Man deler hyppigt forsøgspersonerne op i to grupper: Den ene gruppe får kapsler med de aktive stoffer, den anden gruppe får »snydekapsler«. Hvis et forsøg er enkelt-blindet, ved lægen godt, hvem der får de aktive stoffer.

At hverken klient eller læge ved, hvem der får kapsler med de aktive stoffer.

Alle deltagere bliver udvalgt ved lodtrækning.

En biomarkør eller biologisk markør er en målbar indikator af en biologisk tilstand. Biomarkører måles ofte for at evaluere normale biologiske processer, sygdomsfremkaldende processer eller farmakologiske reaktioner på en medicinsk behandling, dvs. til diagnose og behandling. Det er typisk, når du får taget blodprøver, at man kigger efter bestemte biomarkører for at se, om der er nogle værdier i blodet, der ligger uden for det, man betragter som normalen. Det er meget forskelligt fra plante til plante, hvilke biomarkører man kan bruge som et stabilt redskab til at vurdere planten på.

Når man laver forsøg, lægger man alle resultaterne ind i en computer, der beregner, om det var tilfældigt, at forsøget fik det udfald, man fik, eller ej. Sagt med andre ord: Når noget er signifikant, har man sandsynliggjort, at det ikke var tilfældigt, at for eksempel et produkt eller nogle aktive stoffer virkede i forsøget.

Bliver der nok forskning rundt om i verden, kan der blive lavet en meta-analyse. Det er som regel et institut af en eller anden art, der bruger tid på at finde al forskningen frem. Dernæst sorterer de i forskningen og sorterer det bort, som de ikke synes, har nok værdi (og her opstår første problem, for et forsøg med 20 personer kan vise vejen for større studier, men er isoleret set måske ikke så interessant, og det kan skabe skævhed i den senere meta-analyse) Men uanset, så går de i gang med at kigge på alle de studier, som de finder, har en værdi, og ud af det kommer der en analyse.