Fedtsyrernes hjælp til smerter
Om hvornår fedtsyrer kan støtte dig i at blive fri for smerter – og hvornår de ikke gør det …
At forstå fedtsyrer og hvordan de arbejder i kroppen, er nok noget af det sværeste at formidle videre, for det er en svær viden, og der kommer uophørligt nye postulater frem fra forskerne. Nogle gange virker det mest som en slåskamp, ikke kun mellem hvilke fedtsyrer der er hensigtsmæssige, og hvilke der ikke er, men også et spørgsmål om at få skabt nogle nye produkter, der indimellem kan ligne gammel vin på nye flasker.
Sagen i en nøddeskal er, at alle fedtsyrer i de forkerte sammenhænge kan agere forskelligt, helt afhængig af om det er en syg eller sund krop, der spiser de forskellige typer af fedtsyrer.
Mange af de studier, der er lavet på fedtsyrer, er lavet på såkaldte sunde individer (hvordan de så end er blevet valgt). Andre studier er lavet på mennesker med forskellige udfordringer, for eksempel på gigtsmerter, på hudproblemer eller på kredsløbsproblemer.
Vi er også udfordret af, at selvom vi alle er homo sapiens på en nogenlunde grøn, men udpint jordklode, spiser vi alle vidt forskelligt, og det gælder også i bittesmå områder som for eksempel Danmark. Fra vestkysten i Jylland til københavnsområdet og endog inden for små områder af København er der vidt forskellige spisevaner, og derfor kan det være svært at sammenligne os med hinanden. Nogle mennesker spiser meget traditionelt med kød, kartofler og grøntsager, andre er gået all-in på rigtig mange grøntsager, frugter, nødder og bær, mens nogle har valgt at blive veganere, pescetarer (grønt plus fisk).
Eller ganske simpelthen er de ret så ligeglade med, hvad de hælder indenbords. Det skal man til gengæld ikke være!
Det er i høj grad fedtsyrerne, der på godt og ondt
styrer vores smerter
Støtte til en krop er meget mere individuel, end studier måske viser
Vi er ikke fuldstændige ens. For afhængigt af dit fædrene ophav, altså dine gener, og afhængigt af hvordan din fordøjelse og hele omsætningen af mad fungerer, både lige når du har spist, og når næringsstofferne lander ude i cellerne, så vil kroppen være god, dårlig eller ekstremt dårlig til at håndtere alle de mærkværdigheder, man tydeligt kan se, er en del af mange danskeres hverdag.
Det gælder sukker i alle camouflerede afskygninger lige fra kager, til alkohol og slik, hvidt brød uden næringsstoffer i, store fede desserter i en kombi af sukker og alle mulige færdigretter, hvor det er tvivlsomt, om der er anvendt gode planteolier. Det er altså ikke kun sukkeret, vi skal udpege som skurke i familien Danmarks madvaner, det er også de dårlige fedtstoffer.
Og nu er vi ved sagens nøddekerne: For vi har brug for fedtsyrer fra planter, for eksempel fra fuldkorn, nødder, grøntsager, frugter og bær, men vi har også brug for omega-3-fedtsyrer, som hovedsageligt kommer fra fisk, hvis de ellers har fået omega-3-rige fødekilder, der kommer fra hørfrøolie, men desværre ikke i så store mængder, at de hjælper os nok, hvis der først er opstået smerter af den kroniske slags. Derfor må mange syge mennesker med smerter finde en vej gennem de mange studier, og her kommer man ikke uden om kosttilskud med omega-3-fedtsyrer.
Alle er nok stadig enige om, at vi generelt får alt for mange fedtsyrer af den forkerte slags: Brankede planteolier, der har været udsat for sollys, færdigretter med lidt kryptiske madolier i, og det, sammenholdt med, at vi får for få omega-3-fedtsyrer, kan meget vel være medårsag til de uheldige smerter, som opstår enten i meget specifikke områder af kroppen, blandt andet i led, eller mere uspecifikke som for eksempel som springende ledsmerter, eller alt for mange smerter efter en ellers sund træning.
Faktisk ved man i dag, også selvom der kommer forskellig forskning, der måske modsiger påstanden, at vi får alt for mange dårlige omega-6-fedtsyrer fra ovennævnte mærkværdigheder og især fra færdigretter, mens vi får for få omega-3-fedtsyrer.
Oven over alt det her svæver arakidonsyre
Det kan være ganske indviklet at forstå, hvad det er, der sker, hvis vi for eksempel får for mange af omega-6-fedtsyrerne (og især af de dårlige, som nævnt ovenfor), eller vi får alt for få af omega-3-fedtsyrerne.
Den kemiske forklaring
I nedbrydningen af de forskellige fedtsyrer kan der udvikles forskellige prostaglandiner, hvor nogle er helt nødvendige for os, andre skal vi ikke danne for mange af, for de skaber smerter. Det kan være alt fra underlivssmerter ved menstruation, migræne, hovedpiner, alt for mange smerter i et gigtramt område. Faktisk er der stort set i alle smerteforløb, akutte som kroniske, en grad af involvering fra disse prostaglandiner. Og tak for det! For nogle af smerterne skal jo opstå, så vi beskytter området, mens andre smerter er helt unødvendige og godt kan reguleres gennem tilførsel af flere omega-3-fedtsyrer.
Prostaglandiner – prosta-glan-diner, har intet med prostata at gøre, men er sådan lidt enkelt forklaret tre signalstoffer, som er en del af hele fedtsyreomsætningen til brugbare eller mindre brugbare stoffer i kroppen, afhængigt af om man er syg eller rask.
For mere info: Se nedenstående film om Prostaglandinsyntesen
Hvilke fedtsyrer er essentielle?
af Sol Nicolajsen
Vores kroppe kan danne de fleste fedtsyrer, men ikke alle, og omega-3 og omega-6 er essentielle fedtsyrer – det vil sige, vi skal have dem tilført gennem kosten.
Omega-3 findes i forskellige former som eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA), der findes i fede fisk og marine alger – og alfalinolensyre (ALA), som er plantebaseret og for eksempel findes i hørfrø, valnødder og hampefrø.
Omega-6 findes i nødder (blandt andet mandler og valnødder), kerner (for eksempel solsikkekerner og græskarkerner) og planteolier (rapsolie, solsikkeolie, vindruekerneolie).
Både omega-3 og -6 er absolut nødvendige for opretholdelsen af sunde cellemembraner og sund og normal hjerne- og øjenfunktion, men det rette forhold mellem de to fedtsyrer er også supervigtigt, og gennemsnitsdanskerens kost (og vestlig kost generelt) byder på et forhold, der desværre ikke er optimalt.
Moderne kost byder typisk på et 1:20-forhold (én del omega-3 til 20 dele omega-6) eller værre. Et mere optimalt forhold ville være 1:3–5. Det er nemlig forholdet mellem de to fedtsyrer, der er afgørende for, hvilken type prostaglandiner der overvejende vil blive produceret.
Prostaglandiner tilhører en gruppe af små hormonlignende stoffer, der produceres i cellemembranen fra arakidonsyre, hvilket kræver omega-3- og omega-6-fedtsyrer som råmateriale.
Arakidonsyre er en langkædet fedtsyre med 20 kulstofatomer, hvorfor prostaglandiner også kaldes eikosanoider fra det græske »eikos«, som betyder 20.
Prostaglandiner har forskellige formål og funktioner i kroppen, og afhængigt af hvilken type det er, kan de blandt andet virke antiinflammatoriske og antikoagulerende (PG1), mens en anden type kan virke stik modsat, nemlig proinflammatorisk, vasokontraherende (påvirke kredsløbet ugunstigt, for eksempel med forhøjet blodtryk til følge) og koagulationsfremmende (PG2).
Både PG1 og PG2 dannes fra omega-6, men det er omega-3, der er afgørende for, hvor meget der produceres af hver.
Omdannelsen til PG2 kræver nemlig en særlig slags enzymer, og disse enzymer har en forkærlighed for omega-3. Det betyder, at hvis der er rigeligt med omega-3 i kroppen, vil enzymerne automatisk koble på omega-3 (og producere PG3, som også har forskellige regulerende funktioner, men anses for at være mindre inflammatorisk end PG2) med det resultat, at der er færre enzymer til rådighed for proinflammatorisk PG2-produktion fra omega-6.³
I stedet vil en større mængde af omega-6 blive brugt til at danne antiinflammatorisk PG1, da denne proces nemlig ikke kræver enzymaktivitet.
Det rette forhold mellem omega-3 og omega-6 er derfor helt afgørende i forhold til inflammations- og smertepotentialet i kroppen.
De bedste kilder til omega-3 er fede fisk, krill og alger. Der findes også rige mængder af plantebaseret omega-3 i for eksempel hørfrøolie, men det er den kortkædede af slagsen, nemlig ALA, og selvom kroppen kan omdanne ALA til de mere langkædede og gavnlige EPA’er og DHA’er, så er konverteringsraten ekstremt lav.
Arachidonsyre
(ofte forkortet ARA, og på dansk ofte stavet arakidonsyre) er en flerumættet fedtsyre, der findes i kød og i større mængder i for eksempel lever, kylling, æg, oksekød og svin.
Lidt fagsnak
Ligesom omega-3-fedtsyrer bruges omega-6-fedtsyrer dels til at holde cellemembranerne »bløde« og flydende og dels til at danne signalstoffer i kroppen (prostaglandiner, leukotriener og thromobxaner, samlet set kendt som eicosanoider).
Konklusionen om forholdet mellem omega-3- og omega-6-fedtsyrer er ikke nem. For nyere studier peger også på, at sportsfolk, som gerne vil opbygge større muskelmasse, måske kan få glæde af at kigge mere på arakidonsyre som en mulig naturlig præstationsfremmende aktør. Det skriver Anders Nedergaard mere om på sin hjemmeside, www.andersnedergaard.dk.
Her på Nature Health vil vi følge udviklingen med spænding, og imens er det stadig indlysende: Spis sunde fedtstoffer, få masser af omega-3-fedtsyrer, og undgå junkfood og brankede fedtstoffer.
Du kan opsøge en behandler, hvis du har kroniske smerter og blive vejledt for eksempel af en ernæringsterapeut eller en biopat/naturopath ibm.
Lidt om smerter
At mennesker med hyppige smerter eller kroniske smerter konstant er på jagt efter nogle bivirkningsfrie midler, er helt naturligt. For alle, både læger og ikke-læger ved godt, at det langtfra er holdbart at spise smertestillende midler i dagligdagen og specielt ikke, hvis det er gennem uger og år.
Derfor har redaktionen hilst al viden om smertelindring velkommen, vi har kigget på produkter med urter, vi har set på, hvad smerter egentlig er, og skal de alle helst fordufte som dug for solen? Nej, der er faktisk gode smerter og dårlige smerter, og du kan ved at skrive »smerter« i søgefeltet finde et væld af artikler, der fortæller om, hvad du kan gøre ud over at lade naturlige ingredienser i din hverdag blive et must-have for din krop.
Læs for eksempel om, hvad inflammation egentlig er for en størrelse, og hvad du selv kan gøre.
Ekstra tips
Vi har også fået lov til af Lene Lysholm, forfatter til »Funktionel Kost«, at dele hendes lækre antiinflammatoriske opskrifter, så du let kan få inspiration til en smertefri hverdag – forslag, der i øvrigt kan bruges af hele familien, også selvom man er sund og rask – eller har andre udfordringer end smerter.
Mød Lene Pilegaard
Lene Pilegaards artikler om smerter rummer virkelig mange nyttige metoder, du kan tænke over og måske inddrage i din hverdag og dine refleksioner over dine smerter.
Lene Pilegaard er nok et af de mennesker, jeg kender, der er mest vidende om bækkener, om smerter og især om sammenhænge med resten af kroppen. Lene er fast skribent i sund-forskning, hvor du finder artikler fyldt med nye måder at anskue smerter på. Og vel at mærke ikke kun bækkensmerter, men smerter i det hele taget. Og jo, smertesignaler opfanges af hjernen, og derfor er den jo også en central rolle i mange af Lenes artikler.
Lene er forfatter til »Smerte er fantastisk«, og du kan lære rigtig meget om smerter, om bogen og om bækkener på: www.smertererfantastisk.dk.
Herunder finder du links til nogle af Lenes artikler, flere er på vej!
Øvelser på Youtube
I et studie, hvor man kiggede på mængden af forskellige flavonoider og catechol til at reducere inflammation i blodkarvæggene (endothelceller), kunne man bekræfte, at det ikke kun er salicin, der kan virke inflammationshæmmende, men også andre aktive stoffer bidrager til virkningen.
Du skal vælge en god kvalitet
Flere studier viser, at der kan være store forskelle på, hvor pilen er vokset op og mængden af de aktive stoffer. Hold derfor øje med forskellige produkter med pilebark, og bed producenten om at redegøre for, om man har styr på kvaliteten, som blandt andet afspejler sig i mængden af salicin, og at det er et fuldspektrum-ekstrakt, så man sammen med salicin også får de andre aktive stoffer.
Lidt mere fagsnak
Pilebarkekstrakt har været anvendt i tusinder af år som et antiinflammatorisk, feberstillende og smertestillende middel. Der er udført et lille antal kliniske undersøgelser, som understøtter brugen af pilebarkekstrakter ved kroniske lænde- og ledsmerter og slidgigt.
Pilebarkekstrakter er også meget udbredt i sportspræstations- og vægttabsprodukter, formentlig på grund af den antiinflammatoriske og smertestillende virkning.
Forskellige in vitro- og dyreforsøg har vist, at den antiinflammatoriske aktivitet af pilebarkekstrakt er forbundet med nedregulering af inflammatoriske mediatorer, tumornekrosefaktor-α og nuklear faktor-kappa B. Selvom pilebarkekstrakter generelt er standardiserede i forhold til salicin, kan andre ingredienser i ekstrakterne, herunder andre salicylater samt polyfenoler og flavonoider, også spille en fremtrædende rolle i de terapeutiske virkninger. Skadelige virkninger synes at være minimale sammenlignet med ikke-steroide, anti-inflammatoriske lægemidler, herunder aspirin. Den primære grund til bekymring kan være allergiske reaktioner hos salicylat-følsomme individer.
Det ved man også om pilebarkekstrakt
Traditionelt har man altid haft fokus på pilebarkens evne til at øge blodgennemstrømning i al type væv, fjerne affaldsstoffer og derigennem hjælpe med at tilføre næringsstoffer, også ud til celler, der på alle måder kan lide under et immunforsvar, som af forskellige årsager belaster cellevæggene. Man kan se, at den rette pilebarkekstrakt er med til at regulere immunforsvaret, så det er lettere for cellerne og dermed for kroppen at komme gennem kroniske smerter eller få færre smerter undervejs i et sygdomsforløb.
Pilebark kan også hjælpe hævede led og ømme muskler.
OM SKRIBENTERNE
MARIANNE PALM
er vores skribent indenfor biopati.
Marianne er uddannet som biopat/naturopath i biologisk medicin, phytoterapeut og psykoterapeut.
SOL NICOLAJSEN
er vores skribent hos Naturehealth.
Sol er under uddannelse til biopat i biologisk medicin (har studeret i naturopati i Australien) og er indehaver og produkt-formulator af ‘Tree & Earth Skincare’ med egenproduktion af sunde og naturlige hud-og hårplejeprodukter.
LÆS VIDERE HER
VIDEO
