Vaskulitis
Vaskulitis er en fælles betegnelse for inflammation i blodkarrene i kroppen. Det er en autoimmun reaktion på endothelcellerne, som forårsager inflammationen. Alle blodkar kan være ramt, dog er det primært venerne, som rammes.
Vaskulitis kaldes også for karbetændelse.
Der er forskellige typer af vaskulitis, og afhængig af hvilke kar der er mest angrebet, kan det være svært at stille diagnosen, og hvilke typer skader der opstår.
Typerne: bechets, buegers, Churg-Strauss, Cryoglobulinemia, Giant cell arteritis, Kawasakis, Takayasu’s og Granulomatose Schönlein-Henochs purpura
Den rammer oftest ældre kvinder og optræder hyppigt sammen med andre autoimmune sygdomme.
Det er ikke en arvelig sygdom
Primære vaskulitter
Karbetændelsen er det dominerende sygdomstegn eller det eneste sygdomstegn.
Diagnoserne som kæmpecelle-karbetændelse Granulomatose med polyangiitis, Churg-Strauss, Schönlein-Henochs purpura, eosinofil granulomatose med polygiitis og mikroskopisk polyangiitis er under den primære vaskulitis.
Primær vaskulitis er autoimmun, hvor der oftest ikke findes en underliggende sygdom/årsag til sygdommen.
Vaskulitis opdeles efter, hvilke blodkar som rammes af betændelsen.
De store blodkar
Karbetændelsen i aorta og de store arterier, der angriber pulsårerne i hoved (kæmpecellearteritis). Tindingeregionen (arteria temporals) rammes ofte.
Sygdommen ses hyppigst hos folk over 50 år og ses oftest med muskelgigtsygdommen (polymyalgia rheumatica).
Den er ikke sjælden.
Takayasus arteritis (karbetændelse i aorta og de store arterier) forekommer oftest hos 50 + kvinder.
De mellemstore blodkar
En sjælden blodkarsygdom (Polyarteritis nodosa) rammer de mellemstore og små pulsårer. Den er meget sjælden og ses i alle aldre. Hyppigst vil den ses i 20-60-årsalderen. Polyarteritis nodosa (PAN) rammer ikke nyrerne.
PAN ses oftere hos mænd end hos kvinder.
PAN kan også angribe kar i kønskirtlerne hos mænd, hjerne, øjne og bugspytkirtel.
Mange af patienterne, som har fået diagnosen PAN, hører nu under diagnosen MPA (mikroskopisk polyangiitis.) Den store forskel er, at PAN aldrig angriber de små blodkar i nyrerne.
Ældre undersøgelser beskriver både PAN og MPA under samme sygdom, så der er en usikkerhed omkring hyppigheden af Polyarteritis nodos.
Er PAN kun begrænset til huden, kaldes den Kutan polyarteritis nodos.
Kawasakis syndrom
Store, mellemstore og små arterier er ramt af karbetændelse i kombination af hævelse af lymfeknuder. Andre kar (aorta og vener) kan også være ramt. Kawasakis sygdom ses oftest hos børn.
De små blodkar
- Her ses der granulomatose med polyangiitis (GPA), som er karbetændelse i de små og mellemstore blodkar, hvor luftvejene og nyrerne hyppigt bliver angrebet.
- Ved eosinofil granulomatose med polyangiitis (EGPA), som tidligere blev kaldt Churg-Strauss, er det de små og mellemstore blodkar, som er belastet hos astmapatienter. Både lunger og nyrer kan være ramt.
- Mikroskopisk polyangiitis, hvor de små blodkar, især i nyrerne og lungerne, rammes.
- Henoch-Schönleins purpura. De betændte kar rammer hyppigst mavetarmkanalen, huden og nyrerne. Symptomer, som oftest ses her, er ledhævelse og ledsmerter.
- Essentiel kryoglobulinæmisk vaskulitis. Der er forekomst af kryoglobuliner (antistof i blodet). Huden og nyrerne rammes hyppigt.
- Kutan leukocytoklastisk vaskulitis er ofte godartet og ses kun i huden. Den er hyppigt forekommende, især hos ældre.
Obs. Husk at følge de råd fra lægerne, der gives til den enkelte sygdom.
Sekundære vaskulitter
Er betegnelsen for vaskulitis, der forekommer som et symptom ved andre sygdomme. Sekundær vaskulitis kan være en reaktiv tilstand på grund af infektioner eller allergi.
Ses for eksempel ved:
Gigtsygdomme
Eksempler på gigtsygdomme kan være reumatoid artritis, systemisk lupus erythematosus, dermatomyositis/polymyositis og Sjögrens syndrom.
Infektionssygdomme
Eksempler her kan være Parvovirus B19, HIV, Hepatitis B og C.
Kræftsygdomme
Eksempler er lymfekræft, karcinomer og knoglemarvssygdomme.
Sekundære vaskulitter kan også komme af overfølsomhedsreaktioner ved lægemidler som sulfapræparater, allopurinol og penicilliner.
Symptomerne
- Dette er kun nogle af de symptomer, der kan opstå, ikke alle symptomer fås ved hver enkelt vaskulitis.
- Sår, som oftest ses på områder som underekstremiteter, de ses sjældent i ansigtet, på fodsåler eller på hænderne – de er meget smertefulde
- Ødemer i det omkringliggende væv
- Rødfarvning af huden
- Blødning i ramte organer
- Feber
- Vægttab
- Træthed
- Hudlæsioner
- Ledsmerter
- Slaphed
- Neurologiske symptomer
- Symptomer varierer, alt efter hvilke dele af kroppen/organerne der er ramt
- Øjnene kan blive påvirket ved kæmpecelle-karbetændelse.
- Kan have mange forskellige symptomer, da forskellige organer og områder i kroppen kan være involveret, og også variationen af sygdommen.
- Der vil oftest ses
- Træthed
- Feber
- Vægttab
- Pludseligt opståede smerter, som optræder mere eller mindre
- Sovende prikkende fornemmelse
- Ømhed
- Smerter i muskulaturen, som kan ses at være hyppige i sygdommens tidlige forløb
- Ledsmerter, hvor der ofte ikke er hævelse involveret
Mulig støtteterapi fra naturlige midler
SanoKardio, som har blandt andet tomatekstrakt i sig, E-vitamin, betacaroten og thiamin.
Tomater indeholder farvestoffet lycopen, der er en karotenoid, som er en kraftig antioxidant. Lycopen modvirker de inflammatoriske processer i kroppen og er hyppigt brugt til inflammationer for eksempel i blodkarrene.
D-vitaminniveauet kan være lavere hos folk med vaskulitis. Anbefales ved langtidsbehandling med visse typer af medicin. D-vitamin kan være en støtte til et svagt immunforsvar og autoimmune sygdomme.
E-vitamin er en god antioxidant, som ved nogle studier kunne ses at minimere blodkarskader. Der kigges stadigvæk på antioxidanters effekt til vaskulitis. E-vitamin styrker kredsløbet og immunforsvaret.
B1-vitamin, som også kaldes for thiamin, giver energi og regulerer energistofskiftet. B1-vitamin er vigtigt for nervesystemet, hjerne-, muskel- og hjertefunktionen. Thiamin er en antioxidant.
Betakaroten, som omdannes til A-vitamin, er en vigtig antioxidant, som beskytter blandt andet vores cellemembraner mod de frie radikaler. A-vitamin styrker også vores immunforsvar.
C-vitamin kan øge niveauerne af gluthathione-peroxidase i blodet. Er en god antioxidant, som ved nogle studier kunne ses at minimere blodkarskader. Der kigges stadigvæk på antioxidanters effekt til vaskulitis. C-vitamin styrker immunforsvaret. C-vitamin er cellebeskyttende og god til forebyggelse ved kredsløbslidelser. Inflammation i årerne hæmmes.
B12 styrker immunsystemet og vedligeholder immunsystemet, er god ved stress og forbedrer hukommelsen.
Calcium anbefales ved langtidsbehandling med visse typer af medicin. Rådfør dig med din læge. Calcium er godt for immunsystemet. Husk dog ved ekstra tilskud af calcium, at D3 og magnesium skal kombineres, da calcium ikke tages alene.
Selen kan øge niveauerne af gluthathione-peroxidase i blodet, som mange med vaskulitis har lave niveauer af. Selen er en antioxidant, som er nødvendig for immunforsvaret og kredsløbet. E-vitamin forstærker selens effekt.
Pycnogenol er antiinflammatorisk, og ved lupus vaskulitis er det set, at der efter otte uger var mindskning i nogle af symptomerne. Der kunne også ses et fald i den oxidative stress, som var hos lupus vaskulitis-patienterne. Forsøget med pycnogenol er p.t. kun et pilotstudie, men resultaterne ser så gode ud, at der bør forskes mere i det.
Omega-3 er en essentiel fedtsyre, som er en vigtig komponent for kommunikationen mellem cellerne, er en byggesten for alle celler og har en gavnlig effekt på blodtrykket og kolesterol.
Q10 er et coenzym, som alle celler i kroppen skal bruge for at danne energi. Hjertemusklens celler har specielt et stort behov for Q10. Coenzymet er også en god antioxidant.
Urter til vaskulitis
Allium sativum nedsætter forhøjet kolesterol, modvirker arteriosclerose, nedsætter forhøjede lipider i blodet, fremmer kredsløbet og nedsætter forhøjet blodtryk. Hvidløg fremmer desuden blodomløbet direkte. Allium sativum hæmmer blodpladesammenklumpning og nedsætter blodets viskositet.
Mineralet geranium i hvidløg virker blodkarudvidende. Hvidløg er inflammationshæmmende.
Zingiber officinale hæmmer tromboxansyntesen, prostaglandinsyntesen og er kredsløbsstimulerende på det perifere kredsløb. Ingefær hæmmer også arakadonsyre, så den er inflammationshæmmende. Zingiber officinale fremmer optagelsen af andre urter.
Curcuma longa er et godt glutathioneboost, den er inflammationshæmmende og har en antioxidant effekt. Gurkemeje hæmmer blodpladesammenklumpningen og er kolesterolnedsænkende.
Camellia sinensis indeholder aminosyren L-theanin, som fremmer hukommelsen og evnen til at fokusere, den forbedrer humøret ved at øge dopamin og serotonin. Grøn te hjælper også med at reducere stress uden at virke sløvende. Grøn te er en stærk antioxidant og styrker immunsystemet. Camellia sinensis sænker niveauet af kolesterol og triglycerider i blodet samt oxidering af LDL.
Astragalus membranaceus er immunstimulerende, blodtrykssænkende. Astragalus membranaceus fremmer vævsregenerering og heling og er styrkende ved immunforsvaret. Den er god ved forhøjet blodtryk, forbedrer søvn.
Silybum marianum er et glutathioneboost og er en antioxidant og inflammationshæmmende. Marietidsel er beskyttende mod frie radikaler. Marietidsel bruges også ved forhøjet kolesterol. Silybum marianum er en god leverurt.
Eleutherococcus senticosus er immunstimulerende og forbedrer den fysiske og psykiske ydeevne. Russisk rod har en normaliserende effekt på funktionerne i kroppen. Urten hæmmer svækkelsen, som kommer ved kroniske sygdomme og fremmer helingsprocessen.
Schisandra chinensis er en antioxidant og beskytter mod oxidativt stress. Schisandra fremmer modstandskraften mod sygdomme og stress og øger kroppens fysiske udholdenhed.
Rhodiola rosea stimulerer produktionen af serotonin og dopamin. Rosenrod maksimerer produktionen af mitokondriernes ATP og beskytter mod frie radikaler. Rhodiola rosea har en antioxidant effekt og er styrkende for kroppen. Rosenrod er immunstimulerende og modvirker stress samt øger kroppens psykiske og fysiske udholdenhed.
Angelicae Gigantis Radix er god ved inflammationssygdomme. Angelicae Gigantis Radix kaldes også for Angelica sinensis. Angelicae Gigantis Radix hæmmer blodpladesammenklumpningen, inflammation og åreforkalkning. Urten stimulerer immunsystemet.
Vær opmærksom på dine daglige madvaner
Vælg en antiinflammatorisk kost og godt med krydderier.
Seleniumrig mad, sulfurrig mad, glutathione er afhængig af aminosyrer som cysteine for dens synthesis.
Få spist fødevarer som fisk, tang, alger, fuldkornsprodukter, frø/kerner, citrusfrugter, grøntsager, mørke frugter som nogle af de få ting i en antiinflammatorisk kost.
Obs! kolesterol må ikke være højt.
Træning, træning, træning!
I det omfang man kan, gerne styrketræning
Træning kan også hjælpe mod oxidativ stress og styrker antioxidant-effekten, især gluthione, dog skal man huske hviletiderne, ellers kan man risikere at mindske gluthatione.
Kardiovaskulær træning, hvor der gradvist øges arbejdsbelastningen med tre minutters interval, og hvor der også huskes opvarmning og nedkøling/afspænding.
Opbyg, når sygdommen er i bero.
Træning er med til at styrke kroppen fysisk og psykisk. Der skal trænes regelmæssigt, men husk at tilpasse træningen til eget niveau. I perioder vil der kunne trænes meget, i andre vil der være meget lidt træning. Selvom sygdommens symptomer ikke giver lyst til at træne, er det stadigvæk vigtigt at gøre det, i det omfang træning er mulig.
Pas også på med at overgøre træningen i begyndelsen, så du ikke overanstrenger dig og ender med en lang træningspause. Overanstrengelse kan føre til smerter.
Nogle af fordelene ved træning er:
- Lindring af smerter
- Forebyggende ved sygdomme
- Forbedrer overskud, sundhed og velvære i hverdagen
- Giver et socialt netværk
- Forbedrer nattesøvnen
- Mindsker overvægt
Søvn
- Husk søvn og meditation for at få ro på sind og krop.
- Dårlig søvn giver oxidativ stress.
- En god nattesøvn giver bedre velvære og energi til dagens gøren.
Andet
Der er blevet kigget på, at ved nogle tilfælde kunne let tøj begrænse forekomsten af læsioner.
Hyperbar iltterapi (HBO) har vist sig at være en gavnlig og effektiv terapi til den vaskulære inflammatoriske respons, hvor den medicinske behandling ikke har været tilstrækkelig ved ikke-helende hudsår. Der kigges dog stadigvæk på terapiformen for vaskulitis.
Til dig, der gerne vil vide mere om vaskulitis
Skriv omkring skolen og behandlerne her et sted.
Der er vigtigt at få foretaget laboratorieprøver, så der kan fastslås graden af inflammation, udelukke andre sygdomme, se hvilke organer der er involveret og for at holde øje med sygdommen.
Der vil oftest ses leukocytose, anæmi og trombocytose. Under medicinsk behandling er det vigtigt at tjekke de ovenstående blodværdier.
Hos mange patienter med vaskulitis ses det, at de har ANCA (Anti Neutrofilocyt Cytoplasma Antistof), heterogene gruppe-autoantistoffer, der er rettet mod enzymer i de neutrofile celler. Typen af ANCA kan pege en i retning af den diagnostiske retning. ANCA kan også ses i en række andre sygdomme.
CRP er som regel også forhøjet, dog kan værdierne ligeledes være forhøjet ved mange andre sygdomme.
Der findes ikke en diagnostisk standard for vaskulitis. Diagnosticeringen kan være vanskelig at stille, da sygehistorien kan sættes på mange andre sygdomme.
Inden samtale med lægen vil personen som oftest i et stykke tid have haft uforklarlig feber, udslæt, ledsmerter, muskelsmerter, vægttab og slaphed.
Nogle gange er røntgen ikke tilstrækkelig til at vise vaskulitis-forandringer, derfor kan HRCT-thorax-udredning være nødvendigt.
Medicin
Der vil for det meste være en intensiv behandlingsperiode på omkring tre til seks måneder, hvorefter doserne trappes ned, hvor der så fortsættes med vedligeholdelsesbehandling, som kan vare op til 24 måneder, i nogle tilfælde vil vedligeholdelsesbehandlingen vare længere. Det kan være nødvendigt med livslang behandling i visse tilfælde.
Behandlingen af vaskulitis består af tre faser:
- Induktion af remission
- Vedligeholdelsesbehandling
- Recidivbehandling
Induktion af remission
Her bruges prednisolon og methotrexat eller rituximab/cyclophosphamid, hvis vaskulitis er lokaliseret og i tidlig sygdom
Er det en generaliseret, organtruende vaskulitis bruges prednisolon og cyclophosphamid eller rituximab.
Livstruende bør behandles med prednisolon og cyclophosphamid.
Vedligeholdelsesbehandling
Der begyndes efter tre til seks måneders induktionsbehandling, hvis remission er indtrådt med methotrexat, azathioprin eller mycophenolatmofetil.
Prednisolon nedtrappes.
Der anbefales fem års vedligeholdelsesbehandling ved granulomatose med polyangiitis.
Vedligeholdelsesbehandlingen kan være nødvendig i 24 måneder, andre har behov for livslang vedligeholdelsesbehandling.
Recidivbehandling
Personer med ranulomatose med polyangiits kan have cirka 50 procent risiko for recidiv.
Ved let recidiv kan der behandles med prednisolon og optimering af den immunsuppresive behandling.
Ved alvorligt recidiv kræves ny fuld induktionsbehandling eller rituximab.
Links – skrevet af Johanne Hartung:
https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/vaskulitis/
https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/smaa-vaskulitter-gpa-og-mpa/
https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/takayasus-arteritis/
https://www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/muskelgigt-og-kaempecelle-karbetaendelse/
http://dok.regionsjaelland.dk/view.aspx?DokID=504075
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35277211/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21391523/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23193816/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/7053438/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33340057/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28052946/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19560849/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/6895588/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26548536/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26661754/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30687951/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26588711/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32692190/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35363167/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29901610/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/8422575/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12813616/
https://www.healthline.com/nutrition/how-to-increase-glutathione
https://greenmedinfo.com/article/statin-induced-vasculitis-has-been-reported
https://greenmedinfo.com/article/paeoniflorin-6-o-benzene-sulfonate-cp-25-improves-vasculitis
https://www.jkmood.org/archive/view_article?pid=jkmood-32-3-116
http://jikm.or.kr/journal/view.php?doi=10.22246/jikm.2018.39.5.964
https://academic.oup.com/rheumatology/article-abstract/41/3/274/1784244
https://academic.oup.com/rheumatology/article-abstract/52/9/1680/1793321
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/art.11471
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/acr.22827
https://link.springer.com/article/10.1007/s40257-016-0218-0
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/j.1468-3083.2006.01504.x
https://www.marshall.edu/hpl/publications/pdf/A 15-YEAR STUDY.pdf
https://bmjopen.bmj.com/content/8/10/e023769.abstract
https://www.auh.dk/patientvejledninger/led-og-bindevavssygdomme/sygdomme/smakarsvaskulit/
https://sund-forskning.dk/artikler/allium-sativum/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/?term=vasculitis+exercise
https://scholar.google.dk/scholar?hl=da&as_sdt=0,5&q=vasculitis+exercise&oq=vasculitis+ex
https://sund-forskning.dk/artikler/zingiber-officinale/
https://sund-forskning.dk/artikler/gron-te-for-godt-humor-og-mindre-stress/
https://sund-forskning.dk/artikler/astragalus-membranaceus/
https://sund-forskning.dk/artikler/curcuma-longa/
https://sund-forskning.dk/artikler/silybum-marianum/
https://sund-forskning.dk/artikler/eleutherococcus-senticosus/
https://sund-forskning.dk/artikler/schisandra-chinensis-0/
https://sund-forskning.dk/artikler/rhodiola-rosea-3/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22705330/
https://sund-forskning.dk/artikler/angelica-sinensis/
https://sund-forskning.dk/artikler/q10-mindsker-muskelskader-og-forbedrer-praestationsevnen/
https://www.pharmanord.dk/news/q10-bliver-igen-fremhavet-af-forende-hjertetidsskrift
https://sund-forskning.dk/artikler/lycopen-karotenoiden-i-kamp-mod-inflammationen/
https://sund-forskning.dk/artikler/ah-min-tomat-og-alle-dens-virkninger/
https://sanokardio.dk/laes-mere/livsstil/6-maader-at-faa-gang-i-hjertet/
Håndbog i lægeplanter af Michael Thomsen – til urterne.
Lev sundt med vitaminer og mineraler af Henrik Dilling
Kend din urt – Det gode kvindeliv med naturens medicin af Rikke Goerlich
OM SKRIBENTEN
JOHANNE PRYDS HARTUNG
er vores skribent indenfor biopati.
Uddannet zoneterapeut 2022, støtteterapeut til autoimmune sygdomme 2022 og Biopat/Naturopath ibm.
Symptomerne
- Dette er kun nogle af de symptomer, der kan opstå, ikke alle symptomer fås ved hver enkelt vaskulitis.
- Sår, som oftest ses på områder som underekstremiteter, de ses sjældent i ansigtet, på fodsåler eller på hænderne – de er meget smertefulde
- Ødemer i det omkringliggende væv
- Rødfarvning af huden
- Blødning i ramte organer
- Feber
- Vægttab
- Træthed
- Hudlæsioner
- Ledsmerter
- Slaphed
- Neurologiske symptomer
- Symptomer varierer, alt efter hvilke dele af kroppen/organerne der er ramt
- Øjnene kan blive påvirket ved kæmpecelle-karbetændelse.
- Kan have mange forskellige symptomer, da forskellige organer og områder i kroppen kan være involveret, og også variationen af sygdommen.
- Der vil oftest ses
- Træthed
- Feber
- Vægttab
- Pludseligt opståede smerter, som optræder mere eller mindre
- Sovende prikkende fornemmelse
- Ømhed
- Smerter i muskulaturen, som kan ses at være hyppige i sygdommens tidlige forløb
- Ledsmerter, hvor der ofte ikke er hævelse involveret