstyrrelser og depression.

B8-vitamin og forskning

Sænker indholdet af triglycerider:
Undersøgelser viser, at farmakologiske doser af biotin mindsker hypertriglyceridæmi. Den triglyceridsænkende virkning af biotin antyder, at biotin kan bruges til behandling af hypertriglyceridæmi.

Biotin supplementation reduces plasma triacylglycerol and VLDL in type 2 diabetic patients and in nondiabetic subjects with hypertriglyceridemia (2006)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16677798/

Stabiliserer blodsukkeret:

Undersøgelser har vist, at kombinationen af krompicolinat og biotin signifikant forbedrer glukoseoptagelsen i skeletmuskelceller og forbedrer glukosebortskaffelse.

The effect of chromium picolinate and biotin supplementation on glycemic control in poorly controlled patients with type 2 diabetes mellitus: a placebo-controlled, double-blinded, randomized trial (2006)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17109595/

B8-vitamin i følge de Nordiske anbefalinger

Provisional AR (μg/d) Females 32 – Males 32

AI (μg/d) Females 40 – Males 40

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Beate Stokke Solvik and Tor A. Strand (Solvik & Strand, 2023).

Dietary intake. Biotin, also referred to as vitamin B₇, is a water-soluble vitamin. Most foods, such as milk, liver, grain, egg yolk, and some vegetables, contain low concentrations of biotin. Protein-bound biotin needs to be released by biotinidase before absorption. The dietary intake of biotin is not estimated in any of the Nordic national surveys. In Latvia, the average intake of biotin in adults was between 34 and 45 µg/day (EFSA, 2014a).

Main functions. Biotin functions as a cofactor for several carboxylases that are involved in fatty acid synthesis, gluconeogenesis, and catabolism of branched- chained amino acids. Biotin may also have a role in cellular processes, including gene regulation.

Indicator for recommended intake. No qualified indicator can be identified (Eeuwijk et al., 2012; Solvik & Strand, 2023). Biomarkers sensitive to biotin depletion, including urinary biotin excretion and biomarkers of biotin function, have been identified. Dose-response relationships between biotin intakes and these biomarkers have not been established.

Main data gaps. The concentration of biotin in foods should be analysed and incorporated into the Nordic and Baltic food composition tables to estimate dietary intakes and requirements for different age groups.

Deficiency and risk groups. A deficiency is unlikely in the general population. Biotin deficiency has been demonstrated in cases of inherited biotinidase deficiency. Symptoms of biotin deficiency include hair loss, conjunctivitis, scaly dermatitis, ataxia, hypotonia, seizures, and developmental delays in infants and children

Dietary reference values. Population-level data on biotin biomarkers are lacking, and no cut-off values for biotin adequacy or insufficiency can be established. In NNR2023, an AI is set to 40 µg/day (females and males), derived from AI set by EFSA (2014a) which is based on observed dietary intake data with no sign of deficiency in the EU. Provisional AR is set to 32 µg/day (females and males). Not sufficient data to derive UL.

Vitamin B9

B9-vitamin (Folsyre, folinsyre/folat)

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Fra internationalt hold i EU har man vedtaget, at det er tilladt i et vist omfang at fortælle om virkningen af vitaminer og mineraler. Der er en lovgivning, som bl.a. kosttilskudsproducenter skal overholde, og her finder du de anbefalinger, der er kommet gennem nåleøjet. Der kan ske ændringer hele tiden, og her i 2023 kommer der nye nordiske anbefalinger, skabt af fødevareforskere for ministerierne i Skandinavien.

Så måske kommer der flere gode toner og takter, både hvad angår mulige anprisninger, men også hvad der fra officielt hold er vedtaget af doser på de enkelte næringsstoffer.

Det er et indviklet område, men Nordiske Anbefalinger er et meget spændende – og stort – dokument, der viser, hvilken forskning man har lagt til grund for deres anbefalinger til den skandinaviske befolkning.

Folsyre bidrager til vævsvæksten hos den gravide kvinde
Folsyre bidrager til en normal aminosyresyntese
Folsyre bidrager til normal bloddannelse
Folsyre bidrager til en normal omsætning af homocystein
Folsyre bidrager til en normal psykologisk funktion
Folsyre bidrager til immunsystemets normale funktion
Folsyre bidrager til at mindske træthed og udmattelse
Folsyre spiller en rolle i celledelingsprocessen

Hvis du vil vide mere

B-vitaminer

B-vitaminer består af seks forskellige stoffer: B1, B2, B3, B5, B6 og B12. Tidligere var gruppen større, da den også bestod af B8, B9, cholin og inositol. I dag er sidstnævnte klassificeret som vitaminlignende stoffer. B-vitaminer har alle det tilfælles, at behovet for dem stiger ved stress og dårlig ernæring samt ved overdreven brug af stimulanser.

B-vitaminmangler kan opstå ved kraftig sportstræning, da de let udskilles med sveden. De har alle en vis antioxidant virkning og modvirker derfor ældning og kroniske sygdomme. De er også vigtige for de enkelte cellers ernæring. Enzymer, som indgår i stort set alle kemiske processer i kroppen, er afhængige af B-vitaminer, og også immunforsvaret skal have tilført B-vitaminer for at fungere optimalt.

Spis kun større doser af et enkelt B-vitamin i en måneds tid. Resten af året bør du spise alle B-vitaminer som et samlet tilskud. Der er meget få stærke B-vitaminpræparater på hylderne med helseprodukter, og lad dig ikke vildlede af, at visse firmaer kalder deres produkt for »stærkt«, for det kan være ganske svagt i forhold til de terapeutiske doseringer, der er brug for ved flere sygdomme.

Fordelen ved B-vitaminer er, at de er vandopløselige og ikke kan overdoseres. De overskydende vitaminer bliver skyllet ud med urinen, som derfor kan blive stærkt gul og næsten grønlig.

B-vitaminer bliver let ødelagt ved opvarmning, så du får flest B-vitaminer gennem friske grøntsager og frugter.

Folsyre

Folsyre blev tidligere kaldt B9-vitamin, men kaldes også folinsyre, folat og folacin. Mangel på folsyre er udbredt, særligt hos ældre mennesker. Folsyre ødelægges meget let ved opvarmning og lyspåvirkning. Da det findes i rå grøntsager og grønne salater, er det vigtigt at få disse fødevarer dagligt. Folsyre og B12-vitamin optræder ofte sammen. De lagres i leveren, og begge kan dannes af en sund tarmflora.

Mangelfølger:

Neuralrørsdefekt hos fostre, som bl.a. forårsager rygmarvsbrok og læbe-ganespalte, skyldes i tre ud af fire tilfælde mangel på folsyre. Derfor anbefaler Lægemiddelstyrelsen, at kvinder, der planlægger graviditet, indtager 400 mikrogram folsyre frem til graviditetens 12. uge.

Mangler forekommer hyppigt hos p-pillebrugere og ved brug af visse vanddrivende midler. Hyppig brug af antibiotika kan også øge behovet.

Folsyre har betydning for normal hårvækst og for huden. Ved mangel på folsyre ses en række symptomer som fx mundbetændelse, revnede, afskallede læber, svimmelhed, åndenød, spændinger med hovedpine, muskelsvækkelse og mave-tarmforstyrrelser, såsom mavesår og diarre.

Et nyt hollandsk forsøg viser, at folsyre kan styrke og fremme hukommelsen hos ældre. Forsøget viste, at 800 mikrogram folsyre dagligt i tre år fremmer de mentale funktioner. 818 mænd og kvinder (50-70 år) deltog i forsøget. De havde alle forhøjet homocystein, en aminosyre, som menes at spille en rolle ved Alzheimer, hjertesygdomme og blodpropper.

Indholdet af folsyre i blodet steg med 500 %, og homocysteinindholdet faldt med 25 % efter tre år.

Den forbedrede hukommelse svarede til, at forsøgspersonerne blev fem år yngre, mens deres evne til at bearbejde ny information og de motoriske evner svarede til, at de blev to år yngre.

Kilde: Alzheimer’s Associations Konference, Washington 2005 (Presentation HT-002)

B9-vitamin og forskning

Mangel øger risikoen for for tidlig fødsel:

Højere moderholdige folatniveauer og folinsyretilskud er signifikant forbundet med en lavere risiko for for tidlig fødsel.

Folic Acid and Risk of Preterm Birth: A Meta-Analysis (2019)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31849592/

Mindsker risikoen for medfødte hjertefejl hos nyfødte:

Folinsyretilskud under graviditet mindsker risikoen for medfødte hjertefejl hos nyfødte markant.

A Meta-Analysis of the Relationship Between Maternal Folic Acid Supplementation and the Risk of Congenital Heart Defects (2016)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27829639/

Reducerer homocystein -niveauer:

Folinsyre kombineret med vitamin B (6) og B (12) behandling reducerer plasmahomocystein- niveauer markant.

Meta-analysis of clinical trials of folic acid, vitamin B12 and B6 supplementation on plasma homocysteine level and risk of cardiovascular disease (2016)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26420127/

Mangel øger riskoen for prostata-kræft:

Indtagelse af folat og plasmafolat hos ikke-multivitamin-brugere er omvendt forbundet med risiko for prostatacancer

Folic acid and risk of prostate cancer: results from a randomized clinical trial (2009)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19276452/

Mindsker risikoen for kræft i livmoderen:

Folat spiller en vigtig rolle i kræftfremkaldelse. Undersøgelser tyder på, at indtagelse af folat kan mindske risikoen for endometrie-cancer

Dietary folate intake, MTHFR genetic polymorphisms, and the risk of endometrial cancer among Chinese women (2007)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17301261/

Har betydning for udviklingen af Alzheimers:

Folinsyre spiller en rolle i beskyttelsen mod oxidant stress. Der er fundet lave niveauer af folsyre i serum fra patienter med Alzheimers sygdom (AD)

Serum folate concentrations in patients with cortical and subcortical dementias (2007)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17532571/

Har betydning for kognitiv funktion:

Daglig oral administration folinsyre-tilskud til individer med let kognitiv svækkelse forbedrer markant den kognitive ydeevne

Folic acid supplementation improves cognitive function by reducing the levels of peripheral inflammatory cytokines in elderly Chinese subjects with MCI (2016)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27876835/

Kan være effektivt i behandling af tyktarmskræft:

Tilsætning med høj dosis folinsyre er forbundet med en signifikant reduktion i tilbagefaldet af kolonadenomer, hvilket antyder, at folsyre kan være et effektivt kemopreventivt middel til kolorektal neoplasi.

Folic acid supplementation inhibits recurrence of colorectal adenomas: a randomized chemoprevention trial (2008)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18680228/

Har betydning for kredsløbet:

Resultaterne antyder, at højere forbrug af folat kan bidrage til forebyggelse af perifer arteriel sygdom

The use of B vitamin supplements and peripheral arterial disease risk in men are inversely related (2003)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12949378/

Mindsker risikoen for blære-kræft:

Diætfolat er af særlig interesse som et kemopreventivt middel på grund af dets rolle i DNA- methylering og DNA-syntese og reparation. Et højt indtag af folat i kosten er forbundet med et fald i risikoen for blærekræft.

Case-control analysis of dietary folate and risk of bladder cancer (2005)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16573375/

Mindsker risikoen for slagtilfælde:

Metaanalysen indikerede en 10% lavere risiko for slagtilfælde med folinsyretilskud

Folic Acid Supplementation and the Risk of Cardiovascular Diseases: A Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials (2016)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27528407/

Mangel øger risikoen for åreforkalkning

Patogenesen af atherosklerose er delvist anerkendt som følge af afvigende epigenetiske mekanismer. Lave folat-niveauer menes at være en medvirkende faktor til fremme af vaskulær sygdom.

Folic Acid Supplementation Delays Atherosclerotic Lesion Development by Modulating MCP1 and VEGF DNA Methylation Levels In Vivo and In Vitro (2017)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28475147/

Mange undersøgelser understøtter de hjertebeskyttende virkninger af folinsyre. Vores fund antyder, at folinsyre dæmper udviklingen af åreforkalkning

Folic acid delays development of atherosclerosis in low- density lipoprotein receptor- deficient mice (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5980198/

Øger indholdet af HDL -kolesterol og forbedrer antioxidant-kapaciteten:

Folinsyre-tilskud øger lipoprotein-kolesterol med høj densitet og forbedrer antioxidantkapacitet

Folic acid attenuates homocysteine and enhances antioxidative capacity in atherosclerotic rats (2017)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28575637/

Har betydning for knoglesundheden:

Tendensen med ændringer i knoglemarkører efter 6 måneders folinsyre-tilskud viser, at homocysteinkoncentration og / eller folinsyretilskud har indflydelse på hastigheden af knoglemetabolisme.

Effect of folic acid on bone metabolism: a randomized double blind clinical trial in postmenopausal osteoporotic women (2014)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4172791/

Forebygger neuralrørsdefekt & misdannelser:

Undersøgelser bekræfter, at tilskud af folinsyre forhindrer forekomst af neuralrørsdefekter. Beviser fra observationsundersøgelser understøtter hypotesen om, at folinsyre-tilskud kan reducere risikoen for alle medfødte misdannelser

Prevention of congenital malformations and other adverse pregnancy outcomes with 4.0 mg of folic acid: community-based randomized clinical trial in Italy and the Netherlands (2014)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4045958/

B9-vitamin i følge de Nordiske anbefalinger

AR (μg/d) Females 250 – Males 250
RI (μg/d) Females 330 – Males 330

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Anne-Lise Bjørke Monsen and Per Magne Ueland (Bjørke-Monsen & Ueland, 2023a).

Dietary sources and intake. Folate is present in most foods, with main sources in Nordic and Baltic diets being green vegetables and whole grain products.

Highest folate concentrations are found in liver and legumes. Dietary folate is sensitive to light and oxidation and is partly degraded by cooking. Synthetic folic acid is mainly found in supplements. Mean daily intakes of folate in the Nordic and Baltic countries vary from 164 µg in women in Estonia to 370 µg in men in Denmark. The average folate intake ranges from 164 to 383 mg/d (Lemming & Pitsi, 2022).

Main functions. Folate is an essential micronutrient for normal development and metabolic function as a cofactor for enzymes in one-carbon metabolism, 148 thus important for the biosynthesis of nucleotides (RNA and DNA) (Bjørke-Monsen & Ueland, 2023a). Folates are also necessary for the conversion of homocysteine to methionine (Bjørke-Monsen & Ueland, 2023a; EFSA, 2014f). Supplemental folic acid (in addition to dietary folate intake) before pregnancy prevents neural tube defects (spina bifida and anencephaly) in infants (Bjørke-Monsen & Ueland, 2023a).

Indicator for recommended intake. Serum or plasma folate and folate in red blood cells are the primary biomarkers of dietary intake.

Main data gaps. Lack of biomarker cut-offs for adverse health effects.

Deficiency and risk groups. Deficiency is manifested mainly as megaloblastic anaemia. People with low folate intake, malabsorption or increased folate requirements have a risk of developing folate deficiency. Individuals who are homozygous for the C677C→T-polymorphism (TT genotype) in the methylene tetrahydrofolate reductase (MTHFR) gene have increased requirements (Bjørke-Monsen & Ueland, 2023a). Alcohol use disorder is associated with severe folate deficiency linked to poor dietary intake, intestinal malabsorption, impaired hepatic uptake with reduced storage of folates, and increased renal excretion. Children and pregnant and lactating females also have an increased demand for folate and may be at risk of inadequate intake.

Dietary reference values. The AR for adults was derived from the level of intake required to maintain serum and red blood cell folate concentrations of ≥10 and 340 nmol/L, respectively. AR is set to 250 µg/day in females and males. RI is set to 330 µg/day (females and males). No AR is set for pregnant females due to insufficient evidence. Instead, an AI is set to 600 µg/day for pregnant females, and a provisional AR is set to 480 µg/day, derived from the AI set by EFSA (EFSA, 2014f), which is based on a controlled metabolic study in pregnant females (Caudill et al., 1997). In most Nordic and Baltic countries, females of reproductive age are recommended to take a supplement of 400 µg/day from planned pregnancy and throughout the first trimester of pregnancy. The UL of folic acid (synthetic) is 7 mg/d.

Vitamin B12

B12-vitamin (Cyanocobalamin)

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Fra internationalt hold i EU har man vedtaget, at det er tilladt i et vist omfang at fortælle om virkningen af vitaminer og mineraler. Der er en lovgivning, som bl.a. kosttilskudsproducenter skal overholde, og her finder du de anbefalinger, der er kommet gennem nåleøjet. Der kan ske ændringer hele tiden, og her i 2023 kommer der nye nordiske anbefalinger, skabt af fødevareforskere for ministerierne i Skandinavien.

Så måske kommer der flere gode toner og takter, både hvad angår mulige anprisninger, men også hvad der fra officielt hold er vedtaget af doser på de enkelte næringsstoffer.

Det er et indviklet område, men Nordiske Anbefalinger er et meget spændende – og stort – dokument, der viser, hvilken forskning man har lagt til grund for deres anbefalinger til den skandinaviske befolkning.

Vitamin B12 bidrager til et normalt energistofskifte
Vitamin B12 bidrager til nervesystemets normale funktion
Vitamin B12 bidrager til en normal omsætning af homocystein
Vitamin B12 bidrager til en normal psykologisk funktion
Vitamin B12 bidrager til normal dannelse af røde blodlegemer
Vitamin B12 bidrager til immunsystemets normale funktion
Vitamin B12 bidrager til at mindske træthed og udmattelse
Vitamin B12 spiller en rolle i celledelingsprocessen

Hvis du vil vide mere

B-vitaminer

B-vitaminer består af seks forskellige stoffer: B1, B2, B3, B5, B6 og B12. Tidligere var gruppen større, da den også bestod af B8, B9, cholin og inositol. I dag er sidstnævnte klassificeret som vitaminlignende stoffer. B-vitaminer har alle det tilfælles, at behovet for dem stiger ved stress og dårlig ernæring samt ved overdreven brug af stimulanser.

B-vitaminmangler kan opstå ved kraftig sportstræning, da de let udskilles med sveden. De har alle en vis antioxidant virkning og modvirker derfor ældning og kroniske sygdomme. De er også vigtige for de enkelte cellers ernæring. Enzymer, som indgår i stort set alle kemiske processer i kroppen, er afhængige af B-vitaminer, og også immunforsvaret skal have tilført B-vitaminer for at fungere optimalt.

Spis kun større doser af et enkelt B-vitamin i en måneds tid. Resten af året bør du spise alle B-vitaminer som et samlet tilskud. Der er meget få stærke B-vitaminpræparater på hylderne med helseprodukter, og lad dig ikke vildlede af, at visse firmaer kalder deres produkt for »stærkt«, for det kan være ganske svagt i forhold til de terapeutiske doseringer, der er brug for ved flere sygdomme.

Fordelen ved B-vitaminer er, at de er vandopløselige og ikke kan overdoseres. De overskydende vitaminer bliver skyllet ud med urinen, som derfor kan blive stærkt gul og næsten grønlig.

B-vitaminer bliver let ødelagt ved opvarmning, så du får flest B-vitaminer gennem friske grøntsager og frugter.

B12 (cobalamin)

B12 optages i tyndtarmen, når der er kalk til stede, og er helt afhængigt af stoffet Intrinsic Factor, som dannes i mavesækken. Mangel på proteinet kan føre til blodmangelsygdommen perniciøs anæmi, især hos ældre mennesker, men også hos vegetarer, der i sagens natur ikke får rødt kød. Organismen kan lagre ca. 2-5 mg B12-vitamin, heraf halvdelen i leveren. Dette lager bruges meget langsomt, og der kan derfor gå op til tre til seks år, før en mangeltilstand opdages. Symptomerne ligner i øvrigt de samme symptomer som ved folsyremangel, og mere end 200 mcg folsyre kan ved en blodprøvetest sløre B12-mangel. En blodprøve kan i øvrigt ikke altid afsløre en B12-mangel.

B12 bevarer folsyre i cellerne, hvor de to stoffer sammen medvirker til at danne røde blodlegemer og til at aktivere immunforsvaret. B12 indgår sammen med en række andre vitaminer i dannelsen af hormoner, som er vigtige for vores nervesystem.

Mangelfølger:

B12-mangel kan ud over perniciøs anæmi medføre nerveskader. Der ses ofte, men ikke altid, psykiske ubalancer, nedsat appetit, træthed, mundbetændelse, stærkt rød, glat, øm, sviende og brændende tunge.

Da mangel på mavesyre, nedsat produktion af fordøjelsesenzymer og ændret tarmflora ofte ses hos ældre, bør ovennævnte symptomer, og symptomer på demens, altid medføre en undersøgelse af B12-niveauet. Ved indsprøjtning af B12 hos lægen ses ofte en meget hurtig forbedring af symptomerne. Gravide, som er vegetarer, bør ligeledes være ekstra opmærksomme på B12-mangel.

B12-vitamin og forskning

Mangel kan have en indvirkning på depression:

Resultaterne viser, at vitamin B12-mangel eller insufficiens og forhøjet homocystein kan bidrage til etiopatogenesen af depression.

The relationship of severity of depression with homocysteine, folate, vitamin B12, and vitamin D levels in children and adolescents (2020)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32304285/

Mangel kan have en indvirkning på hovedpine:

Fra resultaterne af undersøgelsen blev det konkluderet, at der kan være en sammenhæng mellem vitamin B12-niveau og hovedpine.

The association between serum vitamin B 12 deficiency and tension-type headache in Turkish children (2018)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29520674/

Kan forbedre tinnitus:

Observationer antyder et forhold mellem vitamin B12-mangel og dysfunktion af den auditive vej. Der blev observeret en vis forbedring i tinnitus efter erstatningsterapi med vitamin B12.

Vitamin B12 deficiency in patients with chronic-tinnitus and noise-induced hearing loss (1993)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/8484483/

Mangel er forbundet med tilbagevendende abort:

B-vitaminmangel er forbundet med tilbagevendende abort. Resultaterne bekræfter lavt serum vitamin B12 hos tilbagevendende abortpatienter.

Low serum vitamin B12 is associated with recurrent pregnancy loss in Syrian women (2008)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18636794/

Har betydning for den kognitive evne:

Efter 12 måneders cobalamin-behandling afslørede 40 af 56 patienter kognitiv forbedring. Der kan være et tidsbegrænset mulighed for effektiv indgriben hos patienter med kognitiv dysfunktion og cobalamin med lavt serum.

Prevalence of vitamin B12 deficiency among demented patients and cognitive recovery with cobalamin replacement (2002)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12486445/

Reducerer homocystein-niveauet:

Daglig oralt tilskud med doser af B12-vitamin er en effektiv indsats for at reducere total homocystein koncentration.

Effect of physiological doses of oral vitamin B12 on plasma homocysteine: a randomized, placebo-controlled, double-blind trial in India (2010)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20216560/

Mangel er forbundet med unormal fosterudvikling og spontan abort:

Vitamin B-12-mangel er forbundet med maternelle og neonatale bivirkninger, herunder udviklingsmæssige anomalier, spontane aborter og lav fødselsvægt

Vitamin B-12 and Perinatal Health (2015)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4561829/

Har betydning for hjerne-funktion hos børn:

Vitamin B-12 er essentiel for hjerneudvikling. Utilstrækkelig vitamin B-12-status under graviditet og i den tidlige barndom har været forbundet med ugunstige resultater for børns sundhed, herunder nedsat kognitiv udvikling.

Vitamin B-12 and Cognition in Children (2016)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5015033/

Har betydning for fertiliteten:

Det publicerede arbejde demonstrer de positive virkninger af vitamin B12 på sædkvalitet: først ved at øge sædkvaliteten og ved at øge sædmotiliteten samt reducere sædens DNA-skader

Vitamin B12 and Semen Quality (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5485731/

Mangel øger oxidativt stress:

Beviser synes at antyde, at lavere B12-status er relateret til øget pro-oxidant og nedsat antioxidantstatus

Vitamin B12 in Relation to Oxidative Stress: A Systematic Review (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6412369/

Har betydning for energiproduktionen:

Vitamin B12 er vigtig for DNA-syntese og til cellulær energiproduktion.

Vitamin B12 in Health and Disease (2010)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3257642/

Vigtigt for knoglesundheden:

Resultaterne identificerer B12 som et essentielt vitamin, der positivt regulerer knogledannelse gennem taurinsyntese og foreslås som potentiel behandlinger for at øge knoglemassen.

Vitamin B12–dependent taurine synthesis regulates growth and bone mass (2014)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4071367/

B12-vitamin i følge de Nordiske anbefalinger

Provisional AR (μg/d) Females 3,2 – Males 3,2
AI (μg/d) Females 4,0 – Males 4,0

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Anne-Lise Bjørke Monsen and Vegard Lysne (Bjørke-Monsen & Lysne, 2023)

Dietary sources and intake. Vitamin B12 is a water-soluble vitamin that is naturally present in animal-based foods. Main sources in Nordic and Baltic diets are meat, liver, dairy products, ish, and shell ish. The average vitamin B12 intake ranges from 2.9 to 8.9 µg/d (Lemming & Pitsi, 2022).

Main functions. Vitamin B12 (cobalamin) is a cofactor for two enzymes in the human metabolism (2-5). Methylcobalamin is a cofactor for methionine synthase, the enzyme that catalyses the conversion of homocysteine to methionine. Adenosylcobalamin is a cofactor for methylmalonyl-CoA mutase in the isomerization of methylmalonyl-CoA to succinyl-CoA. An adequate supply of vitamin B12 is essential for normal development, neurological function, and blood formation.

Indicator for recommended intake. Biomarkers of vitamin B₁₂ status include serum and plasma B₁₂ and holoTC (bioavailable fraction in the circulation), and the functional biomarkers total homocysteine (tHcy) and methylmalonic acid (MMA). All four B₁₂ biomarkers have limitations as standalone markers, and a combination of biomarkers is the most suitable approach to derive DRVs for vitamin B₁₂ (Allen et al., 2018; Bjørke-Monsen & Lysne, 2023; EFSA, 2015c; IOM, 1998b). Because vitamin B₁₂ is essential for folate metabolism, it is also important to consider folate status.

Main data gaps. Data are needed to improve the definition of deficiency. In addition, there are insufficient data to derive an AR for infants and children. A de novo NNR2023 systematic review concluded that there is not enough evidence to conclude if the habitual vitamin B₁₂ intake, or an intake in line with the previous NNR (NNR2012), is sufficient to maintain adequate status for populations susceptible to vitamin B12 deficiency (i.e., children pregnant and lactating women, young adults, older adults, and vegetarians or vegans) (Bärebring et al., 2023).

Deficiency and risk groups. The main clinical symptoms of vitamin B₁₂ deficiency is macrocytic, megaloblastic anaemia or neurologic dysfunction. Deficiency also causes increased plasma tHcy.

People with prolonged restriction of animal products in their diets, such as vegetarians and vegans, are at risk of becoming vitamin B₁₂ deficient unless consuming supplements or fortified foods. Frequent causes of a decline in cobalamin status in older adults are malabsorption of cobalamin bound to food as a consequence of atrophic gastritis. The neonatal period is particularly sensitive to cobalamin insufficiency and deficiency.

Dietary reference values. In NNR2023, an AI is set to 4.0 µg/day (females and males), derived from the AI set by EFSA (2015c), which is based on both different biomarkers of cobalamin status and observed intakes. Provisional AR is set to 3.2 µg/day (females and males). Not suf icient data to derive UL.

Vitamin C

C-vitamin

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Fra internationalt hold i EU har man vedtaget, at det er tilladt i et vist omfang at fortælle om virkningen af vitaminer og mineraler. Der er en lovgivning, som bl.a. kosttilskudsproducenter skal overholde, og her finder du de anbefalinger, der er kommet gennem nåleøjet. Der kan ske ændringer hele tiden, og her i 2023 kommer der nye nordiske anbefalinger, skabt af fødevareforskere for ministerierne i Skandinavien.

Så måske kommer der flere gode toner og takter, både hvad angår mulige anprisninger, men også hvad der fra officielt hold er vedtaget af doser på de enkelte næringsstoffer.

Det er et indviklet område, men Nordiske Anbefalinger er et meget spændende – og stort – dokument, der viser, hvilken forskning man har lagt til grund for deres anbefalinger til den skandinaviske befolkning.

Vitamin C bidrager til at vedligeholde immunsystemets normale funktion under og efter intensiv fysisk træning
Vitamin C bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende blodkar, knogler, brusk, tandkød, hud og tænder
Vitamin C bidrager til et normalt energistofskifte
Vitamin C bidrager til nervesystemets normale funktion
Vitamin C bidrager til en normal psykologisk funktion
Vitamin C bidrager til immunsystemets normale funktion
Vitamin C bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress
Vitamin C bidrager til at mindske træthed og udmattelse
Vitamin C bidrager til at gendanne den reducerede form af vitamin E
Vitamin C øger optagelsen af jern

Hvis du vil vide mere

C-vitamin (ascorbinsyre)

C-vitamin er nok et af de mest omtalte vitaminer og indgår i mere end 300 enzymprocesser i kroppen. Enzymer fungerer som postbude ud til alle celler, og uden enzymer vil kemiske processer blive forringet eller gå i stå.

C-vitamin går let tabt ved kogning, dybfrysning, konservering, lys- og luftpåvirkning. C-vitamin beskyttes mod iltning af bioflavonoider. Bioflavonoider, som findes i de fleste planter, forstærker C-vitaminets effekt op til 20 gange. C-vitamin konkurrerer med sukkerstoffer i cellerne, derfor vil et stort sukkerforbrug nedsætte C-vitamins evne til at binde sig til cellerne. Det medfører blandt andet, at vi bliver mere udsatte for infektioner. C-vitamin er et vandopløseligt vitamin, og et overskud af C-vitamin udskilles med urinen.

Mangelfølger:

C-vitamin er med til at danne bindevævsproteinet kollagen, som binder cellerne sammen, og har derfor betydning for sårheling og dannelse af nyt væv. Binyrerne er meget afhængige af vitaminet, og det har både betydning for stressniveau og infektioner. C-vitamin fungerer desuden som et naturligt antihistamin og anvendes af terapeuter i større doser ved akut og kronisk allergi.

Kalkoptagelse og aktivering af kalk styrkes af C-vitamin, som derfor har betydning for tænder og knogler. Mange andre næringsstoffer optages og udnyttes bedre med samtidig tilførsel af C-vitamin, og blandt andet derfor er det så vigtigt at kombinere næringsstoffer frem for ensidigt at tilføre kun et enkelt. C-vitamin har også betydning for kredsløbet, kolesterolniveauet, afgiftning af tungmetaller og sprøjtegifte samt for dannelsen af kroppens naturlige smertehæmmer, endorfin.

Videnskaben har længe slået til lyd for, at vi skal spise en sund kost med masser af fuldkorn, frugt og grønt, fordi det mindsker risikoen for blandt andet hjerte-karsygdomme, men ifølge en ny undersøgelse foretaget af en international forskergruppe er det tilsyneladende ikke så enkelt. I undersøgelsen var sund kost ikke i stand til at yde væsentlig hjertebeskyttelse. Til gengæld ser det ud til, at høje doser af C-vitamin indtaget i pilleform beskytter ganske effektivt. Personer, som indtager mere end 700 mg C-vitamin dagligt, har 25 procent lavere risiko for at få hjertesygdomme, sammenlignet med personer, der ikke spiser kosttilskud, konkluderer forskerne. De opsigtsvækkende forskningsresultater er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Clinical Nutrition.

C-vitamin og forskning

Kan ødelægge kræftceller:

C-vitamin udviser anti-kræftvirkninger ved højdosisbehandling gennem dannelsen af reaktive iltarter og selektiv skade på kræftceller.

Hormetic dose response to L-ascorbic acid as an anti-cancer drug in colorectal cancer cell lines according to SVCT-2 expression (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6063950/

Er smertelindrende:

C-vitamin ser ud til at være en sikker og effektiv supplerende terapi til akut og kronisk smertelindring i specifikke patientgrupper.

The role of vitamin C in the treatment of pain: new insights (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5391567/

Bekæmper frie radikaler:

C-vitamin er den mest kraftfulde vandopløselige antioxidant og nøglen til at forhindre oxidativ lipidskade i biologiske systemer. Det danner den første linje med antioxidantforsvar under mange typer oxiderende forhold.

Ascorbic Acid and the Brain: Rationale for the Use against Cognitive Decline (2014)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4011065/

Styrker immunforsvaret:

C-vitamin bidrager til immunforsvaret ved at understøtte forskellige cellulære funktioner i både det medfødte og det adaptive immunsystem.

Vitamin C and Immune Function (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5707683/

Har betydning for fertiliteten:

Infertile mænd har signifikant lave niveauer af askorbinsyre i deres sædplasma end frugtbare mænd. Dette indikerer, at reduktionen i seminal ascorbinsyreindhold kan være en risikofaktor for mandlig infertilitet.

Ascorbic Acid in Human Seminal Plasma: Determination and Its Relationship to Sperm Quality (2009)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2735625/

Forebygger forkølelser:

C-vitamin spiller en rolle i forebyggelse, forkortelse og lindring af forskellige infektioner. Det forkorter og lindrer forkølelse og forhindrer forkølelse under specifikke forhold og i begrænsede befolkningsgrupper.

Vitamin C and Infections (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5409678/

Har betydning for hjernefunktionen:

En utilstrækkelig diætforsyning af Vitamin C knyttes til negative effekter på kognitiv ydeevne. Hjernen viser relativt høje koncentrationer af Vitamin C, især under mangel, når de fleste andre organer er udtømt, hvilket understreger en væsentlig rolle af VitC i hjernen.

Does Vitamin C Deficiency Affect Cognitive Development and Function? (2014)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4179190/

Har betydning for huden:

C-vitamin spiller en vigtig rolle i at bevare hudens sundhed. Normal hud har brug for høje koncentrationer af C-vitamin, der spiller mange roller, herunder dannelse af hudbarrieren kollagen i dermis samt evnen til at modvirke hudoxidation.

Role of Vitamin C in Skin Diseases (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6040229/

Mindsker risikoen for for tidlig fødsel:

Vitamin C – tilskud synes at være forbundet med en reduktion i placentabruktion og for tidlig fødsel.

Prenatal Vitamin C and E Supplementation in Smokers is Associated with Reduced Placental Abruption and Preterm Birth: A Secondary Analysis (2014)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4470874/

Kan reducere allergi:

Allergiske sygdomme er forbundet med reducerede plasmakoncentrationer af ascorbat. Studiet viser at behandling med intravenøst C-vitamin i høj dosis reducerer allergirelaterede symptomer.

Intravenous vitamin C in the treatment of allergies: an interim subgroup analysis of a long- term observational study (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6136002/

Styrker knoglerne:

Epidemiologiske studier vedrørende effekten af C-vitamin viser en positiv effekt på knoglesundheden. C-vitamin udøver en positiv effekt på knogledannelse ved at påvirke ekspression af knoglematrixgener i osteoblaster.

The Roles and Mechanisms of Actions of Vitamin C in Bone: New Developments (2015)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4833003/

Modvirker forhøjet blodtryk:

Vitamin C kan reducere risikoen for hypertension, enten i sig selv eller ved et sundt diætmønster.

Plasma Ascorbic Acid, A Priori Diet Quality Score, and Incident Hypertension: A Prospective Cohort Study (2015)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4684305/

Nedsætter aldringsprocessen:

Supplering af ascorbinsyre ser ud til at stoppe cellevækst, oxidativ stress, telomer-nedbrydning, disorganisering af kromatin og overdreven sekretion af inflammatoriske faktorer og forlænge levetiden.

Vitamin C, Aging and Alzheimer’s Disease (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5537785/

Beskytter mod åreforkalkning:

C-vitamin hæmmer oxidation af LDL-protein reducerer derved åreforkalkning. Mangel på C- vitamin er desuden forbundet med en højere risiko for dødelighed som følge af hjertekarsygdomme.

Vitamin C and Heart Health: A Review Based on Findings from Epidemiologic Studies (2016)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5000725/

C-vitamin i følge de Nordiske anbefalinger

AR (mg/d) Females 75 – Males 90
RI (mg/d) Females 95 – Males 110

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Jens Lykkesfeldt and Anitra Carr (Lykkesfeldt & Carr, 2023).

Dietary sources and intake. The major sources of vitamin C (ascorbic acid) in the diet are fresh fruit and vegetables. Potatoes have a relatively low content of vitamin C but because of a relatively high intake in the Nordic and Baltic countries they can be an important source. The average vitamin C intake ranges from 69 to 132 µg/d (Lemming & Pitsi, 2022).

Main functions. Vitamin C is a low-molecular weight electron donor that has the capacity to reduce any biologically relevant oxidant species as well as regenerate other antioxidants, such as vitamin E, from their oxidized forms. It is a cofactor for several enzymes involved in the biosynthesis of collagen, carnitine, and neurotransmitters.

Indicator for recommended intake. Plasma ascorbate concentration is a marker of vitamin C status (EFSA, 2013b; Lykkesfeldt & Carr, 2023). A target plasma ascorbate level of 50 µmol/L is used to set the AR. People who smoke need to increase their daily vitamin C intake by 40 mg/d to compensate for the increased metabolic turnover induced by smoking.

Main data gaps. Lack of dose-response data from controlled studies for solid clinical endpoints which could be used to set target plasma concentrations of ascorbate.

Deficiency and risk groups. Deficiency is defined as plasma vitamin C <11 µmol/L (Lykkesfeldt & Carr, 2023). Prolonged deficiency causes scurvy. Low intake of fruits and vegetables (including fruit juices) is a risk factor. Smokers may have increased requirement for vitamin C and are at risk of inadequate intake (Lykkesfeldt & Carr, 2023).

Dietary reference values. For infants (<12 months of age), an AI is set to three times higher than the intake known to prevent scurvy in infants, i.e., 30 mg/d (Lykkesfeldt & Carr, 2023). Using a target plasma ascorbate level of 50 µmol/L, the AR is set to 90 mg/day in males, extrapolated to females with isometric scaling to 75 mg/day (females). RI is set at 95 mg/day (females) and 110 mg/day (males) (EFSA, 2013b). People who smoke need to increase their daily vitamin C intake from foods by approximately 40 mg/d. UL for vitamin C is 1,000 mg/d.

Vitamin D

D-vitamin

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Fra internationalt hold i EU har man vedtaget, at det er tilladt i et vist omfang at fortælle om virkningen af vitaminer og mineraler. Der er en lovgivning, som bl.a. kosttilskudsproducenter skal overholde, og her finder du de anbefalinger, der er kommet gennem nåleøjet. Der kan ske ændringer hele tiden, og her i 2023 kommer der nye nordiske anbefalinger, skabt af fødevareforskere for ministerierne i Skandinavien.

Så måske kommer der flere gode toner og takter, både hvad angår mulige anprisninger, men også hvad der fra officielt hold er vedtaget af doser på de enkelte næringsstoffer.

Det er et indviklet område, men Nordiske Anbefalinger er et meget spændende – og stort – dokument, der viser, hvilken forskning man har lagt til grund for deres anbefalinger til den skandinaviske befolkning.

Vitamin D bidrager til en normal optagelse/udnyttelse af calcium og phosphor
Vitamin D bidrager til et normalt calciumindhold i blodet
Vitamin D bidrager til at vedligeholde normale knogler og tænder
Vitamin D bidrager til at vedligeholde en normal muskelfunktion
Vitamin D bidrager til immunsystemets normale funktion
Vitamin D spiller en rolle i celledelingsprocessen

Hvis du vil vide mere

Der findes mere end 10 forskellige stoffer i gruppen af D-vitaminer, og de er alle steroidhormoner, som har en hormonlignende effekt på kroppen, hvilket adskiller dem fra andre vitaminer. Vi kan selv danne D3-vitamin i huden via solens UV-stråler, så om vinteren har vi derfor særligt brug for tilskud. Men behovet for D-vitamintilskud kan sagtens være til stede 10 af årets måneder for personer, der ikke opholder sig i solen, eller som for eksempel bærer tørklæde. Vitaminet regulerer blodets størkningsevne og styrker hjerte, kredsløb og immunsystem. D-vitamin beskytter også mod blyforgiftning.

Mangelfølger:

Vi behøver D-vitamin for at kunne optage kalk og fosfor fra tyndtarmen. D-vitaminmangel kan hos børn give bløde og underudviklede knogler og hos voksne et blødere skelet end normalt. Der opstår risiko for afkalkning af knogler, og D-vitaminmangel kan også skabe en dårlig muskel- og nervefunktion. Andre mangelfølger er nedsat modstandskraft, krampetendens, nedsat energi, stress, irritabilitet, forhøjet puls og nærsynethed.

D-vitamin dannes i huden under solbestråling, dog ikke fra september til maj, hvor solen står for lavt på vores breddegrader. Da kosten kun indeholder minimale mængder af vitaminet, må vi om vinteren tære på, hvad der er bygget op i huden i løbet af sommeren. Selv i tilfælde, hvor kosten er rig på D-vitamin, tærer kroppen om vinteren på sine sommerdepoter med cirka 85 procent af det daglige D-vitaminbehov. I alt forbruges cirka 100 mikrogram om dagen. Der er derfor gode grunde til at tage D-vitamintilskud hele året.

En undersøgelse af over 14.000 amerikanere viste, at folk med de bedste D-vitamindepoter gennemgående havde langt bedre lungefunktion end dem med meget små depoter. Forskellen er lige så stor som mellem eksrygere og aldrig-rygere, og en mulig forklaring er, at D-vitamin sikrer korrekt reparation af udslidte celler.

D-vitamin og forskning

Mangel øger risikoen for at udvikle tyktarmskræft:

D-vitamin spiller en rolle i udviklingen af inflammatorisk tarmsygdom såvel som tyktarmskræft.

Protective links between vitamin D, inflammatory bowel disease and colon cancer (2016)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4716046/

Mangel øger risikoen for at udvikle brystkræft:

D-vitamin har en beskyttende virkning på risikoen for brystkræft hos præmenopausale kvinder.

Vitamin D exposure and Risk of Breast Cancer: a meta-analysis (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5997996/

Mangel øger risikoen for at udvikle prostatakræft:

D-vitamin kan bruges i forebyggelse og behandling af prostatacancer.

Vitamin D in prostate cancer (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5952478/

Spiller en rolle i forhold til slagtilfælde:

Lav D-vitaminstatus er forbundet med flere kendte risikofaktorer for slagtilfælde.

Lower Vitamin D Status Is Associated with an Increased Risk of Ischemic Stroke: A Systematic Review and Meta-Analysis (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5872695/

Dæmper autoimmune sygdomme:

En forstyrret vitamin D-VDR-akse betragtes potentielt som en trigger for et bredt spektrum af autoimmune sygdomme.

Pathophysiological Role and Therapeutic Implications of Vitamin D in Autoimmunity: Focus on Chronic Autoimmune Diseases (2020)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7146294/

Spiller en rolle i forhold til forhøjet blodtryk:

Hypertension opnås, når balancen mellem vasokonstriktion og vasodilatation skiftes til fordel for vasokonstriktion. Denne balance styres af interaktionen mellem genetiske og epigenetiske faktorer. Når der er en ustabil balance, udløser D-vitaminmangel som en epigenetisk faktor et skift til siden af vasokonstriktion.

Vitamin D Deficiency and Essential Hypertension (2015)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4641765/

Spiller en rolle i forhold til diabetes:

Der er fundet epidemiologiske beviser, som tyder på en involvering af vitamin D-mangel i Type 1 diabetes-patogenese.

Influence of Vitamin D on Islet Autoimmunity and Beta-Cell Function in Type 1 Diabetes (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6769474/

+

D-vitamin spiller en vigtig rolle i modificeringen af risikoen for type 2-diabetes, en effekt, der sandsynligvis er formidlet af en effekt af D-vitamin på beta-cellefunktion, insulinfølsomhed og systemisk inflammation.

Vitamin D and diabetes (2013)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3942667/

Spiller en rolle i forhold til depression:

Der er en sammenhæng mellem D-vitamin og depression. Foreningen ser ud til at være drevet af de homeostatiske, trofiske og immunmodulerende virkninger af D-vitamin.

Vitamin D and Depression: A Critical Appraisal of the Evidence and Future Directions (2020)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6970300/

Spiller en rolle i forhold til gigt:

Vitamin D kan, gennem undertrykkelse af cytokinniveauer, forhindre indtræden og patogenese af Rheumatoid Arthritis.

Vitamin D as a Principal Factor in Mediating Rheumatoid Arthritis-Derived Immune Response (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6530219/

Spiller en rolle i forhold til udvikling af osteoporose:

D-vitamin øger plasmaniveauerne af calcium og fosfor, regulerer osteoblast- og osteoklast-aktiviteten og bekæmper PTH-hypersekretion, fremmer knogledannelse og forhindrer/behandler osteoporose.

Vitamin D: Link between Osteoporosis, Obesity, and Diabetes? (2014)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4013648/

Spiller en rolle i forhold til muskelsvækkelse:

D-vitaminmangel er forbundet med oxidativ stress i knoglemuskler, der påvirker mitokondriefunktion og påvirker udviklingen af skeletmuskelatrofi.

Mechanisms of vitamin D on skeletal muscle function: oxidative stress, energy metabolism and anabolic state (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6422984/

Spiller en rolle i forhold til smerter:

D-vitamin kan udgøre en sikker, enkel og potentielt fordelagtig måde at reducere smerter blandt patienter med D-vitaminmangel.

Vitamin D in Pain Management (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5666851/

+

D-vitamin menes at være af klinisk fordel ved behandling af kroniske smerter. En stærk sammenhæng mellem hypovitaminose D og forekomst af knoglesmerter er kendt.

Vitamin D and Its Potential Interplay With Pain Signaling Pathways (2020)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7270292/

Spiller en rolle i forhold til paradentose:

Mangel på D-vitamin fører til progression af parodontale sygdomme. Tilstrækkeligt indtag af D-vitamin kan derfor mindske risikoen for tandkødsbetændelse og kronisk periodontitis.

The Relationship between Vitamin D and Periodontal Pathology (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6122115/

Nedsætter risikoen for forkalkning i blodårene:

Endotelcelleaktivering spiller en væsentlig rolle i initieringen og progressionen af åreforkalkning. D-vitamin har hjertebeskyttende handlinger, mens dets mangel er en risikofaktor for udviklingen af hjerte-kar-skader.

Impaired Vitamin D Signaling in Endothelial Cell Leads to an Enhanced Leukocyte- Endothelium Interplay: Implications for Atherosclerosis Development (2015)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4556440/

Mangel fremmer risikoen for at udvikle sklerose:

Undersøgelser beviser, at der er en forbindelse mellem Multipel Sklerose og lave niveauer af vitamin D.

Vitamin D for the management of multiple sclerosis (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6513642/

Har stor betydning for nervesystemet:

D-vitamintilskud modulerer det sympatiske nervesystem. Observationen kan føre til et større fokus på mulig forebyggelse af hjertesygdomme senere i livet ved D-vitamintilskud tidligt i livet.

Modulation of the sympathetic nervous system in youngsters by vitamin- D supplementation (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5880874/

Har stor betydning for immunsystemet:

D-vitamin spiller en hovedrolle i calciumhomeostase og stofskifte. Derudover viser D-vitamin andre vigtige effekter, blandt disse regulerer D-vitamin immuncellefunktionen.

Vitamin D: Effect on Haematopoiesis and Immune System and Clinical Applications (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6164750/

Nedsætter risikoen for luftvejsinfektioner:

Flere undersøgelser har forbundet D-vitaminmangel med en øget risiko for luftvejsinfektioner, og D-vitamintilskud er blevet foreslået som en mulig forebyggende foranstaltning.

Vitamin D and respiratory tract infections in childhood (2015)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4628332/

D-vitamin i følge de Nordiske anbefalinger

AR (µg/day) Females 7,5 – Males 7,5
RI (µg/day) Females 10 – Males 10

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Magritt Brustad and Haakon Meyer (Brustad & Meyer, 2023).

Dietary intake. Vitamin D₃ (cholecalciferol) is a steroid-like molecule synthesised from 7-dehydro-cholesterol in the skin by ultraviolet B (UVB) light from the sun (wavelength 290-315 nm). The Nordic and Baltic countries are situated at latitudes (54–71°N) where the sun radiation is insufficient for part of the year for vitamin D₃ production in skin to occur. Food sources of vitamin

D₃ are fish, especially fatty fish like salmon, trout, mackerel, and herring, and egg yolk. Some products (including milk, butter and margarine) are fortified to variying degrees in most of the Nordic countries (Brustad & Meyer, 2023). The average vitamin D intake (not including dietary supplements) ranged from 4.3 to 13 µg /d, partly reflecting differences in fortification practices between the countries (Lemming & Pitsi, 2022).

Main functions. Vitamin D is an essential nutrient and a pro-hormone. It is first hydroxylated to 25-hydroxyvitamin D [25(OH)D] in the liver. Thereafter it is further hydroxylated to the active form of vitamin D, 1,25-dihydroxyvitamin D (calcitriol), predominantly in the kidneys but also in other tissues. Its roles in calcium and phosphorous metabolism, and in the development and maintenance of a healthy skeleton, are well documented.

Indicator for recommended intake. Circulating 25(OH)D is considered as the most reliable biomarker for vitamin D status in humans as it captures both dietary intake and cutaneous vitamin D-production. Based on available evidence there is a growing agreement that circulating 25(OH)D above 50 nmol/l corresponds to sufficient levels, and that less than 25–30 nmol/l indicates deficiency. Due to method-related discrepancies between different laboratories analysing 25(OH)D, all measurements should be standardized by participating in a standardization programme (Brustad & Meyer, 2023).

Factors like UV exposure, skin pigmentation and clothing habits are some of the determinants of 25(OH)D concentration. Over the years, different approaches have been used to analyse the dose-response relationship between vitamin D intake and 25(OH)D concentration. The different approaches are described in the Appendix 7.

Main data gaps. Despite the growing number of RCTs, the interpretation of some RCTs regarding the health effects of vitamin D is complicated by the fact that they often involve other co-treatments such as calcium, besides, few studies are conducted on participants with deficient 25(OH)D concentrations, and there is a lack of well-designed RCTs on some suggested vitamin D related health outcomes. More knowledge on vitamin D status being a result of, more than a cause of, diseases and ill health, could have methodological implications for future study designs (Brustad & Meyer, 2023).

Deficiency and risk groups. Vitamin D deficiency leads to impaired mineralisation of bone due to an inefficient absorption of dietary calcium and phosphorus, and is associated with an increase in serum parathyroid hormone (PTH) concentration. Clinical symptoms of vitamin D deficiency manifest as rickets in children, and osteomalacia in adults. Skin pigmentation attenuates vitamin D production (Brustad & Meyer, 2023). Frail older adults, people with low sun exposure (e.g., due to institutionalisation) and people with dark skin pigmentation are at risk of vitamin D deficiency. People with restriction of fish products in their diets, such as vegans, are at risk of becoming vitamin D

Dietary reference values. There is convincing evidence for recommendations to be set to prevent the population from being vitamin D deficient defined as circulating 25(OH)D <30 nmol/l. There is an increasing body of evidence showing that there is no additional health benefit from increasing the 25(OH)D levels above the suggested sufficient level at 50 nmol/l. Based on the totality of present available scientific evidence on vitamin D and health, the overall picture is in line with what was described in NNR2012. The body of evidence has increased due to the large research activity within this field. Thus, there is stronger certainty now to conclude that increasing the recommendations will not reduce disease risks in the population (Brustad & Meyer, 2023).

RI for adult females and males: 10 µg/day (≥75 years: 20 µg/day). AR is unchanged from NNR2012 (7.5 µg/day). The RI considers some contribution of vitamin D from outdoor activities during the summer season (late spring to early autumn), and this is compatible with normal, everyday life and is also in line with recommendations on physical activity. For people with little or no sun exposure, an intake of 20 µg/d is recommended. The UL of vitamin D is 100 µg/day.

Vitamin E

E-vitamin

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Hvis du vil vide mere

De fire stoffer i E-vitamingruppen kaldes d-alfa-, d-beta-, d-delta- og d-gammatocoferol. Den absolut sikreste form for E-vitamin er at spise de fire naturligt forekommende tocoferoler samlet. Tocoferolernes virkning ligner selens, de kan dog ikke erstatte hinanden, tværtimod er de indbyrdes afhængige og forstærker hinandens virkning. E-vitamin lagres i kroppens fedtdepoter og i de fleste organer.

E-vitamin er en vigtig antioxidant, som forebygger åreforkalkning og blodpropper i hjerte og kar. Men doseringen bør være en del højere end normalt anbefalet af Fødevarestyrelsen. Vælg derfor et stærkt produkt registreret i Lægemiddelstyrelsens database.

Mangelfølger:

Kun et velfungerende tarmsystem kan optage E-vitamin. Opstår der mangler, går det ikke kun ud over kredsløbet, men også hormonsystemet, evnen til at blive gravid og for tidlig aldring. Mangel på E-vitamin kan også give øget kræftrisiko. Forstyrrelser i nerver og muskler, ømhed i muskler og hjerte-kar-problemer kan også afhjælpes med E-vitamin.

Efter flere skarpe angreb mod antioxidanternes betydning er amerikanske forskere nu vendt på en tallerken og erkender, at E-vitamin har en beskyttende virkning. Helt konkret drejer det sig om midaldrende, mandlige rygere. Deres gevinst ved at have højt indhold af E-vitamin i blodet er 21 procent lavere kræftrisiko og 19 procent lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Tallene stammer fra en omfattende undersøgelse af næsten 30.000 finske, mandlige storrygere, som er blevet fulgt igennem en årrække. Forskerne målte mændenes indhold af E-vitamin i blodet, inden undersøgelsen blev påbegyndt for knap 20 år siden, og sidenhen har man optalt, hvor mange der er døde, hvad dødsårsagen var og har dernæst sat det i forhold til mændenes E-vitaminstatus. Forskningen er offentliggjort i The American Journal of Clinical Nutrition, et anset videnskabeligt tidsskrift, og øger den i forvejen temmelig omfattende mængde af videnskabelig dokumentation, der beskriver E-vitamins gavnlige effekt.

E-vitamin og forskning

Virker forebyggende imod Alzheimers :

Høje niveauer af vitamin E forbindes med forbedret kognitiv ydeevne og reduceret risiko for at udvikle Alzheimers.

Effects of Vitamin E on Cognitive Performance during Ageing and in Alzheimer’s Disease (2014)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4276978/

Har en kræftforebyggende effekt:

Denne gennemgang fokuserer på kræftforebyggende effekter for γT, δT, γTE og δTE i celler. Disse mindre kendte vitamin E-former er effektive midler til kræftforebyggelse eller som hjælpestoffer til forbedring af forebyggelse, terapi og kontrol af kræft.

Natural Forms of Vitamin E as Effective Agents for Cancer Prevention and Therapy (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5683003/

Forebygger knogleafkalkning:

E-vitamin spiller en rolle i at orkestrere alle de vigtige regulatorer, der potentielt favoriserer en nettoforøgelse i knoglemasse og sikrer strukturel integritet af skelettet.

The Molecular Mechanism of Vitamin E as a Bone-Protecting Agent: A Review on Current Evidence (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6471965/

Beskytter mod åreforkalkning:

På cellulært niveau virker vitamin E ved inhibering af glatmuskelcelleproliferation, blodpladeaggregation, monocytadhæsion, oxLDL-optagelse og cytokinproduktion, alle reaktioner implicit i progression af aterosklerose.

Anti- atherosclerotic effects of vitamin E – myth or reality? (2007)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6740318/

Styrker immunforsvaret:

E-vitamin, en potent lipidopløselig antioxidant, der findes i højere koncentration i immunceller sammenlignet med andre celler i blod, er et af de mest effektive næringsstoffer, der er kendt for at modulere immunfunktion.

Regulatory role of vitamin E in the immune system and inflammation (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7011499/

Har indflydelse på forplantningsevnen:

Administration af vitamin E kan forbedre endometrial respons hos uforklarlige ufrugtbare kvinder via antioxidant- og antikoagulant-virkningen.

Vitamin E effect on controlled ovarian stimulation of unexplained infertile women (2012)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3309992/

Beskyttende virkning på luftvejene:

Der er observeret en beskyttende effekt af vitamin E-supplementering på øvre luftvejsinfektioner, især forkølelse.

VITAMIN E AND RESPIRATORY INFECTIONS AMONG ELDERLY NURSING HOME RESIDENTS: A RANDOMIZED CONTROLLED TRIAL (2008)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2377357/

E-vitamin i følge de Nordiske anbefalinger

Provisional AR (α-TE/d) Females 8 – Males 9
AI (α-TE/d) Females 10 – Males 11

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Essi Marjatta Hantikainen and Ylva Trolle Lagerros (Hantikainen & Lagerros, 2023).

Dietary sources and intake. Vitamin E is used as a generic term for molecules that possess the biological effects of α-tocopherol, of which four tocopherols (α-, β-, γ-, and δ) and four tocotrienols (α-, β-, γ-, and γ) occur naturally. In NNR2023, vitamin E activity is confined to α-tocopherol, since α-tocopherol is the only form that is recognized to meet human requirements. The naturally occurring α-tocopherol in foods is the stereoisomer RRR-α-tocopherol (Hantikainen & Lagerros, 2023). Food sources of vitamin E are vegetable oils, vegetable oil-based spreads, nuts, seeds, and egg yolk. The average vitamin E intake ranges from 7.8 to 14.9 mg /d (Lemming & Pitsi, 2022).

Main functions. Vitamin E is a fat-soluble antioxidant that also exhibits non- antioxidant activities, such as modulation of gene expression, inhibition of cell proliferation and regulation of bone mass. The main biochemical function of α- tocopherol is antioxidant activity. α-tocopherol is present in cell membranes. It has a signi icant preventive role in the oxidative damage of molecules such as DNA or lipids by neutralizing free radicals and breaking the chain reaction in the oxidation of PUFA. Increased dietary intake of PUFA decreases vitamin E levels in plasma and tissues (Hantikainen & Lagerros, 2023).

Indicator for recommended intake. EFSA found that there was insufficient data on markers of a-tocopherol intake/status/function to derive the requirement, and instead set AIs based on observed dietary intakes in healthy populations with no apparent α-tocopherol deficiency (EFSA, 2015g). The IOM based the adult requirements for vitamin E on prevention of hydrogen peroxide–induced haemolysis (Hantikainen & Lagerros, 2023; Raederstorff et al., 2015).

Main data gaps. Some of the evidence related to chronic diseases relies on findings from observational studies only, rather than RCTs. The effect of vitamin E can therefore not be fully separated from other nutritional factors. In addition, several studies suggest that besides α-tocopherol, other tocopherols and tocotrienols might have important functions and beneficial effects on various chronic disease outcomes.

Deficiency and risk groups. Vitamin E deficiency due to low dietary intake has not been described in healthy adults. However, deficiency can be caused by prolonged fat malabsorption due to genetic defects in lipoprotein transport or in the hepatic α-tocopherol transfer protein, or fat malabsorption syndromes, such as cholestatic liver disease or cystic fibrosis. Vitamin E deficiency is more frequently found in children, likely due to limited stores and rapid growth.

Specifically, premature and very low birth weight infants are at risk and symptoms such as haemolytic anaemia, thrombocytosis, and oedema have been reported.

Dietary reference values. To estimate the AI for vitamin E the NNR Committee considered a basal vitamin E requirement (4 mg) plus a factor based on the dietary intake of PUFA. The recommended intake of PUFA is 5–10 E%. For calculating the AI, the lower value of this range is used (i.e., 5 E%). The estimated optimal vitamin E:PUFA ratio, which ranges from 0.4 to 0.6 mg RRR-α-tocopherol/g of PUFA in the diet, suggests that a ratio of 0.5 mg α- TE/g of PUFA can reasonably be used (Hantikainen & Lagerros, 2023; Raederstorff et al., 2015). The AI is set to 10 α-TE/day in females and 11 α- TE/day in males. The provisional AR is set to 8 α-TE/day (females) and 9 α- TE/day (males). The UL of vitamin E is 300 mg/d.

Vitamin K

K-vitamin

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Hvis du vil vide mere

Der findes tre former for K-vitamin: den naturlige K1 (fytylmenacinon), K2 (menakinon), som dannes af bakterier i den sunde tarmflora, og K3 (menadion), som er vandopløseligt.

K-vitamin lagres kun i små mængder i organismen. Spædbørn danner ikke K-vitamin, og derfor gives det til moren sidst i graviditeten og til det nyfødte spædbarn.

Mangelfølger:

K-vitamin har afgørende betydning for blodets evne til at koagulere, men har også sammen med kalk og D-vitamin betydning for stofskiftet i knogler og bindevæv. K-vitamin er vigtigt for nyrerne, leveren, hjertets og nervesystemets funktion samt for almindelig vitalitet.

Mangelfølger forekommer ikke hos raske mennesker med en sund tarmflora.

K-vitamin og forskning

Er vigtigt for nyrerne:

Akkumulerende bevis viser, at patienter med kronisk nyresygdom (CKD) lider af subklinisk vitamin K-mangel.

Vitamin K in Chronic Kidney Disease (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6356438/

Mangel kan føre til åreforkalkning:

K-vitamin har en overflod af potentielle implikationer, herunder forebyggelse og behandling af arteriel forkalkning.

The health benefits of vitamin K (2015)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4600246/

+

Vaskulær forkalkning er tæt forbundet med vitamin K2-mangel.

Vitamin K-dependent proteins involved in bone and cardiovascular health (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6059683/

Mangel kan give svage knogler:

K-vitamin spiller en central rolle i opretholdelsen af knoglestyrke, og det har vist sig at have en positiv indflydelse på knoglemetabolismen.

Vitamin K and Bone Metabolism: A Review of the Latest Evidence in Preclinical Studies (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6040265/

Hjælper mod depression:

Højere vitamin K-indtag er signifikant forbundet med en lavere tilstedeværelse af depressive symptomer.

The Relationship between Dietary Vitamin K and Depressive Symptoms in Late Adulthood: A Cross-Sectional Analysis from a Large Cohort Study (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6520944/

Har afgørende betydning for blodets evne til at størkne:

K-vitamin er vigtig for syntesen af proteiner, der hører til Gla-protein-familien. Til medlemmerne af denne familie hører fire blodkoagulationsfaktorer, som alle udelukkende dannes i leveren.

Betydningen af vitamin K for hæmostase demonstreres ud fra det faktum, at vitamin K-mangel er en akut, livstruende tilstand på grund af overdreven blødning.

Vitamin K: the effect on health beyond coagulation – an overview (2012)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3321262/

Har betydning for funktion af nervesystemet:

Vitamin K-afhængige proteiner spiller nøgleroller i det centrale og perifere nervesystem.

Vitamin K and the Nervous System: An Overview of its Actions (2012)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3648721/

Er vigtigt for lungerne:

Man har fundet en reduceret vitamin K-status i KOL og en omvendt sammenhæng mellem vitamin K-status og elastin-nedbrydningshastighed. Resultater antyder derfor en potentiel rolle af vitamin K i KOL-patogenese.

Low Vitamin K Status Is Associated with Increased Elastin Degradation in Chronic Obstructive Pulmonary Disease (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6724066/

Er vigtigt for hjertet:

Matrix Gla Protein er den mest potent naturlige forekommende hæmmer af forkalkning i den menneskelige krop. For at blive biologisk aktiv skal MGP gennemgå vitamin K-afhængig carboxylering og fosforylering. MGP er tæt forbundet med hjerte-kar-sygdom.

Association of the Inactive Circulating Matrix Gla Protein with Vitamin K Intake, Calcification, Mortality, and Cardiovascular Disease: A Review (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6387246/

K-vitamin i følge de Nordiske anbefalinger

Provisional AR (μg/d) Females 50 – Males 60
AI (μg/d) Females 65 – Males 75

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Arja Lyytinen and Allan Linneberg (Lyytinen & Linneberg, 2023).

Dietary sources and intake. Vitamin K is the collective term for fat soluble compounds with the common 2-methyl-1,4-naphtoquinone ring structure. It occurs in foods as phylloquinone (vitamin K₁; 2-methyl-3-phytyl-1,4-naphtoquinone) and menaquinones (vitamin K₂; multi-isoprenylquinones). Phylloquinone is plant-based, and sources are leafy green vegetables, and certain vegetable oils (soybean, canola/ rapeseed, olive oils) and fat spreads made from the oils. Menaquinones-5 through -13 have bacterial origin, and main sources are fermented foods, meat and dairy products. Sources of menaquinone-4 are meat and dairy products. Menaquinones are also produced by gut microbiota. Phylloquinone is regarded as the predominant form of vitamin K in Western diets (Lyytinen & Linneberg, 2023). For most of the Nordic and Baltic countries no intake data are available (Lemming & Pitsi, 2022).

Main functions. Vitamin K functions as an enzymatic cofactor in the gamma- carboxylation of vitamin K dependent proteins. Hepatic vitamin K dependent proteins are involved in coagulation. Extrahepatic vitamin K dependent proteins have a role e.g., in bone health and vascular calcification. The amount of vitamin K needed for optimal functioning of the different vitamin K dependent proteins is not known (Lyytinen & Linneberg, 2023).

Indicator for recommended intake. There are several biomarkers that reflect vitamin K intake; however, none are considered sufficient to be used alone, and no qualified indicator can be identified (Lyytinen & Linneberg, 2023).

Main data gaps. Data on vitamin K intake from nationally representative samples in Nordic and Baltic countries are missing. It is not known to which extent gut bacterial production plays a role in human physiology and health. In food composition databases, vitamin K content data mostly include only phylloquinone, not menaquinones. The relative bioavailability of different forms of vitamin K is poorly known. More research is also needed on dose- response, optimal level of gamma-carboxylation, relationships with health outcomes and what biomarker to choose (Lyytinen & Linneberg, 2023).

Deficiency and risk groups. Bleeding and haemorrhage are the classic signs of vitamin K deficiency affecting coagulation. Vitamin K deficiency in adults is rare and usually limited to people with malabsorption disorders or those taking drugs, e.g., vitamin K antagonists, which interfere with vitamin K metabolism. Breast-fed new-borns can develop vitamin K deficiency (Lyytinen & Linneberg, 2023).

Dietary reference values. For prevention of vitamin K deficiency bleeding, all new-born infants should receive vitamin K prophylaxis. In NNR2012, a provisional recommended intake of 1 µg phylloquinone/kg body weight per day was given for both children and adults. This level is maintained in NNR2023, since the limitations to set a DRV have not been resolved, and the data used to derive this are limited. A similar recommendation on adequate intake of phylloquinone has been set by EFSA (2017b). There is limited data available on the need for vitamin K during pregnancy and lactation and health outcomes during pregnancy, and the same AI as for adult women applies to pregnant and lactating women (EFSA, 2017b; Lyytinen & Linneberg, 2023). AI based on reference weights: 65 µg/day (females), 75 mg/day (males). Provisional AR, based on AI: 50 µg/day (females), 60 µg/day (males). Not sufficient data to derive UL.

Mineraler

Vores krop er afhængig af mineraler. Mineraler, hvor koncentrationen er mindre end 1:50.000 af den samlede legemsvægt, benævnes sporstoffer. Sporstofferne indgår i de enzymer, som styrer tusinder af kroppens biokemiske processer. På trods af den beskedne forekomst er sporstofferne af vital betydning for alle livsprocesser.

Mineraler: Kalk, fosfor, kalium, magnesium, natrium, klor og svovl.

Sporstoffer: Jern, jod, kobber, chrom, mangan, selen, silicium, zink og cirka 60 andre.

Sporstofferne er, som navnet antyder, kun til stede i meget små mængder i kroppen. Men trods deres ringe mængde har de betydning for over 100 forskellige enzymer, som er med til at styre kroppens funktioner.

Calcium

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Calcium bidrager til en normal størkning af blodet
Calcium bidrager til et normalt energistofskifte
Calcium bidrager til en normal muskelfunktion
Calcium bidrager til en normal neurotransmission
Calcium bidrager til fordøjelsesenzymernes normale funktion
Calcium spiller en rolle i celledelings- og specialiseringsprocessen
Calcium er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler  og tænder

Hvis du vil vide mere

Kalk findes fortrinsvis i knogler og tænder, ca. 1,2 kilo i alt. Kalk findes overvejende uden for cellerne, hvorimod magnesium findes inde i cellerne. Forudsætningen for en god kalkoptagelse er, at der er nok D-vitamin, magnesium og tilstrækkeligt med mavesyre til stede. C-vitamin er også vigtigt for optagelsen af kalk.

Der er flere fødevarer, som hæmmer optagelsen af kalk, bl.a. spinat, rabarber, te, kakao, tomat og persille, som alle indeholder oxalsyre. Alkohol hæmmer optagelsen af D-vitamin, og overdreven brug af afføringsmidler kan nedsætte optagelsen af kalk.

Mangelfølger:

Kalk er et af de vigtigste mineraler ved knogleskørhed. Kalk har endvidere betydning for en stribe enzymprocesser i kroppen og al muskelaktivitet, herunder hjertemusklen. Ved kalkmangler kan der opstå vækstforstyrrelser, bløde knogler, hjerteuro, muskelkramper, forskellige psykiske ubalancer samt blå fingre og tæer.

Børn har et større behov for kalk, og den kalk, som findes i grønne grøntsager og sesamfrø, er langt bedre optagelig end den kalk, som findes i mælk. Drikker dit barn mælk, er ét til to glas (økologisk) mælk af en god kvalitet at foretrække frem for alt for mange mælkeprodukter tilsat sukker.

Calcium og forskning

Kan sænke kolesterol-tallet:

Calciumtilskud har gavnlig virkning på blodlipider. Sådanne kosttilskud kan være nyttige som en ikke-farmaceutisk strategi til kolesterolkontrol.

The Effects of Dietary Calcium Supplements Alone or With Vitamin D on Cholesterol Metabolism: A Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials (2017)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27870724/

Kan reducere risikoen for slagtilfælde:

En diæt rig på magnesium, kalium og calcium kan bidrage til reduceret risiko for slagtilfælde blandt mænd.

Intakes of magnesium, potassium, and calcium and the risk of stroke among men (2015)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26044278/

Reducerer risikoen for komplikationer under graviditeten:

Calciumtilskud under graviditet er forbundet med en reduktion i risikoen for svangerskabshypertension, neonatal dødelighed og præ-fødsel

Role of calcium supplementation during pregnancy in reducing risk of developing gestational hypertensive disorders: a meta-analysis of studies from developing countries (2011)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21501435/

Kan eliminere brystkræftstamceller i ammeperioden:

Resultaterne antyder, at calcium forårsager en nedsættelse af antallet af celler fra brystets luminale overflad. Calcium og fluiditet tilsammen tjener til at eliminere brystkræftstamceller i ammeperioden.

Effect of Breast Milk Calcium and Fluidity on Breast Cancer Cells: An In Vitro Cell Culture Study (2016)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27673412/

Har betydning for udvikling af Alzheimers:

Årtier af forskning antyder, at ændringer i calcium er centrale for patofysiologien for Alzheimers sygdom

Interactions of Mitochondria/Metabolism and Calcium Regulation in Alzheimer’s Disease – A Calcinist Point of View (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5451308/

Har betydning for knoglesundheden:

Calcium er et essentielt element, der spiller en lang række biologiske funktioner i den menneskelige krop, hvoraf en af de vigtigste er skeletmineralisering.

Calcium Intake in Bone Health: A Focus on Calcium-Rich Mineral Waters (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6316542/

Mindsker risikoen for knoglebrud:

Denne metaanalyse understøtter brugen af calcium plus D-vitamintilskud som et middel til reduktion af brudrisiko

Calcium plus vitamin D supplementation and risk of fractures: an updated meta-analysis from the National Osteoporosis Foundation (2016)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4715837/

Mangel øger risikoen for osteoporose, kolorektal – og brystkræft samt hypertension:

Gennem en systematisk søgning efter litteratur om forbindelser mellem calcium-undernæring og risiko for kroniske sygdomme fandt vi den højeste grad af bevis for osteoporose, kolorektal og brystkræft såvel som for hypertension.

Calcium Nutrition and Extracellular Calcium Sensing: Relevance for the Pathogenesis of Osteoporosis, Cancer and Cardiovascular Diseases (2013)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3571650/

Spiller en rolle i cancer-patogenese:

Calcium spiller en kritisk rolle i flere nøgleprocesser, der regulerer cellulær overlevelse, vækst, differentiering, stofskifte og død i normale celler. Mangel på calcium bidrager til nøgleprocesser, der understøtter tumorprogression i flere forskellige kræftformer.

Anti-Cancer Agents in Proliferation and Cell Death: The Calcium Connection (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6627763/

Mangel øger blodtrykket:

Der er stigende epidemiologisk bevis for, at en diæt med lavt calciumindhold øger blodtrykket

Mechanisms Involved in the Relationship between Low Calcium Intake and High Blood Pressure (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6566648/

Spiller en rolle hos patienter med kronisk nyresygdom:

Både negativ og positiv calciumbalance har vigtige konsekvenser hos patienter med kronisk nyresygdom, hvor negativ balance kan øge risikoen for osteoporose og brud, og positiv balance kan øge risikoen for vaskulær forkalkning og kardiovaskulære begivenheder.

Calcium Balance in Chronic Kidney Disease (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5442193/

Spiller en rolle i neurodegenerative lidelser:

Den mitokondriske calcium-uniporter styrer mitokondrialt calciumoptagelse. Mitochondrial calcium er essentielt til fremstilling af ATP; dog vil overdreven indtag af calcium inducere mitokondrial dysfunktion. Forstyrrelse af calciumhomeostase og mitokondrial dysfunktion observeres i mange neurodegenerative lidelser.

The Function of the Mitochondrial Calcium Uniporter in Neurodegenerative Disorders (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5343785/

Nedsætter risikoen for at udvikle tyktarmskræft:

Højere calciumindtag er forbundet med en lavere risiko for at udvikle tyktarmskræft.

Calcium intake and colorectal cancer risk: Results from the Nurses’ Health Study and Health Professionals Follow-up Study (2016)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5017917/

Calcium i følge de Nordiske anbefalinger

AR (mg/d) Females 750 – Males 750
RI (mg/d) Females 950 – Males 950

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Kirsti Uusi-Rasi and Jóhanna E. Torfadóttir (Uusi-Rasi & Torfadóttir, 2023).

Dietary sources and intake. Calcium (Ca) is present in foods as calcium salts which are water-soluble, with a few exceptions. Most of the dietary calcium intake is provided by milk and dairy products in the Nordic and Baltic countries. Other rich sources include dark green vegetables, and calcium-forti ied foods. The average calcium intake ranges from 550 to 1200 µg/d. (Lemming & Pitsi, 2022).

Main functions. Most (99 %) of total body calcium is found in bones and teeth as calcium hydroxyapatite (Ca10[PO4]6[OH]2), where it has a structural role. In soft tissues and body luids calcium (< 1%) serves as an essential regulator of several body functions, such as muscle contraction, the functioning of the nervous system, and blood clotting.

Interaction with other nutrients. Calcium intake can reduce the absorption of other divalent cations such as iron, zinc and copper. Calcium is regulated by the intake of vitamin D.

Indicator for recommended intake. Urinary and faecal calcium excretion combined with estimated losses in skin, and sweat re lect body saturation and may be used as an indicator for setting AR. Balance studies have provided an estimation of AR (Uusi-Rasi & Torfadóttir, 2023).

Main data gaps. There lacks data on the ef icacy of calcium with or without vitamin D on extra skeletal health outcomes. In terms of a whole diet, more prospective research is needed to clarify the impact of plant-based diets on bone health (Newberry et al., 2014; Uusi-Rasi et al., 2013; Uusi-Rasi & Torfadóttir, 2023).

Deficiency and risk groups. Clinical signs of de iciency include osteopenia, osteoporosis, and fractures. Groups with no or low intake of dairy products, such as vegans, are at risk of de iciency if not consuming forti ied foods or supplements. Risk groups for calcium de iciency include children, adolescents and young adults accumulating calcium in bones, postmenopausal women, and people of all ages following a diet, e.g., vegan, with no rich calcium and/or vitamin D sources (Lemming & Pitsi, 2022; Uusi-Rasi et al., 2013; Uusi-Rasi & Torfadóttir, 2023).

Dietary reference values. The AR and RI are based on data from balance studies and on epidemiological and clinical studies on the role of calcium in maintaining a healthy skeleton. For children and adolescents, the AR is derived using factorial approach based on estimates of calcium retention in the skeleton during growth in addition to the requirement for losses, adjusted for the percentage of absorption (EFSA, 2015e; Nordic Council of Ministers, 2014)(see Appendix 5). For children aged 11–14 and 15–17 years, the AR was irst calculated separately for each sex and age group, and then averaged for a combined AR and RI for both females and males 11–17 years of age. The recommended intake for adolescents is partly extended to young adults (18-24 years), acknowledging that some bone mass is still accreted (EFSA, 2015e). The foetal need for calcium is met by maternal physiological changes. AR at age ≥25 years is set to 750 mg/day (females and males). RI is set to 950 mg/day (females and males). The values are based on EFSA (EFSA, 2015e). The UL for calcium for adults is based on evidence from intervention studies in which calcium intakes of 2500 mg/d were tolerated without adverse effects (EFSA, 2012b). UL for calcium is 2,500 mg/d.

Phosphor

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Phosphor bidrager til et normalt energistofskifte
Phosphor bidrager til cellemembranernes normale funktion
Phosphor bidrager til at vedligeholde normale knogler og tænder

Hvis du vil vide mere

Fosfor er hovedsagligt koncentreret i knogler og tænder. Her findes 90 procent af de cirka 700 gram fosfor, som findes i kroppen. Fosfor optages i tarmen og udskilles med urinen. Fosfor og kalk optræder næsten altid sammen, og de arbejder tæt sammen. D-vitamin er forudsætningen for udnyttelsen af fosfor, der findes i overdreven mængde i sodavand, især cola, samt pølser, ost, mælkedesserter, brød og færdigretter. Fosfor binder sig til kalk og kan øge risikoen for knogleafkalkning. Da fosfor er syredannende, mobiliseres kalk fra knoglerne for at afbalancere syre-basebalancen, og når der mangler kalk i knoglerne, bliver de skøre. Det gælder både hos børn og voksne.

Fosfor er afgørende for energiproduktionen i cellerne og sørger desuden for, at vi kan udføre muskelarbejde og opretholde kropsvarme.

Mangelfølger:

Ses meget sjældent. Faktisk får de fleste for meget fosfor, som kan belaste kalkbalancen, forårsage knogleafkalkning, skabe hyperaktivitet og forhøjet fedtindhold i blodet og kramper i benene.

Phosphor og forskning

For meget fosfor kan have skadelige virkninger på knoglerne:

Nylige fund viser, at forøgelse af fosfor i kosten har skadelige virkninger på knogler og mineralsk metabolisme hos mennesker.

Effects of Excessive Dietary Phosphorus Intake on Bone Health (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5693714/

Begrænset indtag kan mindske risikoen for hjerte-kar-sygdom:

Forstyrrelser i fosfor-metabolisme er en risikofaktor for hjerte-kar-sygdom. Da overskydende fosforindtagelse er almindeligt og spiller en central rolle i forstyrrelser i homeostasen, har disse fund givet interesse for at begrænse fosforindtagelse som en potentiel terapi.

The Connection between Dietary Phosphorus, Cardiovascular Disease, and Mortality: Where We Stand and What We Need to Know (2013)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3823521/

Er relateret til forekomsten af metabolisk syndrom:

Sammenhængen mellem serum-phosphor og metabolisk syndrom blev undersøgt. Vores undersøgelse giver et epidemiologisk bevis på, at serumphosphor er relateret til forekomsten af metabolisk syndrom.

Serum Phosphorus as a Risk Factor of Metabolic Syndrome in the Elderly in Taiwan: A Large-Population Cohort Study (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6835508/

Har betydning for nyrerne:

En vigtig rolle for nyrerne er at opretholde fosfor-homeostase. Højt serum-phosphor er blevet knyttet til årsag og dødelighed ved kronisk nyresygdom.

Phosphorus and the Kidney: What Is Known and What Is Needed (2014)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3884106/

Sænker blodtrykket:

Disse resultater indikerer potentialet for øget indtag af fosfor til at sænke blodtrykket som en del af anbefalingerne til forebyggelse og kontrol af præhypertension og hypertension.

Dietary Phosphorus and Blood Pressure International Study of Macro- and Micro-Nutrients and Blood Pressure (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6556767/

Phosphor i følge de Nordiske anbefalinger

Provisional AR (mg/d) Females 420 – Males 420
AI (mg/d) Females 520 – Males 520

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Suvi T. Itkonen and Christel Lamberg-Allardt (Itkonen & Lamberg-Allardt, 2023).

Dietary sources and intake. Phosphorus occurs widely in foodstuffs, but the highest content is found in protein-rich foods, including meat, ish, eggs, dairy, legumes, whole-grain cereals, nuts and seeds. Various phosphate compounds are also used as food additives. The average phosphorus intake ranges from 870 to 1800 µg/d (Lemming & Pitsi, 2022).

Main functions. Phosphorus-containing compounds are involved in e.g., ATP synthesis, signal transduction, cell structure, cellular metabolism, regulation of subcellular processes, acid-base homeostasis and in bone mineralization
(Itkonen & Lamberg-Allardt, 2023). About 85 % of the body’s phosphorus is in bones and teeth, and phosphorus homeostasis is closely linked to that of calcium because of the actions of calcium-regulating hormones, such as parathyroid hormone (PTH) and 1,25-dihydroxy-vitamin D (1,25(OH)2D), at the level of the bone, the gut and the kidneys.

Indicator for recommended intake. Due to tight homeostatic control, no reliable indicator for recommended intake is available.

Main data gaps. Effects of phosphorus on health may depend on the source from which it is ingested, but methods by which phosphorus bioavailability can be taken into account are lacking. Data on bioavailability and total phosphate content (including additives) in foods is missing and there is a need to conduct studies on phosphorus intake and health outcomes.

Deficiency and risk groups. Phosphorus deficiency is related to metabolic disorders. Although vitamin D deficiency or resistance decreases phosphorus absorption, hypophosphatemia due to low intestinal absorption is rare and only becomes apparent when phosphorus deprivation has continued for a long time, such as in the case of diarrhoea (Itkonen & Lamberg-Allardt, 2023).

Dietary reference values. An AI is set to 520 mg/day (females and males), based on the RI for calcium, as calcium and phosphorus metabolism is closely linked, considering a whole-body molar ratio of calcium to phosphorus of 1.4:1. Provisional AR is set to 420 mg/day (females and males). Values are based on AIs set by EFSA, scaled to the RI for calcium in NNR2023 (EFSA, 2015f). UL for phosphorus is 3,000 mg/d.

Magnesium

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Magnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse
Magnesium bidrager til elektrolytbalancen
Magnesium bidrager til et normalt energistofskifte
Magnesium bidrager til nervesystemets normale funktion
Magnesium bidrager til en normal muskelfunktion
Magnesium bidrager til en normal proteinsyntese
Magnesium bidrager til en normal psykologisk funktion
Magnesium bidrager til at vedligeholde normale knogler
Magnesium bidrager til at vedligeholde normale tænder
Magnesium spiller en rolle i celledelingsprocessen

Hvis du vil vide mere

Magnesium indgår i over 300 enzymprocesser i kroppen. Mineralet findes primært inde i cellerne i modsætning til kalk (calcium), som findes uden for cellerne. Kroppen indeholder 20-30 gram magnesium, heraf 60 procent i knoglerne, 20 procent i musklerne og resten fordelt i nerve-, kirtel- og levervæv.

Vanddrivende medicin, p-piller og flere andre slags medicin samt overforbrug af alkohol øger udskillelsen af magnesium. Stærk kogning og stegning fjerner magnesium fra maden. Ved sukkersyge, nyrelidelser og hormonelle forstyrrelser ses ofte øget udskillelse.

Mangel på magnesium er langt mere udbredt end antaget, blandt andet på grund af det overdrevne forbrug af mælkeprodukter samt for meget fosfor fra kød og færdigretter.

Mangelfølger:

Magnesiummangel fører til muskelkramper, muskelsvaghed, træthed og hjerterytmeforstyrrelser.

Magnesiummangel kan også medføre nedsat immunforsvar og PMS (præmenstruelt syndrom). Visse fødevareallergier kan opstå på grund af magnesiummangel. Langvarig mangel giver åreforkalkning og øget risiko for blodpropdannelse samt øget risiko for udvikling af sukkersyge, lavt blodsukker og anoreksi.

Andre mangelsymptomer retter sig mod de psykiske aspekter, og et tilskud af magnesium kan derfor være med til at afhjælpe uro, nervøsitet, et overbelastet nervesystem, lav smertetærskel eller andre problemer i muskler eller nervesystem.

Magnesium og forskning

Kan reducere risikoen for tyktarmskræft:

Epidemiologiske undersøgelser har antydet, at magnesium-indtagelse kan være forbundet med en nedsat risiko for tyktarmskræft. Denne metaanalyse bekræfter, at et højere magnesiumindtag kan være forbundet med en reduktion i risikoen.

Magnesium intake and risk of colorectal cancer: a meta-analysis of prospective studies (2012)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23031849/

Har betydning for blodsukkeret:

Gunstige forbindelser mellem magnesiumindtagelse og glykæmiske egenskaber, såsom fastende glukose og insulin, observeres. I overensstemmelse med andre undersøgelser fandt man, at et højere magnesiumindtag var forbundet med lavere fastende glukose og insulin.

Higher magnesium intake is associated with lower fasting glucose and insulin, with no evidence of interaction with select genetic loci, in a meta-analysis of 15 CHARGE Consortium Studies (2013)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23343670/

+

Kan bruges i behandling af diabetes:

Magnesiumtilskud synes at have en fordelagtig rolle og forbedrer glukoseparametre hos mennesker med diabetes og forbedrer også insulinfølsomhedsparametre hos dem med høj risiko for diabetes.

Effect of magnesium supplementation on glucose metabolism in people with or at risk of diabetes: a systematic review and meta-analysis of double-blind randomized controlled trials (2016)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27530471/

Spiller en rolle i udviklingen af kardiovaskulær sygdom:

Cirkulation og magnesium i kosten er omvendt forbundet med risiko for kardiovaskulær sygdom.

Circulating and dietary magnesium and risk of cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis of prospective studies (2013)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23719551/

Kan nedsætte risikoen for depression:

Denne metaanalyse indikerede, at moderat magnesiumindtag kan være omvendt forbundet med risikoen for depression.

Dietary magnesium and calcium intake and risk of depression in the general population: A meta-analysis (2017)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27807012/

Kan nedsætte risikoen for slagtilfælde:

Højt indtag af magnesium og kalium er signifikant forbundet med reduceret risiko for slagtilfælde.

Association between intakes of magnesium, potassium, and calcium and risk of stroke: 2 cohorts of US women and updated meta-analyses (2015)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25948665/

Kan have en beskyttende virkning på kræft:

Metaanalysen viste, at et højere indtag af magnesium i kosten ser ud til at have en beskyttende virkning på kræft, især kolorektal kræft.

Dietary magnesium intake and risk of cancer: a meta-analysis of epidemiologic studies (2014)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24910891/

Kan reducere risikoen for at udvikle tarmkræft:

Vores fund understøtter hypotesen om, at højere indtag af magnesium i kosten er forbundet med lavere risiko for kolorektale tumorer. Forbruget af magnesiumrige fødevarer kan være en ny mulighed kræftforebyggende strategier.

Magnesium intake and colorectal tumor risk: a case-control study and meta-analysis (2012)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22854408/

Kan reducere migræne:

Intravenøst magnesium reducerer akutte migræneanfald, og oral magnesium letter lindring af hyppigheden og intensiteten af migræne.

Effects of Intravenous and Oral Magnesium on Reducing Migraine: A Meta-analysis of Randomized Controlled Trials (2016)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26752497/

Mangel øger risikoen for postmenopausal osteoporose:

Denne metaanalyse antyder, at det lave serumniveau af magnesium ser ud til at være en risikofaktor for postmenopausal osteoporose blandt postmenopausale kvinder.

Association between serum level of magnesium and postmenopausal osteoporosis: a meta- analysis (2014)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24728877/

+

Stigningen i knogletæthed som svar på Magnesium-terapi antyder, at mangel på magnesium kan være en faktor, der bidrager til osteoporose.

Magnesium deficiency: possible role in osteoporosis associated with gluten-sensitive enteropathy (1996)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/9116391/

Mangel er forbundet med øget risiko for koronar arteriesygdom:

Denne undersøgelse baseret på genetik giver bevis for, at magnesiumniveauer i serum er omvendt forbundet med risiko for koronar arteriesygdom.

Serum magnesium levels and risk of coronary artery disease: Mendelian randomisation study (2018)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29769070/

Spiller en rolle i ADHD:

Beviset fra denne metaanalyse understøtter teorien om, at der findes en omvendt sammenhæng mellem serummagnesium-mangel og ADHD.

Magnesium status and attention deficit hyperactivity disorder (ADHD): A meta-analysis (2019)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30807974/

Spiller en rolle i udvikling af metabolisk syndrom:

Resultater fra denne metaanalyse antyder, at magnesium-indtagelse i diæt er omvendt forbundet med forekomsten af metabolisk syndrom.

Dietary magnesium intake and risk of metabolic syndrome: a meta-analysis (2014)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24975384/

+

Det lavere serum-magnesium-niveau kan være befordrende for udviklingen af total testosteronmangel, arteriel hypertension, diabetes og derfor metabolisk syndrom.

Relationship between serum magnesium concentration and metabolic and hormonal disorders in middle-aged and older men (2015)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26507751/

Virker antiinflammatorisk:

Denne undersøgelse antyder, at magnesiumtilskud kan have en fordelagtig rolle som et hjælpestof til håndtering af kronisk systemisk inflammation.

Effect of Magnesium Supplementation on Plasma C-reactive Protein Concentrations: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials (2017)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28545353/

Kan bruges i behandling af forhøjet blodtryk:

Denne ensartede undergruppe af syv undersøgelser viste en stærk effekt af magnesiumbehandling i hypertension, hvilket er i skarp kontrast til resultaterne fra tre andre metaanalyser.

Oral magnesium supplements decrease high blood pressure (SBP>155 mmHg) in hypertensive subjects on anti-hypertensive medications: a targeted meta-analysis (2013)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24134861/

Har betydning for den kognitive funktion:

Resultaterne antyder, at højt indtag af magnesium alene kan forbedre den kognitive funktion.

Association of magnesium intake and vitamin D status with cognitive function in older adults: an analysis of US National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) 2011 to 2014 (2020)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32388734/

Kan reducere risikoen for fedtlever:

Undersøgelsen antyder, at et højt indtag af magnesium kan være forbundet med reducerede risici for fedtlever.

Intakes of magnesium, calcium and risk of fatty liver disease and prediabetes (2018)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29607802/

Mangel øger risikoen for prostatakræft:
Lave magnesiumniveauer i blodet og et højt Ca/Mg-forhold er signifikant forbundet med prostatacancer. Disse fund antyder, at magnesium påvirker risikoen for prostatacancer.

Blood magnesium, and the interaction with calcium, on the risk of high-grade prostate cancer (2011)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21541018/

Kan forebygge galdesten:

Vores fund antyder en beskyttende rolle af magnesiumforbrug i forebyggelsen af symptomatisk galdestenssygdom.

Long-term effect of magnesium consumption on the risk of symptomatic gallstone disease among men (2008)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18076730/

Kan bruges til behandling af angst:

Effekten af magnesium til behandling af angst tyder på en gavnlig virkning.

The effects of magnesium supplementation on subjective anxiety (2016)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27869100/

Kan have en gunstig virkning på åreforkalkning:

Observationsdata antyder, at forhøjede magnesiumniveauer kan forhindre vaskulær forkalkning.

Long-term effects of magnesium carbonate on coronary artery calcification and bone mineral density in hemodialysis patients: a pilot study (2009)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19469885/

Kan bruges i behandling af astmakontrol:

Voksne, der modtog magnesiumtilskud, viste forbedring for bronchial reaktivitet over for methacholin og i subjektive mål for astmakontrol.

Effect of oral magnesium supplementation on measures of airway resistance and subjective assessment of asthma control and quality of life in men and women with mild to moderate asthma: a randomized placebo controlled trial (2010)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20100026/

Magnesium i følge de Nordiske anbefalinger

Provisional AR (mg/d) Females 240 – Males 280
AI (mg/d) Females 300 – Males 350

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Christine Henriksen and Jan Olav Aaseth (Henriksen & Aaseth, 2023).

Dietary sources and intake. Milk, whole grain cereals, starchy roots, vegetables and legumes are dietary sources of magnesium in Nordic and Baltic populations. Magnesium concentrations are especially high in cocoa, nuts and seeds. The average magnesium intake ranges from 260 to 440 µg/d. (Lemming & Pitsi, 2022).

Main functions. Magnesium is a cofactor of many enzymes and thus necessary in a large number of biochemical and physiological processes such as energy metabolism, glucose transport, electrical potential in nerves and cell membranes and transmission of neuromuscular impulses (Henriksen & Aaseth, 2023).

Interaction with other nutrients. A diet high in phytic acid and phosphate reduces absorption, but the clinical relevance is uncertain (Henriksen & Aaseth, 2023). Plasma magnesium concentrations are regulated by kidney excretion, which is increased by hypernatraemia, metabolic acidosis, unregulated diabetes, and alcohol consumption (Henriksen & Aaseth, 2023).

Indicator for recommended intake. No adequate functional biomarker of magnesium status has been identi ied (EFSA, 2015d). Plasma or serum levels can be used to identify severe de iciency. The available evidence suggests a causal relationship between magnesium intake and lower risk for CVD, hypertension, metabolic syndrome and improvement of glucose tolerance, but limitations of the studies makes it impossible to identify an optimal magnesium intake (Henriksen & Aaseth, 2023).

Main data gaps. The lack of an appropriate biomarker.

Deficiency and risk groups. Magnesium depletion is uncommon and usually secondary to a disease or to the use of a therapeutic agent.

Dietary reference values. In NNR2012, magnesium recommendations were based on balance studies. However, in the most recent review of the evidence of magnesium and health it was concluded that the lack of a functional biomarker of magnesium status makes it impossible to de ine an average requirement (EFSA, 2015d). EFSA (2015d) set an AI based on the average magnesium intakes of the EU population and NNR2023 adopts these values to set AI and AR. AI is set to 300 mg/day (females) and 350 mg/day (males). Provisional AR is set to 240 mg/day (females) and 280 mg/day (males). UL is set to 250 mg/day based on the health outcome mild diarrhoea, and it applies only to magnesium in dietary supplements (SCF, 2006).

Jern

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Jern bidrager til en normal kognitiv funktion
Jern bidrager til et normalt energistofskifte
Jern bidrager til normal dannelse af røde blodlegemer  og hæmoglobin
Jern bidrager til en normal ilttransport i kroppen
Jern bidrager til immunsystemets normale funktion
Jern bidrager til at mindske træthed og udmattelse
Jern spiller en rolle i celledelingsprocessen

Hvis du vil vide mere

Jern er det vigtigste spormineral for mennesket. Kroppen indeholder 4–6 gram jern, som udgør cirka 65 procent af hæmoglobinmolekylet i de røde blodlegemer. En liter blod indeholder cirka 500 mg jern. 1000 mg C-vitamin om dagen forbedrer jernoptagelsen op til 1.000 gange. Hæmojern fra kød optages bedre end jern fra planter, medmindre der er tale om et aminokeleret jerntilskud. Uorganisk jern må frarådes, da det giver bivirkninger og optages dårligt.

Mange kvinder i menstruationsalderen og ældre mennesker mangler jern.

Jerndepoterne hos mænd vokser fire gange hurtigere end hos kvinder. For meget jern kan øge risikoen for afkalkning, hvilket også kan ske for ikke menstruerende kvinder.

Børn, som drikker mange mælkeprodukter, risikerer jernmangel. Det samme gælder, hvis man i det hele taget er dårligt ernæret, drikker for mange garvesyreholdige drikke, har for lidt mavesyre eller mangler C-, B6-, B12-vitamin, folsyre, zink, kobber, kobolt, molybdæn og/eller mangan.

Mangelfølger:

Der er en lang række symptomer på jernmangel: udtalt bleghed, nedsat modstandskraft mod infektioner, træthed, svækkelse og udmattelse, kraftig hjertebanken ved lille anstrengelse, søvnbesvær, øm tunge, opadbuede og rillede negle, hudsprækker ved alle kropsåbninger, ru, tør og rynket hud, tørt og porøst hår, pletvis pigmentering, tørre og sarte slimhinder, mave-tarmproblemer, øget udflåd og kraftige blødninger hos kvinder, øresusen, ledsmerter, følelsesløshed i hænder og fødder, brændende fingerspidser og nedsat koncentrations- og indlæringsevne.

Et dansk firma bruger i samarbejde med et norsk firma mange forskningskroner på at udvikle de allerbedste jerntilskud, som er plantebaserede og aminokelerede, så den bedst mulige optagelse sikres. Faktisk ved man, at et sådant produkt bliver optaget fire gange bedre end andre jerntilskud. Der indgår ikke blod fra dyr i produktet. Spørg i helsekosten eller på apoteket.

Jern og forskning

Fungerer som vigtig co-faktor:

Jern er en afgørende co-faktor til vitale funktioner, såsom ilttransport, DNA-syntese og reparation, åndedrætsaktivitet, vedligeholdelse af myelindannelse og til syntese af neurotransmittere.

Iron Homeostasis in Peripheral Nervous System, Still a Black Box? (2014)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4085993/

Spiller en rolle i en lang række cellulære processer:

Jern optages af cellerne og transporteres til mitokondrierne, hvor det bruges til syntese af co-faktorer, der er essentielle for funktionen af enzymer, som er involveret i oxidationsreduktions-reaktioner, DNA-syntese og reparation og en række andre cellulære processer.

Mitochondria and Iron: Current Questions (2016)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5538026/

Har betydning for normal hjertefunktion:

Hjertesygdom er en almindelig manifestation i forhold til jernubalance.

Mechanisms of cardiac iron homeostasis and their importance to heart function (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6375725/

Kan lindre symptomer på hjertesvigt:

Intravenøs jernbehandling hos patienter med jernmangel kombineret med hjertesvigt har vist sig at lindre symptomer på hjertesvigt.

Iron Therapy in Patients with Heart Failure and Iron Deficiency: Review of Iron Preparations for Practitioners (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5435776/

Spiller en rolle i udvikling af hjerte-kar-sygdom:

Jern er blevet undersøgt som en risikofaktor for koronar arteriesygdom. En mulig mekanisme bag toksiciteten af jern er “ferroptosis”, som er en jernafhængig form for reguleret celledød, der adskiller sig fra andre typer celledød.

Pathological roles of iron in cardiovascular disease (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6469984/

Har betydning for den kognitive funktion hos ældre:

Aldersrelateret stigning i skrøbelighed ledsages af et grundlæggende skift i cellulær jernhomeostase. Ved at fremme oxidativt stress bidrager den intracellulære akkumulering af ikke-hæmmet jern til kronisk inflammation og forstyrrer den normale hjernemetabolisme.

Appraising the Role of Iron in Brain Aging and Cognition: Promises and Limitations of MRI Methods (2015)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4565753/

JERNMANGEL:

Børn, der drikker mælk, kan risikere at få jernmangel:

Spædbørns og småbørns forbrug af komælk har negative virkninger på deres jernlagre.

Consumption of cow’s milk as a cause of iron deficiency in infants and toddlers (2011)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22043881/

Mangel påvirker den kognitive funktion hos gravide efter fødslen:

Denne undersøgelse viser, at der er en stærk sammenhæng mellem jernstatus og depression, stress og kognitiv funktion hos mødre i postpartum-perioden.

Maternal iron deficiency anemia affects postpartum emotions and cognition (2005)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15671224/

Græskarfrøkerner kan bruges i behandling af jernmangel:

Resultaterne viste, at tilsætning af en anden fødekilde af jern, såsom græskarfrø-kerner, forbedrer jernstatus.

Impact of daily consumption of iron fortified ready-to-eat cereal and pumpkin seed kernels (Cucurbita pepo) on serum iron in adult women (2007)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18198398/

Bønner kan bruges i behandling af jernmangel:

Bønner er et godt middel til biofortificering af jern, og et regelmæssigt højt forbrug forventes at hjælpe med at bekæmpe jernmangel.

Review: The potential of the common bean (Phaseolus vulgaris) as a vehicle for iron biofortification (2015)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25679229/

Probiotika øger absorptionen:

Tilføjelse af probiotika til fødevarer kan være en måde at øge jern-absorptionen på. Afslutningsvis kan indtagelse af probiotika øge jern-absorptionen med cirka 50 procent.

Probiotic strain Lactobacillus plantarum 299v increases iron absorption from an iron- supplemented fruit drink: a double-isotope cross-over single-blind study in women of reproductive age (2015)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26428277/

Mennesker med inflammatorisk tarmsygdom skal være særlig opmærksomme på mangel:

Anæmi er den hyppigste, men ofte forsømte, komorbiditet af inflammatorisk tarmsygdom.

Rational Management of Iron-Deficiency Anaemia in Inflammatory Bowel Disease (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5793310/

FOR HØJT INDTAG:

For højt indtag af jern er giftigt:

Jern er et vigtigt element i adskillige grundlæggende biologiske processer, men overskydende jern er giftigt.

Overview of Iron Metabolism in Health and Disease (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5977983/

Spiller en rolle i udvikling af neurodegenerative sygdomme:

Jern er fremkommet som en betydelig årsag til neurotoksicitet under adskillige neurodegenerative tilstande, herunder Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom.

Brain Iron Homeostasis: From Molecular Mechanisms To Clinical Significance and Therapeutic Opportunities (2014)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3935772/

Overdrevet indtag bidrager til udviklingen af kroniske leversygdomme:

Jern er impliceret i patogenesen af en række kroniske leversygdomme, såsom hepatitis C og ikke-alkoholisk fedtleversygdom.

Iron-Induced Liver Injury: A Critical Reappraisal (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6539962/

Overbelastning kan være kræftfremkaldende:

Jern er et essentielt sporelement, men kan være kræftfremkaldende. Ved at udveksle mellem dets forskellige oxiderede former inducerer jern-overbelastning dannelse af frie radikaler, lipidperoxidation, DNA og proteinskader, hvilket fører til kræftfremkaldelse.

Iron Metabolism in Cancer (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6337236/

Oxidativt stress sammen med jern kan være en trussel for helbredet:

Jern og ilt har et partnerskab, da begge er uundværlige for at overleve, men hvis dette bliver utilstrækkeligt, kan det hurtigt afslutte livet. Næsten alle cellekomponenter påvirkes direkte eller indirekte af cellulær jern-metabolisme. Under forhold med forøget oxidativ belastning kan det blive en potentiel trussel.

Oxidative Stress and the Homeodynamics of Iron Metabolism (2015)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4496698/

Har betydning for udvikling af brystkræft:

Jern har vist sig at fremme bryst-carcinogenese gennem generering af oxidativ stress og interaktion med østrogen. Hæm-indtagelse af jern og serumjernniveauer kan være positivt forbundet med risiko for brystkræft.

Iron intake, body iron status, and risk of breast cancer: a systematic review and meta-analysis (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6555759/

Jern i følge de Nordiske anbefalinger

AR (mg/d) Females 9 – Males 7
RI (mg/d) Females 15 – Males 9

Magnus Domellöf and Agneta Sjöberg have co-authored this summary. For more detailed information on the background, evidence and calculations behind these recommendations, please see the NNR 2023 paper on iron (Domellöf & Sjöberg, 2023).

Dietary sources and intake. Meat, poultry, and fish as well as bread and cereals are the main iron sources in a mixed Nordic diet. In vegetarian diets, Legumes, legume-based meat substitutes, wholegrain cereals and dark green vegetables are also important iron sources. Dietary iron consists of haem (from animal tissues) and non-haem iron. Mean average dietary intake in the Nordic and Baltic countries ranges between 9.4 mg and 14.5 mg in adults (Lemming & Pitsi, 2022).

Main functions. Iron is essential for oxygen transport (e.g. haemoglobin, myoglobin) and for many enzymes involved in energy metabolism and other functions in different tissues, including the brain (Domellöf & Sjöberg, 2023).

Iron absorption and homeostasis. Iron absorption from foods is generally lower than that of most other nutrients, typically around 10–15 % from a mixed diet. Haem iron is generally more ef iciently absorbed than non-haem iron and generally not affected by other food components. Absorption of non-haem iron is enhanced by ascorbic acid and muscle tissue (meat/poultry/ ish) and inhibited by phytate, polyphenols and calcium. Iron absorption is homeostatically regulated, i.e., upregulated when iron stores are low and downregulated when iron stores are high. Iron is recycled in the body and humans have no pathway for excretion of surplus iron.

Main data gaps. Health effects of different iron intakes in different risk groups. How to minimize the risk of iron de iciency in populations shifting to vegetarian diets.

Indicators for recommended intake. Serum ferritin and other iron status biomarkers can be used in combination with haemoglobin to assess iron status in individuals and populations.

Deficiency and risk groups. Iron de iciency is one of the most common micronutrient de iciencies globally and is the most common cause of nutritional anaemia. Large population groups in the Nordic and Baltic countries are at risk of iron de iciency, including infants, young children, menstruating females, pregnant women as well as vegetarians.

Dietary reference values. DRVs were set based on factorial calculations (Domellöf and Sjöberg 2023) considering the following factors: 1) iron losses, 2) iron absorption and 3) iron requirements for growth (in children and pregnant women). Basal iron losses were assumed to be 12–22 µg/kg/day in the different population groups. Average menstrual blood losses were assumed to be 0.45 mg/day. Dietary iron bioavailability of 10 % was assumed for children up to 11 years, and 15 % for other population groups. Iron requirements for growth in children in the different age intervals were based on average weight gain and a total body iron content of 38–48 mg/kg. Additional iron requirements for pregnancy was assumed to be 1.91 mg/day. RI is based on the 97.5th percentile of variation of the main contributing factor. A CV of 15 % was used in the absence of variability data. For menstruating females, the RI is based on the 95th percentile of menstrual loss. UL is 60 mg/d.

Zink

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Zink bidrager til et normalt syre-base-stofskifte
Zink bidrager til en normal omsætning af kulhydrater
Zink bidrager til en normal kognitiv funktion
Zink bidrager til en normal dna-syntese
Zink bidrager til en normal frugtbarhed og reproduktion
Zink bidrager til en normal omsætning af makronæringsstoffer
Zink bidrager til en normal omsætning af fedtsyrer
Zink bidrager til en normal omsætning af vitamin A
Zink bidrager til en normal proteinsyntese
Zink bidrager til at vedligeholde normale knogler
Zink bidrager til at vedligeholde et normalt hår og normale negle
Zink bidrager til at vedligeholde en normal hud
Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau  i blodet
Zink bidrager til at vedligeholde et normalt syn
Zink bidrager til immunsystemets normale funktion
Zink bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress
Zink spiller en rolle i celledelingsprocessen

Hvis du vil vide mere

Zink findes i alle celler og er en af de mest kendte antioxidanter. Kroppen indeholder 1,5-3 gram zink, og størsteparten findes i sædvæsken, de røde og hvide blodlegemer, i kirtler, i mellemøret samt i knogler, hud og muskler. En gennemsnitskost giver kun cirka halvdelen af anbefalet dagsdosis, cirka 8 mg mod de anbefalede 15-20 mg. Udskillelsen af zink øges ved psykisk stress, stærk svedafsondring, skællende hudsygdomme, sukkersyge og visse nyrelidelser. Vanddrivende medicin og behandling med kortisonpræparater og visse gigtmediciner øger ligeledes udskillelsen af zink.

Zink indgår i mere end 200 kendte enzymprocesser i kroppen og er vigtig for alle celler, immunforsvar og normal celledeling.

Mangelfølger:

Zinkmangel kan medføre problemer under graviditet, fostermisdannelser og indlæringsproblemer hos børn samt nervøs spiseforstyrrelse. Ved alle typer hudproblemer er der behov for zink. Hormonsystemet er afhængigt af zink. Mangel på zink giver sig ofte udtryk i form af irritabilitet, nedsat muskelstyrke og udholdenhed samt lavt blodsukker.

Det er en myte, at vi kun har brug for vitaminer om vinteren. Måske spiser vi en anelse sundere om sommeren, men der ryger også meget ikke-mad ned: alkohol, sodavand, is, slik, grillmad og chips.

En nyere engelsk undersøgelse under ledelse af forskeren Carlo Leifert afslører, at grøntsager gennem de sidste 50 år har mistet 24 procent af deres magnesiumindhold, 27 procent af jernindholdet og 46 procent af calciumindholdet. I forhold til økologiske grøntsager og frugter indeholder de konventionelt dyrkede produkter alt i alt 40-60 procent færre antioxidanter og næringsstoffer.

Kostens dårlige kvalitet, forurening og den moderne livsførelse betyder, at mange vil have glæde af et kosttilskud hele året – både til forebyggelse af mangelsygdomme og til at have mere at stå imod med.

Zink og forskning

Har betydning for blodsukkeret :

Zink har potentialet til at påvirke glukose-homeostase hos mennesker og har derfor indflydelse på risikoen for type 2-diabetes mellitus.

Zinc and glycemic control: a meta-analysis of randomised placebo controlled supplementation trials in humans (2013)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23137858/

Kan forebygge diabetes:

Analysen afslørede, at flere glykæmiske indikatorer er markant reduceret ved zinktilskud. Disse fund understøtter ideen om, at zinktilskud kan have klinisk potentiale som et supplement til terapi til forebyggelse eller håndtering af diabetes.

Zinc supplementation improves glycemic control for diabetes prevention and management: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials (2019)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31161192/

Har kræftbeskyttende egenskaber:

Zinks anti-cancereffekt er oftest forbundet med dets antioxidant-egenskaber. Dette er imidlertid kun en af mange muligheder, herunder indflydelse af zink på immunsystemet, celledifferentiering, DNA- og RNA-syntese og reparation, enzymaktivering, regulering af cellulær signalering og stabilisering af cellestrukturen og membranerne.

Role of Zinc in Immune System and Anti-Cancer Defense Mechanisms (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6835436/

Er vigtigt for immunsystemets funktion:

Zink-ioner er involveret i regulering af intracellulære signalveje i medfødte og adaptive immunceller.

Zinc as a Gatekeeper of Immune Function (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5748737/

Kan forbedre reparation af DNA:

En moderat stigning på 4 mg/d i diæt-zink forbedrer zink-absorptionen. Reparationen af DNA- strengbrud forbedres, ligesom serumprotein-koncentrationer, der er forbundet med DNA-reparationsprocessen, forbedres.

A moderate increase in dietary zinc reduces DNA strandbreaks in leukocytes and alters plasma proteins without changing plasma zinc concentrations (2017)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28003206/

Har betydning for depression:

Resultaterne af denne undersøgelse viser, at langtids-indtagelse af zink kan modulere symptomer på depression.

Dietary intake of zinc was inversely associated with depression (2012)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21932045/

Har betydning for fertiliteten:

Sædkoncentrationen og det totale sædantal faldt markant efter zinkbegrænsning og vendte tilbage til normal seks til 12 måneder efter zink-supplementering. Undersøgelsen har vist, at diætbegrænsning af zink kan påvirke testikelfunktionen negativt.

Experimental zinc deficiency in man. Effect on testicular function (1980)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/6772723/

Kan forbedre tinnitus:

Det kan konkluderes, at patienter med tinnitus kan have lave zinkniveauer i blodet, og klinisk og subjektiv forbedring kan opnås ved oral zinkmedicin.

The role of zinc in the treatment of tinnitus (2003)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12544035/

Kan bruges i behandling af ADHD:

Disse resultater antyder, at zinkniveauer i plasma kan have en effekt på informationsbehandling hos ADHD-børn.

Potential effects of zinc on information processing in boys with attention deficit hyperactivity disorder (2008)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18083281/

Virker antiinflammatorisk:

Zinkmangel spiller en rolle i betændelse, hovedsageligt ved at hæve den inflammatoriske respons samt skade på væv. Det er også involveret i kontrol med oxidativ stress og regulering af inflammatoriske cytokiner.

Zinc in Infection and Inflammation (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5490603/

Har betydning for leveren:

Vi konkluderer, at zinktilskud forbedrede det langsigtede resultat af kronisk hepatitis og levercirrhose-patienter.

Zinc supplementation improves the outcome of chronic hepatitis C and liver cirrhosis (2009)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19902019/

Kan mindske kviksølv-toksicitet:

Disse resultater viser en betydeligt forebyggende virkning af zink mod kviksølv-toksicitet.

Effects of zinc against mercury toxicity in female rats 12 and 48 hours after HgCl2 exposure (2016)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27330529/

Spiller en rolle i udvikling af metabolisk syndrom:

En række undersøgelser har rapporteret, at zink spiller en væsentlig rolle i udviklingen af metabolisk syndrom.

Zinc status is associated with inflammation, oxidative stress, lipid, and glucose metabolism (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5754376/

Har betydning for celleregulation:

Zink er en vigtig signal-metal-ion i transmission af information inden i celler og i kommunikation mellem celler. De regulerende funktioner af zink-ioner sammen med deres funktioner som en cofaktor i cirka 3.000 zinkproteiner påvirker stort set alle aspekter af cellebiologi.

Zinc in Cellular Regulation: The Nature and Significance of “Zinc Signals” (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5713255/

Har betydning for vækst og udvikling:

Zink er et nøgleelement for vækst og udvikling. Data antyder, at moderat zinkmangel kan have betydelige virkninger, der øger risikoen for flere komplikationer, der er typiske for for tidlige nyfødte.

Zinc in Early Life: A Key Element in the Fetus and Preterm Neonate (2015)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4690094/

Kan reducere risikoen for åreforkalkning:

Zink har antioxidativ stress og antiinflammatoriske funktioner. Forbindelsen mellem zinkmangel og udvikling af hjerte-kar-sygdomme er blevet støttet af adskillige undersøgelser. Tilskud af zink kan reducere risikoen for åreforkalkning.

Zinc deficiency and cellular oxidative stress: prognostic implications in cardiovascular diseases (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6289396/

Mangel øger modtageligheden for bakterieinfektion:

Disse data viser, hvordan zinkmangel i kosten øger følsomheden over for infektion af Streptococcus pneumoniae, mens den afslører en rolle for zink som en komponent i værtens antimikrobielle forsvar.

Dietary zinc and the control of Streptococcus pneumoniae infection (2019)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31437249/

Mangel påvirker smagssansen:

Resultaterne af den nuværende undersøgelse indikerede, at zinkmangel er en dominerende faktor, der ligger til grund for smagsvækkelse.

Effects of zinc supplementation on serum zinc concentration and ratio of apo/holo-activities of angiotensin converting enzyme in patients with taste impairment (2010)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19716667/

Mangel kan bidrage til udvikling af autisme:

Disse fund antyder, at infantil zinkmangel kan bidrage til patogenesen af autisme, og at en ernæringsmæssig tilgang kan give et nyt håb for dens behandling og forebyggelse.

Infantile zinc deficiency: association with autism spectrum disorders (2011)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22355646/

Mangel øger risikoen for astma:

Lavere niveauer af zink kan være forbundet med en øget risiko for astma.

Lower circulating zinc and selenium levels are associated with an increased risk of asthma: evidence from a meta-analysis (2020)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31685060/

Zink i følge de Nordiske anbefalinger

AR (μg/d) Females 8 – Males 11
RI (μg/d) Females 10 – Males 13

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Tor A. Strand and Maria Mathisen (Strand & Mathisen, 2023).

Dietary sources and intake. Meat, milk and dairy products, legumes, eggs, liver grains, and grain-based products are rich dietary sources of zinc. The average zinc intake ranges from 7.2 to 14.1 mg/d (Lemming & Pitsi, 2022).

Main functions. Zinc is a widespread element which exists as a stable divalent cation (Zn2+). It has a wide range of vital physiological functions and is present in every cell of the human body. Zinc has a structural and catalytic role in each of the seven classes of enzymes and is involved in the synthesis, metabolism, and turnover of proteins, carbohydrates, lipids, nucleic acids, and some vitamins. An essential structural role of zinc is zinc motifs (zinc ingers) for transcription factors, and account for a signi icant part of the zinc requirement. Zinc acts as a cofactor for key enzymes for reducing oxidative stress. Strong homeostatic mechanisms keep the zinc content of tissues and luids constant over a wide range of intakes through changes in excretion and absorption (Strand & Mathisen, 2023).

Interaction with other nutrients. The luminal content of phytate and calcium negatively impacts the amount of zinc available for absorption. Zinc intake can also reduce the absorption of other divalent cations such as copper, iron, and calcium. A more plant-based diet with a higher content of chelating substances such as phytic acid and tannins increase zinc requirements. In 2014, EFSA updated their population reference intake (PRI) for zinc adjusted for the intake of phytic acid (EFSA, 2014h). The scenario with the lowest phytate intake (300 mg per day) gave a population reference intake close to the RIs in NNR 2012. In EFSA, the ARs for adults were estimated as the zinc requirement at levels of phytate intake of 300, 600, 900 and 1 200 mg/day. Data on population intake of phytate is scarce, but according to the EFSA opinion this ranged between 300 to 1400 mg/day, depending on diet composition (EFSA, 2014h). The phytate content of foods can be modi ied through preparation methods, e.g., soaking, fermenting and sprouting of pulses and grains.

Main data gaps. The consequences of mild or moderate zinc de iciency and the identi ication of reliable biomarkers for zinc status are important knowledge gaps. Furthermore, it is expected that the intake of animal-source foods will decrease, and how this will in luence zinc status and the risk for zinc de iciency is important to study.

Deficiency and risk groups. Zinc de iciency is rare in the Nordic and Baltic countries. Although it may induce vomiting, zinc is not considered to be toxic even in relatively high doses. Excess zinc in the diet is not absorbed and stored in the body for later use. People with restriction of animal products in their diets, such as vegans, are at risk of becoming zinc inadequacy unless consuming supplements or fortified foods.

Dietary reference values. Recommendations for children and adolescents are set based on factorial methods that considered daily losses through the kidneys, skin, semen, or menses, and the gastrointestinal tract (faeces) (EFSA, 2014h). For adults, the AR is based on the physiological requirement related to body weight. The dietary requirement is also dependent on the fraction of zinc absorbed from the diet, which is dependent on zinc content and on diet composition, including intake of phytate. In NNR2023, AR and RI for adults are based on a phytate intake of 600 mg/day, re lecting a semi-re ined diet. The DRVs set by EFSA for a diet with a lower or higher phytate content (300, 900 or 1200 mg per day) can be used. For children, there is an extra need for zinc for growth. The extra need during pregnancy is smaller than for lactating women. With a phytate intake of 600 mg, the AR is set to 8 µg/day in females and 11 µg/day in males. Based on a CV of 10 %, the RI is set to 10 and 13
µg/day in females and males, respectively. UL of zinc is 25 mg/d.

Kobber

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Kobber bidrager til at vedligeholde et normalt bindevæv
Kobber bidrager til et normalt energistofskifte
Kobber bidrager til nervesystemets normale funktion
Kobber bidrager til en normal pigmentering af håret
Kobber bidrager til en normal jerntransport i kroppen
Kobber bidrager til en normal pigmentering af huden
Kobber bidrager til immunsystemets normale funktion
Kobber bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress

Hvis du vil vide mere

Kobber er et livsnødvendigt spormineral. Et voksent menneske indeholder 60–125 mg kobber, som fortrinsvis findes i muskler, lever og hjerne. Kobber optages i mavesæk og tyndtarm og udskilles via galde og afføring. Kobber har betydning for optagelse af jern og B12. En lang række mineraler skal være til stede, for at kobber optages korrekt.

Kobber indgår i en række enzymer og antistoffer, særligt i de enzymer, hvori også zink indgår. Enzymer beskytter cellerne mod ødelæggelse af frie iltradikaler. Kobber har stor betydning for celleånding, hæmoglobin (det binder jern til hæmoglobin) og for pigmentdannelse i hud og hår samt ved dannelse af bindevæv og visse fedtstoffer til hjernen. Kobber medvirker ved omsætning af C-vitaminer, jod og proteiner.

Mangelfølger:

Kobbermangel forekommer sjældent og da oftest i forbindelse med fejlernæring, ekstreme slankekure og ved bulimi. Stor kobbermangel kan ligesom for meget kobber forårsage aggressioner og depressioner.

Af mangelfølger kan nævnes diverse hudlidelser, pigmentsvind, hårtab og tidlig gråhårethed, allergi, luftvejsproblemer, infektioner, stress og stofskifteforstyrrelser. Kobbermangel kan øge risikoen for at udvikle kredsløbslidelser og føre til oplagring af jern i leveren, så der opstår blodmangel.

Kobber og forskning

Har afgørende betydning for både sundhed og sygdom:

Kobber er et vigtigt mineral, men det er toksisk som vist ved alvorlige sundhedsmæssige bekymringer forbundet med dets mangel eller overskydende akkumulering. Forskning viser yderligere betydningen af kobber i sundhed og sygdom og åbner muligheden for terapeutisk kontrol af kobbers biotilgængelighed og dets metaboliske veje.

SLC31 (CTR) Family of Copper Transporters in Health and Disease (2013)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3602788/

Overskud kan øge risikoen for autisme:

Autisme er udviklingsmæssige hjerneforstyrrelser. Vores undersøgelse af patientjournaler afslørede tegn på en betydelig ændring i deponering af flere tungmetal-arter, herunder kobber og jern.

Altered heavy metals and transketolase found in autistic spectrum disorder (2011)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21755304/

Oxidativ stress kan være årsagen til den toksiske virkning af kobber:

Sambehandling af celler med kobberoxid-nanopartikler forøgede cellens levedygtighed, hvilket antyder, at oxidativ stress kan være årsagen til den cytotoksiske virkning af kobber. Disse studier demonstrerede, at der er en høj grad af variation i de toksiske virkninger af metal-oxider, at denne variation ikke skyldes opløseligheden af metallet, og at denne variabilitet ser ud til at involvere vedvarende oxidativ stress.

Copper oxide nanoparticles induce oxidative stress and cytotoxicity in airway epithelial cells (2009)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19699289/

Overskud kan være årsag til udvikling af Alzheimers:

I denne gennemgang præsenteres hypotesen om, at uorganisk kobber, indtaget fra drikkevand og vitamin / mineraltilskud, der indeholder uorganisk kobber, delvist er årsag til epidemien af Alzheimers sygdom.

Copper toxicity in Alzheimer’s disease: cognitive loss from ingestion of inorganic copper (2012)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22673823/

Reducerer slimhindebarriere-evnen:

Undersøgelser indikerer, at behandling af celler med kobber resulterer i en ændring af permeabilitet. Disse resultater indikerer, at oral eksponering af kobber har en effekt på gastrisk, men ikke tarmslimhinde, hvilket reducerer slimhindebarriere-evnen.

Effect of acute copper exposure on gastrointestinal permeability in healthy volunteers (2001)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11575443/

Har betydning i forhold til udvikling af svamp:

Svampe-patogener har deres egne krav til kobber-homeostase, og har udviklet mekanismer til at erhverve kobber til succesfuld kolonisering af værten, formidling til andre væv og til at bekæmpe mekanismer, der ellers ville mindske mikroorganismernes evne til at fremkalde sygdom.

Copper Acquisition and Utilization in Fungi (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6827982/

Ernærings-immunitet er en proces, hvor en inficeret vært manipulerer essentielle mikronæringsstoffer for at forsvare sig mod et invaderende patogen. Vi afslører et aspekt af ernærings-immunitet under infektion, der involverer kobber-assimilering. Undersøgelsen fremhæver vigtigheden af kobber-homeostase.

Host-Imposed Copper Poisoning Impacts Fungal Micronutrient Acquisition during Systemic Candida albicans Infections (2016)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4928837/

Har betydning for udvikling af kræft:

Kobber er en vigtig co-faktor. Faldende biotilgængeligt kobber er blevet brugt som strategi mod kræft med lovende resultater.

Rapid Copper Acquisition by Developing Murine Mesothelioma: Decreasing Bioavailable Copper Slows Tumor Growth, Normalizes Vessels and Promotes T Cell Infiltration (2013)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3754934/

Kan anvendes til behandling af prostata-cancer:

Kobber-ionoforer, der hæver intracellulært biotilgængeligt kobber, udviser en betydelig terapeutisk anvendelighed mod prostata-cancerceller. Resultaterne giver et grundlag for aktiviteteten af kobber-ionoforer og antyder, at de kan anvendes til behandling af patienter med prostatacancer.

Copper as a target for prostate cancer therapeutics: copper-ionophore pharmacology and altering systemic copper distribution (2016)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5095059/

Er relateret til oxidativt stress:

Den høje toksicitet og markante påvirkning af kobberoxid-partikler kan tilskrives den stærke intracellulære kobber-ion-frigivelse med efterfølgende akkumulering. Modulering menes at være primært oxidativ stressrelateret.

Comparison between micro- and nanosized copper oxide and water soluble copper chloride: interrelationship between intracellular copper concentrations, oxidative stress and DNA damage response in human lung cells (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5540434/

Spiller en rolle i udvikling af Parkinsons:

Kobber er et metal, der er blevet knyttet til både patologiske og gavnlige virkninger ved neurodegenerative sygdomme. Mangel af kobber kombineret med forøget jernstatus er fundet hos patienter med Parkinsons sygdom.

Copper and Copper Proteins in Parkinson’s Disease (2014)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3941957/

Har betydning for udvikling af leversygdom:

Som alle de essentielle metaller kan mangel eller overskud af kobber være skadeligt for helbredet. Resultaterne forbinder kobber-dysregulering med metabolisk leversygdom.

In vivo bioluminescence imaging reveals copper deficiency in a murine model of nonalcoholic fatty liver disease (2016)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5167165/

Har betydning for udvikling af diabetes:

Kobberkoncentrationer er positivt og signifikant forbundet med nedsat glukoseregulering såvel som type 2-diabetes.

Interactions between plasma copper concentrations and SOD1 gene polymorphism for impaired glucose regulation and type 2 diabetes (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6434161/

Kan modvirke udviklingen af ikke-alkoholisk fedtleversygdom:

Kobber-homeostase kan betragtes som et målpunkt for at modvirke udviklingen af ikke-alkoholisk fedtleversygdom.

Non-Alcoholic Fatty Liver Disease and Nutritional Implications: Special Focus on Copper (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5691753/

Har betydning for kredsløbet:

Kobber-transportsystemerne spiller en væsentlig rolle i de fysiologiske responser af kardiovaskulære celler, herunder cellevækst og sårreparation. De er også blevet knyttet til hypertension og åreforkalkning.

Copper transporters and copper chaperones: roles in cardiovascular physiology and disease (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6139499/

Kakao kan bruges som behandling for kobbermangel:

Kakaotilskud synes at være en sikker og effektiv behandling for patienter med kobbermangel.

Cocoa supplementation for copper deficiency associated with tube feeding nutrition (2006)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17077570/

Moringa kan reducere toksiciteten:

Man undersøgte de forbedrede effekter af Moringa oleifera-frø-ekstrakt i cyprinus carpio udsat for kobber nano-partikler, og det blev konkluderet, at toksiciteten blev forbedret ved anvendelse.

Ameliorative effects of Moringa oleifera on copper nanoparticle induced toxicity in Cyprinus carpio assessed by histology and oxidative stress markers (2018)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30168446/

Grøn te kan reducere toksiciteten:

Resultaterne klargør effektiviteten af grøn te som en protektant på kobberpartikler gennem forbedring af lever-enzymaktiviteten, antioxidant-status samt undertrykkelse af DNA-fragmentering.

Ameliorative Influence of Green Tea Extract on Copper Nanoparticle-Induced Hepatotoxicity in Rats (2015)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26377216/

Turmeric kan have en beskyttende virkning mod for høje koncentrationer:

Curcumin ser ud til at udøve en gen-beskyttende virkning mod DNA-skade forårsaget af høje koncentrationer af kobber-kationer.

Protective in vivo effect of curcumin on copper genotoxicity evaluated by comet and micronucleus assays (2007)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17998598/

Granatæble-juice kan beskytte mod lever- og nyreskade fremkaldt af kobber:

Granatæble-juice viste sig at være et potentielt beskyttelsesmiddel mod lever- og nyreskade fremkaldt af kobber via dets antioxidant og antiinflammatoriske virkninger.

Pomegranate Juice Diminishes The Mitochondria-Dependent Cell Death And NF-kB Signaling Pathway Induced By Copper Oxide Nanoparticles On Liver And Kidneys Of Rats (2019)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31814719/

Kobber i følge de Nordiske anbefalinger

AR (μg/d) Females 700 – Males 700
RI (μg/d) Females 900 – Males 900

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Christine Henriksen and Erik Kristoffer Arnesen (Henriksen & Arnesen, 2023).

Dietary intake. Copper is found in a variety of foods. The average copper intake ranges from 1.1 to 2.1 mg/d (Lemming & Pitsi, 2022)

Main functions. Copper functions as a structural component in many proteins involved in energy and iron metabolism, production of neurotransmitters, formation of connective tissue, and endogenous antioxidant defence. Copper imbalances and copper de iciency have been linked to the pathogenesis of several chronic in lammatory diseases, but study design precludes conclusions about causality in these associations (Henriksen & Arnesen, 2023). Intake of high doses of copper leads to acute toxicity, which includes symptoms of gastric pain, nausea, vomiting, and diarrhoea. High chronic intakes of copper, for example in drinking water, can lead to gastro-intestinal disorders in children (Henriksen & Arnesen, 2023).

Interactions with other nutrients. Copper absorption is inhibited by the presence of other minerals, like zinc and iron, and compounds like phytates and oxalates that bind to Cu2+ in the gastrointestinal tract (Henriksen & Arnesen, 2023).

Indicator for recommended intake. Diets low in copper reduce the activity of several copper-dependent metalloenzymes. Plasma copper, serum ceruloplasmin and platelet copper has been used to indicate adequate copper status (IOM, 2001).

Main data gaps. A single sensitive and reliable biomarker of copper status is currently lacking (EFSA, 2015b). The role of copper imbalances in in lammatory and chronic disease needs further investigation.

Deficiency and risk groups. There are no risk groups for copper de iciency, but infants are sensitive to high intakes.

Recommendations. An intake of approximately 700–800 µg/d will maintain adequate copper status (IOM, 2001) and no new balance studies have been published since NNR2012 (Henriksen & Arnesen, 2023). Few data are available on copper absorption and needs during pregnancy. Based on the accumulation of copper in the foetus and maternal tissue, an additional 100 µg per day was recommended. The calculation of the copper content of human breast milk is the basis of a recommendation on additional copper during lactation. Based on a combination of copper status indicators, AR is set to 700 µg/day (females and males). RI is set to 900 µg/day (females and males). The values are adopted from the IOM (IOM, 2001). UL is set to 5 mg for adults, corresponding to the ADI of 0.07 mg/kg, based on probability for retention in liver (EFSA, 2023).

Mangan

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Hvis du vil vide mere

Mangan er et livsvigtigt spormineral og indgår sammen med kobber og zink i et vigtigt arbejde med at styre de mange frie iltradikaler, som kroppen selv producerer, men som også bombarderer vores celler med udefrakommende forurening og giftstoffer fra tobak, alkohol, junkfood og mad, som er branket eller indeholder hærdet fedt. Kroppen indeholder 10–20 mg, som hovedsagelig findes i knogler, indre organer, bindevæv, skjoldbruskkirtel, hypofyse og tænder. Mangan findes også i alle cellekerner og i cellernes åndingssystem, mitokondrierne. Mangan findes tillige i mørkt hår og hud samt i øjets nethinde, som også består af mørk pigment. Mangan kan ikke lagres i kroppen, og vi mister 4 mg mangan dagligt. Manganoptagelsen hæmmes af jern, kalk, zink, fosfor, kobolt og sojaprotein samt af for lidt mavesyre. Vi skal have det tilført hver dag, men optagelsen kan hindres, hvis vi spiser for mange mælkeprodukter og for meget kød.

Mangelfølger:

Mangan er vigtigt for cellernes iltningsprocesser og for omsætningen af mad. I samarbejde med chrom regulerer mangan blodsukkerbalancen. Mangan fungerer som en igangsætter ved dannelse af hormoner, specielt dannelse af skjoldbruskkirtlens hormon, thyroxin. Mangan har også betydning for testikelvæv og for mælkekirtlernes funktion. Mangan arbejder sammen med kalk i knoglevæv, brusk og bindevæv og har derfor betydning for knogler og tænder, herunder forebyggelse af huller i tænderne.

Mangan og forskning

Har betydning i forhold til risikoen for udvikling af metabolsk syndrom:

Højere indtag af mangan er forbundet med nedsat risiko for metabolsk syndrom hos mænd, men med en øget risiko hos kvinder.

Dietary intake of manganese and the risk of the metabolic syndrome in a Chinese population (2016)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27385039/

Har betydning for knoglesundheden:

Effekten af mangantilskud på knoglemineraltæthed og knoglemetabolismeparametre blev bestemt. Resultaterne viste, at tilskud af mangan resulterede i øget knoglemineraltæthed og knogledannelse.

Manganese supplementation improves mineral density of the spine and femur and serum osteocalcin in rats (2008)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18330520/

Inducerer oxidativ stress:

Manganstress fremkalder reaktive ilt-arter, hvilket inducerer oxidativ stress. En påvirket energimetabolisme er den primære årsag til manganoksicitet.

Affected energy metabolism under manganese stress governs cellular toxicity (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5605510/

Spiller en rolle i forhold til muskelsygdomme:

Forståelsen af manganbiologi, især dens cellulære regulering og rolle i neurologisk sygdom, er et område med voksende interesse. Mangan er et essentielt mikronæringsstof, der er nødvendigt for aktiviteten af forskellige enzymatiske proteiner.

Manganese Is Essential for Neuronal Health (2015)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6525788/

Har betydning for celleoverlevelse:

Den aktuelle viden om mangan og dets rolle i mekanismer til celledød opsummeres. Mangan findes i alle organismer og har kritiske roller i forhold til celleoverlevelse.

Redox dynamics of manganese as a mitochondrial life-death switch (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5382988/

Kan påvirke nervesystemet hos børn:

Prenatal eksponering til mangan kan påvirke udviklingen af nerver hos fosteret og hos infantile. Både høje og lave mangan-niveauer i blodet kan være forbundet med neurobevægelsesfunktion hos spædbørn.

Maternal Blood Manganese and Early Neurodevelopment: The Mothers and Children’s Environmental Health (MOCEH) Study (2015)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4492260/

Har betydning i forhold til udvikling af diabetes:

Resultaterne antydede en forbindelse mellem mangan og type 2-diabetes; både lave og høje niveauer af plasma-mangan var forbundet med højere odds for type 2-diabetes.

U-Shaped Association between Plasma Manganese Levels and Type 2 Diabetes (2016)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5132633/

Overeksponering kan bidrage til udviklingen af Alzheimers og Parkinsons:

Mangan er nødvendigt som en co-faktor for mange enzymer og er vigtig i flere fysiologiske processer, der understøtter udvikling, vækst og neuronal funktion. Overeksponering af mangan kan imidlertid bidrage til udviklingen af Alzheimers sygdom (AD) og Parkinsons sygdom.

New Insights on the Role of Manganese in Alzheimer’s Disease and Parkinson’s Disease (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6801377/

Kan beskytte mod forhøjet blodtryk:

Der eksisterer signifikante negative forbindelser mellem mangan og blodtryk. Resultaterne indikerer, at mangan kan beskytte mod hypertension, en vigtig risikofaktor for hjerte-kar-sygdom.

Association between urinary manganese and blood pressure: Results from National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES), 2011-2014 (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5687767/

Kan bekæmpe oxidativ skade:

Mangan spiller en nøglerolle i cellulær tilpasning til oxidativ stress. Som co-faktor kan dette metal bekæmpe oxidativ skade.

Battles with Iron: Manganese in Oxidative Stress Protection (2012)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3340200/

Påvirker den kognitive funktion:

Denne undersøgelse antyder, at miljøeksponering for høje niveauer af mangan kan resultere i mildt underskud af kognitiv funktion.

Environmental exposure to manganese in air: Associations with cognitive functions (2015)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4803288/

Påvirker funktionen af skjoldbruskkirtlen:

Denne undersøgelse gennemgår den potentielle deltagelse af skjoldbruskkirtelhormon i de neuro-udviklingsmæssige virkninger af mangan, der udgør hypoteserne om, at mangan direkte eller indirekte kan påvirke funktionen af skjoldbruskkirtlen.

EFFECTS OF MANGANESE ON THYROID HORMONE HOMEOSTASIS (2007)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2067987/

Quercetin kan være et lovende beskyttelsesmiddel mod toksiske effekter:

Mangan er et vigtigt mineral, der kræves i mindre mængder til udvikling, mens overeksponering kan forårsage alvorlig organ-toksicitet. Denne undersøgelse antyder, at quercetin – et planteflavonol – kan være et væsentligt lovende organ-beskyttelsesmiddel mod giftige effekter af mangan.

Protective role of quercetin against manganese-induced injury in the liver, kidney, and lung; and hematological parameters in acute and subchronic rat models (2017)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28919711/

Mangan i følge de Nordiske anbefalinger

Provisional AR (μg/d) Females 2,4 – Males 2,4
AI (μg/d) Females 3 – Males 3

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Maria Kippler and Agneta Oskarsson (Kippler & Oskarsson, 2023).

Dietary sources and intake. Manganese is ubiquitous (including occupational exposure), but main dietary sources are cereal-based products, nuts, chocolate, shell ish, pulses, fruits, and beverages (coffee, tea, alcoholic beverages, drinking water). Intake in Nordic populations is typically around 4 mg/d, but ranges from 3 to 7 mg/d. Breastmilk contains approximately 3 µg/L, and with an average milk intake of 0.8 L/day, the mean intake of exclusively breast feed infants up to 6 months of age would range between 2.4 and 24 µg/day (Kippler & Oskarsson, 2023).

Main functions. Manganese is an essential trace element for mammals. It is found in all tissues and is involved in synthesis and activation of enzymes and is a cofactor for metalloenzymes. Additionally, it is required for normal metabolism of proteins, amino acids, lipids, and carbohydrates. Manganese is important for maintenance of mitochondria by scavenging free radicals. It is further involved in reproduction, bone formation, immune function, regulation of blood glucose and cellular energy, digestion, and in blood clotting.

Indicator for recommended intake. No indicator was identi ied for setting any DRV. Under experimental conditions (depletion-repletion studies), a manganese-free diet results in leeting dermatitis, miliaria crystallina, and lower plasma cholesterol, which normalizes during repletion.

Main data gaps. Biomarkers of intake and status are lacking. There is limited information concerning the relationship between manganese intake or status and health-related endpoints or disease prevention, especially high exposure levels and neurodevelopment in infants, children, and adolescents. There are no studies from the Nordic or Baltic countries (Kippler & Oskarsson, 2023).

Deficiency and risk groups. Deficiency is not characterized in the general population. No specific risk groups are established.

Dietary reference values. IOM (IOM, 2001) and EFSA (EFSA, 2013d) provided age and sex-specific AI values from approximately 0.003 mg/d before 6 months age to approximately 2–3 mg/d in adulthood. AI is set to 3 mg/day (adult females and males). A provisional AR is set to 2.4 mg/day (adult females and males). The values are based on AI from observed dietary intake values from EFSA (EFSA, 2013d). Not sufficient data to derive UL.

Selen

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Selen bidrager til normal dannelse af sædceller
Selen bidrager til at vedligeholde et normalt hår og normale negle
Selen bidrager til immunsystemets normale funktion
Selen bidrager til en normal skjoldbruskkirtelfunktion
Selen bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress

Hvis du vil vide mere

Kroppen indeholder 13–20 milligram selen, heraf 50 % i leveren. Resten findes i cellerne, særligt i sædceller og kønskirtler. Selens biologiske aktivitet minder meget om E-vitamins, men er betydeligt mere effektiv. Ved E-vitaminmangel hæmmes optagelsen af selen. I Norden findes kun små mængder selen i jorden, og med forurening, syreregn og udpining af jorden forværres problemet. Derfor er selenmangel ganske almindelig, og al ny forskning tyder på, at netop selen bør tilføres som ekstra kosttilskud til alle. Den daglige gennemsnitskost indeholder 25–60 mikrogram. Det reelle behov er 100–200 mikrogram.

Selen er en meget aktiv antioxidant, som i samarbejde med andre antioxidanter beskytter cellemembranerne mod ødelæggelse, så aldringsprocessen bremses. De røde blodlegemer beskyttes af selen; det samme gælder vores arveanlæg. Arveanlæg findes som bekendt i alle celler, og sker der en forandring her, kan en celle lettere omdannes til en kræftcelle. Kræft- og hjertesygdomme samt kredsløbslidelser som åreforkalkning og forhøjet blodtryk kan muligvis forebygges ved indtagelse af organisk selen.

Mangelfølger:

Hjerte-kredsløbs-lidelser, åreforkalkning og forhøjet blodtryk samt lavt blodsukker og sukkersyge kan skyldes mangel på selen. Andre mangelfølger er sterilitet, impotens, muskelfunktionsforstyrrelser, lever-, bugspytkirtel-, led- samt hudlidelser. Alle degenerative processer og alderdomssvækkelse som grå stær, huddegeneration, gigt og kræft kan muligvis skyldes mangel på selen.

I Danmark må man ikke angive på et selenprodukt, at det kan være kræftforebyggende. Men i USA har myndighederne taget den nyeste viden om selen til efterretning og tillader nu, at man på selenpræparater anfører, at selen ifølge undersøgelser kan mindske risikoen for visse kræftformer, dog med det forbehold, at der foreløbig er tale om videnskabelig dokumentation af begrænset karakter.

Et dansk produkt indeholder en patenteret selengær, der især udmærker sig ved at kunne dokumentere en meget høj optagelighed på næsten 90 procent samt et højt og ensartet indhold af den veldokumenterede og aktive selen, l-selenomethionin. Det er præparatets høje kvalitetsstandard, som bl.a. har bevirket, at det officielt er udvalgt til den internationale PRECISE-undersøgelse, hvor 42.000 mennesker over en flerårig periode tager selentilskud. Det er undersøgelsens mål at kunne dokumentere en eventuelt forebyggende virkning.

Spørg efter det danske produkt med selengær hos din helsekostforhandler. Det er i øvrigt det produkt, der er foretaget flest videnskabelige undersøgelser på, og intet andet selenprodukt er så effektivt på grund af den store biotilgængelighed.

Selen og forskning

Er en beskyttende faktor mod hudsygdomme:

Selenniveauer er forbundet med adskillige hudsygdomme samt sygdommens sværhedsgrad, og høje selenniveauer viste en tendens til at være en beskyttende faktor ved visse hudsygdomme.

Selenium levels and skin diseases: systematic review and meta-analysis (2020)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32497930/

Kan bruges i behandling af betændelse i skjoldbruskkirtlen:

Thyroiditis er hævelse eller betændelse i skjoldbruskkirtlen og kan føre til over- eller underproduktion af skjoldbruskkirtel-hormon. Tilskud af selen er påvist at kunne nedsætte cirkulerende antistoffer i skjoldbruskkirtlen.

Selenium Supplementation Significantly Reduces Thyroid Autoantibody Levels in Patients with Chronic Autoimmune Thyroiditis: A Systematic Review and Meta-Analysis (2016)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27702392/

Mangel øger risikoen for sygdom i skjoldbruskkirtlen:
Lav selenstatus er forbundet med øget risiko for sygdom i skjoldbruskkirtlen.

Low Population Selenium Status Is Associated With Increased Prevalence of Thyroid Disease (2015)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26305620/

Mangel kan øge risikoen for kræft i skjoldbruskkirtlen:

Det lave selenniveau i thyroidevævet kan øge risikoen for kræft i skjoldbruskkirtlen.

Concentration of selenium in the whole blood and the thyroid tissue of patients with various thyroid diseases (2002)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12117262/

Kan reducere oxidativt stress:

Resultaterne viste, at supplementering med selen kan reducere oxidativt stress.

Effect of selenium supplementation on antioxidant markers: a systematic review and meta- analysis of randomized controlled trials (2019)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31820398/

Kan bruges i behandling af type 2-diabetes:

Det ser ud til, at administration af selen til type 2-diabetikere kan forbedre deres glykæmiske og lipidemiske profil.

The Beneficiary Role of Selenium in Type II Diabetes: A Longitudinal Study (2019)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31998571/

Kan bruges i behandling af Alzheimers:

Undersøgelsen viste, at probiotisk – og selen co-supplementation til patienter med Alzheimers sygdom forbedrede den kognitive funktion.

Probiotic and selenium co-supplementation, and the effects on clinical, metabolic and genetic status in Alzheimer’s disease: A randomized, double-blind, controlled trial (2019)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30642737/

Kan være effektivt i behandling af PCOS:

Selentilskud kan være effektivt på reproduktionsresultater blandt kvinder med Polycystisk ovariesyndrom (PCOS). Tilskud i otte uger viste positive virkninger.

Selenium Supplementation and the Effects on Reproductive Outcomes, Biomarkers of Inflammation, and Oxidative Stress in Women with Polycystic Ovary Syndrome (2016)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26267328/

Kan bruges i behandling af gigtlidelser:

Selenkoncentrationer hos patienter med rheumatoid arthritis viste sig at være signifikant lavere end i den gennemsnitlige population. Der blev observeret fald i betændelse efter tilskud med selen.

Selenium concentration in erythrocytes of patients with rheumatoid arthritis. Clinical and laboratory chemistry infection markers during administration of selenium] (1997)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/9417493/

Har betydning for fertiliteten:

Supplerende selen og vitamin E kan forbedre sædkvaliteten og have gavnlige og beskyttende effekter, især på sædens motilitet.

Selenium-vitamin E supplementation in infertile men: effects on semen parameters and pregnancy rate (2011)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21403799/

Mindsker risikoen for kræft i æggestokkene:

Kvinder med det største indtag af selen havde 30 procent lavere risiko for kræft i æggestokkene end dem, der ikke havde noget supplerende indtag. Disse fund giver indsigt om den potentielle sammenhæng mellem antioxidanter og kræft i æggestokkene.

Supplemental Selenium May Decrease Ovarian Cancer Risk in African-American Women (2017)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28202637/

Kan reducere påvirkninger af prostatacancer:

Der rapporteres her om fordelene ved selentilskud til reduktion af prostatacancer-påvirkninger.

Selenium Supplementation and Prostate Health in a New Zealand Cohort (2019)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31861307/

Har betydning for immunsystemet:

Selen er et essentielt sporelement, og dets mangel kan føre til immundysfunktion.

Selenium deficiency causes immune damage by activating the DUSP1/NF-κB pathway and endoplasmic reticulum stress in chicken spleen (2020)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32618989/

Spiller en rolle i udvikling af hjerte-kar-sygdomme:

Forskellige studier har demonstreret en signifikant sammenhæng mellem selen og risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Disse fund fremhæver det terapeutiske potentiale ved selentilskud i lipidmetabolismen.

Modulation of hypercholesterolemia-induced alterations in apolipoprotein B and HMG-CoA reductase expression by selenium supplementation (2006)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16581047/

Kan forebygge Parkinsons:

Selen er et essentielt mineral til hjernens funktion, og det er hovedsageligt på grund af dets antioxidant-aktivitet, at det kan udøve en særlig rolle i forebyggelse og håndtering af Parkinsons sygdom.

Biological functions of selenium and its potential influence on Parkinson’s disease (2016)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27556332/

Har betydning i forhold til udvikling af kræft:

Høj eksponering til selen kan reducere kræftrisikoen og kan have forskellige effekter på specifikke kræftformer.

Selenium Exposure and Cancer Risk: an Updated Meta-analysis and Meta-regression (2016)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4726178/

Har betydning for udvikling af infektion:

Virale og bakterielle infektioner er forbundet med mangler i makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer, herunder det essentielle sporelement selen.

Dietary Selenium in Adjuvant Therapy of Viral and Bacterial Infections (2015)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4288282/

Mangel forekommer ofte hos børn med cøliaki:

Selenniveauet er lavere hos børn med cøliaki, sandsynligvis på grund af malabsorption.

Serum carnitine and selenium levels in children with celiac disease (2004)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15250563/

Mangel forekommer ofte hos personer med HIV:

Disse resultater afslører en alvorlig selen-mangel hos HIV- inficerede personer

[Selenium deficiency and oxidative stress in asymptomatic HIV1-infected patients in Côte d’Ivoire] (2009)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19343912/

Mangel kan øge risikoen for ufrivillig abort:

En reduktion i selen forekommer normalt i første trimester af graviditeten. Imidlertid blev der observeret et yderligere meget signifikant fald i serum-selen hos de kvinder, der oplevede ufrivillig abort

Selenium deficiency and miscarriage: a possible link? (1996)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/8616128/

Mennesker med IBS har større risiko for selen-mangel:

Niveauer i serum blev målt hos patienter med irriteret tarm-syndrom (IBS). 78% af de undersøgte patienter viste mangel på selen.

[Selenium deficiency and its dietary correction in patients with irritable bowel syndrome and chronic catarrhal colitis] (2007)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17674518/

Selen i følge de Nordiske anbefalinger

Provisional AR (μg/d) Females 60 – Males 70
AI (μg/d) Females 75 – Males 90

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Maria Kippler and Agneta Oskarsson (Kippler & Oskarsson, 2023).

Dietary sources and intake. Manganese is ubiquitous (including occupational exposure), but main dietary sources are cereal-based products, nuts, chocolate, shell ish, pulses, fruits, and beverages (coffee, tea, alcoholic beverages, drinking water). Intake in Nordic populations is typically around 4 mg/d, but ranges from 3 to 7 mg/d. Breastmilk contains approximately 3 µg/L, and with an average milk intake of 0.8 L/day, the mean intake of exclusively breast feed infants up to 6 months of age would range between 2.4 and 24 µg/day (Kippler & Oskarsson, 2023).

Main functions. Manganese is an essential trace element for mammals. It is found in all tissues and is involved in synthesis and activation of enzymes and is a cofactor for metalloenzymes. Additionally, it is required for normal metabolism of proteins, amino acids, lipids, and carbohydrates. Manganese is important for maintenance of mitochondria by scavenging free radicals. It is further involved in reproduction, bone formation, immune function, regulation of blood glucose and cellular energy, digestion, and in blood clotting.

Indicator for recommended intake. No indicator was identi ied for setting any DRV. Under experimental conditions (depletion-repletion studies), a manganese-free diet results in leeting dermatitis, miliaria crystallina, and lower plasma cholesterol, which normalizes during repletion.

Main data gaps. Biomarkers of intake and status are lacking. There is limited information concerning the relationship between manganese intake or status and health-related endpoints or disease prevention, especially high exposure levels and neurodevelopment in infants, children, and adolescents. There are no studies from the Nordic or Baltic countries (Kippler & Oskarsson, 2023).

Deficiency and risk groups. Deficiency is not characterized in the general population. No specific risk groups are established.

Dietary reference values. IOM (IOM, 2001) and EFSA (EFSA, 2013d) provided age and sex-specific AI values from approximately 0.003 mg/d before 6 months age to approximately 2–3 mg/d in adulthood. AI is set to 3 mg/day (adult females and males). A provisional AR is set to 2.4 mg/day (adult females and males). The values are based on AI from observed dietary intake values from EFSA (EFSA, 2013d). Not sufficient data to derive UL.

Chrom

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Chrom bidrager til en normal omsætning af makronæringsstoffer
Chrom bidrager til at vedligeholde et normalt blodsukkerniveau

Hvis du vil vide mere

Chrom er et livsnødvendigt spormineral, som vi har 2–6 mg af i kroppen. Bundet i GTF-form (Glucose Tolerance Factor) findes chrom i leveren og lagres i milt og knoglemarv. Chrom-ioner findes i alle cellekerner og på celleoverflader, hvor de udgør en vigtig del af cellernes evne til at optage insulin.

Optagelsen af chrom hæmmes af jern, mangan, kalk, zink og titan. I den danske kost er chromindholdet under halvdelen af de anbefalede 50 mcg.

Insulin aktiveres af chrom og skal sammen med B3-vitamin og tre aminosyrer regulere vores evne til at tolerere sukker.

Mangelfølger:

Chrommangel kan være en vigtig faktor ved lavt blodsukker, sukkersyge og muligvis ved udvikling af grå stær. Antallet af sædceller falder muligvis ved mangel på chrom. Mangel på chrom kan også være medårsag til udvikling af hjerte-kredsløbs-sygdomme samt vækstforstyrrelser hos fostre.

Det er ikke ligegyldigt, hvilket chromtilskud du vælger. Det skal indeholde chromgær, som gør chromet let optageligt for kroppen. Produktet er fremstillet på basis af videnskabelige studier og bliver i udlandet brugt af læger til at behandle blodsukkerudsving ved diabetes 2 med meget fine resultater. Og så er det uden bivirkninger. Spørg efter chromgær hos din helsekostforhandler.

Chrom og forskning

Kontrollerer kolesterolbalancen:

Vores fund identificerer krom som en central komponent i det kredsløb, der kontrollerer kolesterol-homeostase hos mennesker.

The long noncoding RNA CHROME regulates cholesterol homeostasis in primate (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6691505/

Chrom i følge de Nordiske anbefalinger

No recommendation given due to lack of evidence

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Christine Henriksen and Susanne Bügel (Henriksen & Bügel, 2023).

Dietary sources and intake. Trivalent chromium (CrIII) is the principal form of chromium which is ubiquitous in nature and exists in the air, water, soil, and biological materials. CrIII is found in foods and dietary supplements. EFSA has estimated the intake to be between 57 and 84 µg/day. No intake data on chromium is available from Nordic and Baltic dietary surveys (Lemming & Pitsi, 2022).

Interaction with other nutrients. Simultaneous ascorbate administration increases chromium uptake in humans and animals, and chromium absorption is also higher in zinc- and iron-de icient animals.

Main functions. About 0.5 % of the dietary intake of chromium is absorbed by the body via passive diffusion, and the remainder is excreted in the faeces. The exact biological function of chromium has not yet been determined (Henriksen & Bügel, 2023). CrIII is considered to enhance insulin sensitivity, possibly through an in luence on the glucose transporter 4 receptors. Chromium inhibits the cholesterol biosynthesis enzyme HMG-CoA reductase and thereby affects cholesterol metabolism.

Data gaps. Biomarkers for evaluating chromium status should be explored in balance studies, where a given amount of chromium is given. Furthermore, long-term effects of increased chromium intake in physiological dosages need to be assessed by clinical trials.

Indicator for recommended intake. There are no reliable biomarkers for chromium status.

Deficiency and risk groups. The essentiality of chromium is disputed, as no de iciencies have been documented in healthy humans. Toxicity of chromium is generally low and only achieved at very high doses.

Dietary reference values. There is no evidence of beneficial effects associated with increased chromium intake in healthy subjects (Henriksen & Bügel, 2023). This is also in line with EFSA’s review of the topic (EFSA, 2014e). Not suf icient data to derive UL.

Molybdæn

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Molybdæn bidrager til en normal omsætning af svovlholdige  aminosyrer

Molybdæn og forskning

Letter graviditetsrelateret kvalme og opkastning:

Supplering med molybdæn forbedrer sulfit-oxidase-aktiviteten og sænker på denne måde svangerskabsforhøjede sulfit-niveauer i mave-tarm-kanalen og letter graviditetsrelateret kvalme og opkastning.

A novel treatment for “morning sickness”: Nausea of pregnancy could be induced by excess sulfite which molybdenum can help alleviate (2016)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27692161/

Har betydning for produktion af testosteron:

Molybdæn er forbundet med reduceret testosteron. Der blev desuden fundet bevis for en interaktion mellem molybdæn og zink, hvorved højt molybdæn var forbundet med 37 procent reduktion i testosteron blandt mænd med lavt zink.

Environmental exposure to metals and male reproductive hormones: circulating testosterone is inversely associated with blood molybdenum (2008)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18990371/

Har betydning for metabolismen og cellerne:

Molybdæn er et essentielt mikronæringsstof, der har nøglepositioner i adskillige enzymer involveret i kulstof-, nitrogen- og svovl-metabolisme. Molydæn anvendes af de fleste prokaryote celler.

Comparative genomics of molybdenum utilization in prokaryotes and eukaryotes (2018)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6147048/

Kan reducere knoglemineraltætheden:

Human eksponering for molybdæn kan spille en rolle i at reducere knoglemineraltætheden ved at forstyrre steroid-kønshormon-niveauet.

Exploratory analysis of the potential relationship between urinary molybdenum and bone mineral density among adult men and women from NHANES 2007–2010 (2016)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5048579/

Molybdæn i følge de Nordiske anbefalinger

Provisional AR (μg/d) Females 52 – Males 52
AI (μg/d) Females 65 – Males 65

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Agneta Oskarsson and Maria Kippler (Oskarsson & Kippler, 2023).

Dietary sources and intake. Molybdenum is ubiquitous in food and water as soluble molybdates. The main dietary sources of molybdenum are cereal products, vegetables and dairy products (Oskarsson & Kippler, 2023). There are few published studies on the dietary intake in the Nordic countries. Dietary intake is approximately 30 µg/day in children, and 60–172 µg/day in adults. Plasma molybdenum re lects longer-term intake and 24-h urinary excretion is related to recent intake. No intake data on molybdenum are available from Nordic and Baltic dietary surveys (Lemming & Pitsi, 2022).

Main functions. Molybdenum is a cofactor for enzymes involved in oxidation of purines to uric acid, metabolism of aromatic aldehydes and heterocyclic compounds and in the catabolism of sulphur amino acids. Indicator for recommended intake. No indicator was identified for setting AR and RI.

Main data gaps. Indicators for AR and UL based on health outcomes in humans.

Deficiency and risk groups. Although considered an essential element, there are no reports on clinical signs of dietary molybdenum de iciency in healthy humans (Oskarsson & Kippler, 2023). Total parenteral nutrition with no molybdenum results in signs of clinical de iciency, including irritability, tachycardia, tachypnea, night blindness, low plasma methionine, low serum uric acid, and reduced urinary concentrations of sulphate, thiosulphate and uric acid (normalized after 30 days of treatment with 300 µg/day of ammonium molybdate) (Oskarsson & Kippler, 2023).

Dietary reference values. IOM set an AR (34 µg/d) and RI (45 µg/d) for adults, and RI and AI for certain other life-stage groups (IOM, 2001). EFSA set only an AI for adults (15–65 µg/d) due to limited evidence (EFSA, 2013a). For NNR2023, AI is set to 65 µg/day (females and males), based the AI from the lower end of the range of observed intakes from mixed diets in European countries, as given by EFSA (EFSA, 2013a). A provisional AR is set to 52 µg/day (females and males).
Based on EFSA (2018), UL is set at 0.6 mg/d.

Jod

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Hvis du vil vide mere

Jod er et livsvigtigt spormineral; kroppen indeholder 10–20 mg jod. Det meste er oplagret i skjoldbruskkirtlen, resten i blodet og cellerne. Jodmangel forekommer ret hyppigt på vores breddegrader, og bordsalt er derfor tilsat jod. Over 200.000 mennesker i Danmark lider af struma, som blandt andet kan skyldes jodmangel. Jodoptagelsen er afhængig af kobber og zink, ligesom også C-vitamin er vigtigt for at beskytte det jodholdige stofskiftehormon, thyroxin, som dannes i skjoldbruskkirtlen.

Mangelfølger:

Jodmangel kan føre til struma eller lavt stofskifte med overvægt, træthed, sløvhed, depression, blodmangel og lavt blodtryk til følge. Endvidere lav puls og infektionsmodtagelighed, nedsat sexlyst og frugtbarhed samt lav morgentemperatur.

Fortykkelse af huden og hævelse af ansigtet (myxødem) er ligeledes jodmangelsymptomer.

Folk, som lever saltfattigt og ikke spiser fisk, bør være særligt opmærksomme på at få jod, for eksempel fra tang.

Jod og forskning

Mangel har negative virkninger på vækst og udvikling:

2 milliarder individer har utilstrækkeligt indtag af jod. Jod-mangel har mange negative virkninger på vækst og udvikling. Disse skyldes utilstrækkelig produktion af skjoldbruskkirtel-hormon.

Iodine-deficiency disorders (2008)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18676011/

Mangel kan resultere i for tidlig fødsel:

Jod er essentielt for syntesen af skjoldbruskkirtelhormoner. Disse hormoner er nødvendige for tilstrækkelig vækst og udvikling af barnet gennem hele graviditeten. Det er her påvist, at for tidligt fødte spædbørn har jodmangel.

Iodine balance, iatrogenic excess, and thyroid dysfunction in premature newborns (2008)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19007678/

Har betydning for motorikken hos småbørn:

Børns neuro-psykologiske status blev evalueret. De børn, hvis mødre havde modtaget jodtilskud, havde bedre psykomotorisk udvikling.

Effect of iodine prophylaxis during pregnancy on neurocognitive development of children during the first two years of life (2009)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19567536/

Mangel kan forhindre børn i at nå deres fulde intellektuelle potentiale:

Jodtilskud forbedrede det perceptuelle ræsonnement hos børn med mild jodmangel og antyder, at mild mangel på jod kan forhindre børn i at nå deres fulde intellektuelle potentiale.

Iodine supplementation improves cognition in mildly iodine-deficient children (2009)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19726593/

Mangel forekommer ofte hos gravide:

Skade på forplantningsfunktionen og udviklingen af fosteret og nyfødte er den vigtigste konsekvens af jodmangel; Under graviditeten påvirkes morens skjoldbruskkirtelfunktion negativt såvel som den mentale udvikling hos barnet. De fleste kvinder i Europa har jodmangel under graviditeten.

Iodine supplementation of pregnant women in Europe: a review and recommendations (2004)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15220938/

Mangel øger oxidativt stress og DNA-skader:

Skjoldbruskkirtlens produktion under hormonsyntese er sandsynligvis årsagen til mutagenese i skjoldbruskkirtlen. Jodmangel øger den oxidative byrde, DNA-skader og mutagenese.

Molecular pathogenesis of nodular goiter (2011)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21487943/

Hæmmer udvikling af brystkræft:

Molekylær jod hæmmer induktion af bryst-karcinogenese og har gunstige virkninger ved fibrocystisk menneskelig brystsygdom.

Molecular iodine induces caspase-independent apoptosis in human breast carcinoma cells involving the mitochondria-mediated pathway (2006)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16679319/

Mangel er forbundet med øget risiko for kræft i skjoldbruskkirtlen:

Obligatorisk iodisering af husholdningssalt resulterede i et fald i forekomst af kræft i skjoldbruskkirtlen.

[Iodine prophylaxis in Poland in light of the WHO recommendation on reduction of the daily salt intake] (2009)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19772817/

Har betydning for udvikling af prostatakræft:

Jodtilskud udøver antitumor-virkninger i flere typer kræft. Det reducerer celle-proliferation og inducerer apoptose i humane prostata-cancerceller.

Iodine Uptake and Prostate Cancer in the TRAMP Mouse Model (2013)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3883964/

Overdrevet forbrug af forarbejdede fødevarer kan resultere i mangeltilstand:

Den aktuelle resultat-indikator for universal salt-iodisering er procentdelen af husholdninger, der bruger tilstrækkeligt med iodiseret salt. Andelen af dette falder imidlertid samtidig med stigningen af forbrug af forarbejdede fødevarer.

Iodine Intake through Processed Food: Case Studies from Egypt, Indonesia, the Philippines, the Russian Federation and Ukraine, 2010–2015 (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5579591/

Tang kan fungere som naturlig kilde til jod:

Tangen viste sig at være effektiv som en kilde til jod i en jod-utilstrækkelig population. Inkludering af tang i kosten kan dermed fungere som et alternativ til salt.

Low-level seaweed supplementation improves iodine status in iodine-insufficient women (2014)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25006699/

Overskud er en faktor i udvikling af autoimmun thyroide-sygdom:

Den globale indsats for at forhindre jodmangelforstyrrelser gennem tilskud, såsom universal salt-iodisering, har opnået imponerende fremskridt i de sidste par årtier. Imidlertid er overskud af jod i øjeblikket en hyppigere forekomst end mangel på jod. Overskud af jod er en faktor i udviklingen af autoimmun thyroide-sygdom.

Iodine Excess as an Environmental Risk Factor for Autoimmune Thyroid Disease (2014)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4139880/

Jod i følge de Nordiske anbefalinger

Provisional AR (μg/d) Females 120 – Males 120
AI (μg/d) Females 150 – Males 150

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Ingibjörg Gunnarsdóttir and Anne Lise Brantsæter (Gunnarsdóttir & Brantsæter, 2023).

Dietary sources and intake. Lean fish is a rich source of iodine. The main sources of iodine in the Nordic and Baltic countries include dairy products, excluding cheese (differences may occur between countries), saltwater fish, eggs, iodized table salt and products containing iodized salt, such as bread (Gunnarsdóttir & Brantsæter, 2023). The average iodine intake ranges from 30 to 270 µg/d (Lemming & Pitsi, 2022).

Main functions. Iodine is an essential component of the thyroid hormones thyroxine (T4, a pro-hormone) and triiodothyronine (T3, the active hormone), which are involved in metabolic regulation throughout life. During the foetal stage, infancy and childhood, these hormones are crucial for growth and numerous processes of neural and cognitive development, e.g., myelinization, neural migration and differentiation, and gene expression.

Indicator for recommended intake. There is no good indicator for adequate iodine intake at the individual level. Median urinary iodine concentration (UIC) is a valid marker of iodine intake at the group level (Gunnarsdóttir & Brantsæter, 2023).

Main data gaps. There is a need to re-evaluate the risk of iodine intakes above the current UL of 200 µg/day for 1 to 2-year-old children versus the bene it of implementing universal salt iodization to increase iodine intake in women of childbearing age. More nationally representative data on iodine status in infants, toddlers and breastfeeding women are warranted.

Deficiency or risk groups. Risk groups for iodine de iciency in the Nordic and Baltic countries include people with low or no intake of milk/milk products and ish (depends on the iodine content in fish) in countries with no fortification of e.g., bread and/or very low levels of iodine in salt. Children at particular risk of iodine deficiency include breastfed and weaning infants in countries with no or voluntary salt iodization or fed by mothers on a restrictive diet. Seaweed consumers may have a risk of excess intake. People with restriction of animal products in their diets, such as vegetarians and vegans, are at risk of becoming iodine de icient unless consuming supplements or fortified foods. Both deficiency and excessive intake may cause thyroid dysfunction and disease, in addition to decreased fertility, adverse pregnancy and birth outcomes, and impaired neurocognitive development in children. Thyroid enlargement is the most recognizable consequence (Gunnardsottir & Brantsæter 2023).

Dietary reference values. Based on a recent balance study in infants and subsequent review-paper of iodine nutrition in lactating women and infants, the AI for infants has been adjusted to 80–90 µg/day for infants through 11 months (Gunnarsdóttir & Brantsæter, 2023). For adults, an AI is set from the AI set by EFSA (2014b), which is based on urinary iodine excretion to minimise thyroid volume enlargement. AI for adults is set to 150 µg/day (females and males). Based on the AI (EFSA, 2014b), provisional AR for adults is set to 120 µg/day (females and males). UL of iodine is 600 µg/day.

Kalium

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Kalium bidrager til nervesystemets normale funktion
Kalium bidrager til en normal muskelfunktion
Kalium bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk

Hvis du vil vide mere

Der findes 115–150 mg kalium i kroppen, heraf 98 procent inden i cellerne. Mange mennesker har kaliummangel, fordi de spiser for meget salt.

Kalium optages i tarmen, og overskydende kalium udskilles med urinen. Kalium indgår i fordøjelsessafterne. Hos mennesker med magnesiummangel kan der tillige opstå underskud af kalium. Udskillelsen af kalium øges ved indtagelse af kaffe, sukker, alkohol samt ved brug af vanddrivende medicin, afføringsmidler og visse typer medicin. Overfunktion af skjoldbruskkirtlen samt langvarig diarre og opkastning kan medføre kaliummangel.

Kalium er en elektrolyt, som sammen med natrium og klor sørger for at opretholde elektrolyt-væskebalancen, en balance, der har vital betydning for, at de enkelte celler har den korrekte spændingstilstand, så de kan fungere optimalt.

Mangelfølger:

Symptomerne på mangel af kalium, magnesium og B6 ligner hinanden, og det kan derfor være en god ide at tage alle tre i kombination med de øvrige næringsstoffer.

Mangel på kalium kan give muskelkramper, dårlig impulsledning i nervesystemet, hjerterytmeforstyrrelser, hormonelle forstyrrelser, væskeansamlinger, forstoppelse, nedsat appetit, nervøs spiseforstyrrelse, træthed, sukkersyge, allergi, hovedpine, led- og muskelsmerter, stress og forhøjet blodtryk. Mange af symptomerne skabes på grund af for meget natrium (salt) og for lidt kalium.

Kalium og forskning

Kan sænke blodtrykket:

Disse data indikerer, at moderat kaliumtilskud resulterede i en betydelig reduktion i systolisk BP. En øget kaliumindtagelse kan spille en vigtig rolle i forebyggelse og behandling af hypertension.

Effect of potassium supplementation on blood pressure in Chinese: a randomized, placebo- controlled trial (2001)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11446724/

Spiller en rolle i udvikling af gigt:

Patienter med rheumatoid arthritis har signifikant lavere kalium- koncentration, nedsat total kalium og lavere kostindtag i kosten end raske individer.

Hypothetical hormonal mechanism by which potassium-rich diets benefit patients with rheumatoid arthritis (2009)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19560875/

Har betydning for udvikling af metabolisk syndrom:

Vores resultater afslører en betydelig omvendt sammenhæng mellem kaliumindtagelse og metabolisk syndrom.

Benefits of potassium intake on metabolic syndrome: The fourth Korean National Health and Nutrition Examination Survey (KNHANES IV) (2013)

Lokaliseret på: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23958257/

Nedsætter risikoen for at udvikle nyresygdom:

Diæt-kalium er forbundet med lavere risiko for udvikling af kronisk nyresygdom.

Association of Dietary Potassium Intake with the Development of Chronic Kidney Disease and Renal Function in Patients with Mildly Decreased Kidney Function: The Korean Multi- Rural Communities Cohort Study (2019)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6376634/

Har betydning for udvikling af hjerte-kar-sygdomme:

Vaskulær forkalkning er en risikofaktor, der forudsiger bivirkninger i hjerte-kar-komplikationer af flere sygdomme, herunder åreforkalkning. Nedsat kaliumindtagelse i kosten er blevet knyttet til hjerte-kar-sygdomme, såsom hypertension og tilfældigt slagtilfælde.

Dietary potassium regulates vascular calcification and arterial stiffness (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5841863/

Opretholder cellefunktion:

Kalium er et vigtigt næringsstof. Det er den mest udbredte kation i intracellulær væske, hvor det spiller en nøglerolle i at opretholde cellefunktion.

Potassium Intake, Bioavailability, Hypertension, and Glucose Control (2016)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4963920/

Mangel øger risikoen for diabetes:

Lavt serum-kalium øger risikoen for type 2-diabetes.

Potassium measurements and risk of type 2 diabetes: a dose-response meta-analysis of prospective cohort studies (2017)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5725047/

Mindsker risikoen for slagtilfælde:

Denne metaanalyse bekræfter den omvendte sammenhæng mellem kalium-indtagelse og risiko for slagtilfælde.

Meta- Analysis of Potassium Intake and the Risk of Stroke (2016)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5121516/

Vigtigt for knoglesundheden:

Aktuelle fund tyder på, at højere kalium-niveauer i kosten har en gunstig effekt på knoglesundheden og på forebyggelse af osteoporose.

The association of potassium intake with bone mineral density and the prevalence of osteoporosis among older Korean adults (2020)

Lokaliseret på: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6997142/

Kalium i følge de Nordiske anbefalinger

Provisional AR (mg/d) Females 2800 – Males 2800
AI (mg/d) Females 3500 – Males 3500

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Ulla Toft, Nanna Louise Riis and Antti Jula (Toft et al., 2023).

Dietary sources and intake. Potassium is widely available in different types of foods and about 90 % of the ingested potassium is absorbed. The most important dietary sources are potatoes, fruits, vegetables, cereal and cereal products, milk and dairy products, and meat and meat products. The average potassium intake ranges from 2.4 to 4.2 g/d (Lemming & Pitsi, 2022).

Main functions. Potassium is essential for normal cell and membrane function, for maintenance of luid balance, acid-base balance, and for normal excitation in nerves and muscles. Results from observational studies have shown that a potassium intake above 3.5 g/day is associated with a reduced risk of stroke. Intervention studies provide evidence that potassium intakes at this level have a beneficial effect on blood pressure, particularly in individuals with high blood pressure or high sodium intakes (>4.0 g/day) (Toft et al., 2023). Increased potassium intake from dietary supplements reduces blood pressure in adults with prehypertension or hypertension, but not in adults with normal blood pressure (NASEM, 2019). Elevated blood pressure is very common in the adult population in Nordic and Baltic countries and a leading risk factor for premature death and disability (Clarsen, in press).

Interaction with other nutrients. The metabolism of potassium is strongly related to that of sodium due to the Na+/K+-ATPase pump that maintains the extracellular/intracellular concentration. Potassium is also interrelated with calcium and with magnesium.

Indicator for recommended intake. The plasma concentration of potassium is strictly regulated within narrow limits by homeostasis and can thus not be used to assess status. No sensitive or speci ic biomarker to determine potassium status is currently proposed (NASEM, 2019).

Main data gaps. The lack of biomarkers for potassium status and the uncertainties of the data relating potassium intake to chronic outcomes are the main data gaps. The estimation of potassium requirements during lactation is uncertain.

Deficiency and risk groups. Potassium de iciency due to low dietary intake is rare. High intakes are regulated via renal excretion or cellular uptake and release. There is no evidence of adverse effects of high dietary potassium intake in healthy individuals. People with kidney dysfunction may have a risk of hyperkalemia, which may be lethal if untreated.

Dietary reference values. The links between potassium intakes and chronic disease were recently evaluated, but data were insuf icient to set a reference value based on chronic disease outcomes according to set criteria (NASEM, 2019; Newberry et al., 2018). Instead, NASEM set an AI based on the highest median intake in U.S. dietary surveys (2.6 g/day for women and 3.4 g/day for men). EFSA set a health-based AI, as the evidence was not strong enough to set an AR (EFSA, 2016b). The EFSA AI is based on the associations between potassium and normal blood pressure and the risk of stroke. The NNR2023 Committee inds the link between potassium intakes and normal blood pressure well-established and supports the EFSA AI of 3500 mg/day for both men and women, including pregnant women. EFSA set an AI of 4000 mg/d for lactating women by adding the requirements for production of breastmilk corresponding to about 0.4 g/day (EFSA, 2016b). The NNR Committee notes that the evidence for such a high requirement during lactation is limited and recommends 3500 mg of potassium also during lactation. AI is set to 3500 mg/day (females and males). Provisional AR is set to 2800 mg/day (females and males). Not suf icient data to derive UL.

Fluorid

Det mener Fødevarestyrelsen om vitaminer og mineraler

Anprisninger godkendt af Fødevarestyrelsen og EU

Fluorid i følge de Nordiske anbefalinger

Provisional AR (mg/d) Females 2,6 – Males 3,0

AI (mg/d) Females 3,2 – Males 3,7

For more information about the health effects, please refer to the background paper by Mariann Kjellevold and Maria Kippler (Kjellevold & Kippler, 2023).

Dietary sources and intake. Drinking water is the dominant source of fluoride. Fluoride levels in foods are low, with a few exceptions, like seafood and tea. There is a lack of fluoride in food composition tables. Toothpaste contributes to fluoride intake in small children. No intake data on fluoride is available from Nordic and Baltic dietary surveys (Lemming & Pitsi, 2022).

Main functions. There are no known functions or deficiencies of fluoride, and fluoride is thus not considered essential for humans (Kjellevold & Kippler, 2023). However, fluoride can bind to calcium in the skeleton and tooth tissues, creating complexes that replace the hydroxyl ions in hydroxyapatite crystals thereby making the crystals less acid-soluble, which prevents dental caries.

Indicator for recommended intake. No indicator was identi ied for setting AR and RI. For setting AI, the selected indicator was reduction in risk of dental caries (observational studies). An intake of 2.2 g/kg bodyweight is lethal in adults. In children, 15 mg/ kg bodyweight is lethal, and 5 mg/kg bodyweight causes acute symptoms such as nausea, stomach pain, and vomiting. Chronic high intakes of fluoride via drinking water can affect skeletal mineralization. The most common side effect of high fluoride intake is dental luorosis, or “mottled teeth”.

Main data gaps. The main challenges for setting recommended intake in the Nordic and Baltic countries are lack of food composition data reporting fluoride content in food and lack of data on fluoride status in the population.

Deficiency and risk groups. There are no known deficiencies from low/zero fluoride exposure (Kjellevold & Kippler, 2023).

Dietary reference values. IOM set an AI for adults to 3 mg/d and 4 mg/d for females and males, respectively; for infants and children (> 6 months), 0.05 mg/kg/d (IOM, 1997). EFSA set an AI to 0.05 mg/kg/d for both children and adults (EFSA, 2013c). Using reference weights for NNR2023, the AI is set to 3.2 mg/day (females) and 3.7 mg/day for males). Provisional AR is set to 2.6 mg/day (females) and 3 mg/day (males). Values are based on AI from observed dietary intake values set by EFSA (EFSA, 2013c).
Based on EFSA (2018), UL is set at 7 mg/d.

OM SKRIBENTEN

MARIANNE PALM
er vores skribent indenfor biopati.

Marianne er uddannet som biopat/naturopath i biologisk medicin, phytoterapeut og psykoterapeut.