Betacarotener
En gentest fra for eksempel Atlas.com kan afsløre, om du skal give de stærkt pigmenterede grøntsager og frugter mere opmærksomhed end andre, for måske mangler du det enzym, som gør, at du let kan omdanne carotenoiderne, blandt andet betacaroten, til retinol, der senere bliver til A-vitamin i kroppen.
Hvad er betacaroten?
Betacaroten er et carotenoid. Carotenoiderne inddeles i to hovedgrupper: Carotener og xantofyler. Carotener består af brint og kulstof, mens xantofyler derudover indeholder ilt-atomer. Betacaroten tilhører en gruppe gule og røde plantefarvestoffer – også kaldet pigmenter. Det er betacaroten, der giver gulerødder deres orange farve. Betacaroten er fedtopløseligt, dvs. at det optages bedst sammen med et fedtstof, hvilket sker i den øvre del af tyndtarmen. Betacaroten er også et provitamin, idet det kan omdannes til A-vitamin, når kroppen har behov for det. Betacaroten fremstilles også i en syntetisk udgave, der blandt andet bruges som farvestof i fødevarer.
56 forskellige carotenoider står til tjeneste for dig
De forskellige typer af carotenoider i morgenfrue er blevet identificeret, og hvis man ellers undlader at lade dem gå gennem en forsæbningsproces, hvilket man ikke gør i cremer og kosttilskud med morgenfrue, indeholder blomsterne 56 forskellige typer af carotenoider. Det gør morgenfruen til et særligt godt bekendtskab, når man gerne vil få den bedst mulige opheling af en problemhud, hvor antioxidanterne understøtter det lokale immunforsvar i sine bestræbelser på at forebygge hud- og slimhindeproblemer.
Konklusion
Kigger man på de internationale monografier vedrørende morgenfrueekstrakter, kan man se, at både British Herbal Pharmacopea- og Escop-monografierne nævner, at urteteer eller tinkturer med morgenfrue kan virke indvortes på huden.
Der mangler tilsyneladende nyere forsøg, men når man med moderne metoder ser, hvor rigt et indhold af carotenoider, der er i et seriøst ekstrakt af planten, og man i dag også kender for eksempel carotenoiden lutein for sin virkning, er det helt naturligt, at den farvestrålende morgenfrue har fundet vej til blandt andet Sandvig Pharmas ReAge til at beskytte slimhinder og hud.
Mange studier bekræfter udvortes brug af Calendula officinalis, morgenfrue, som en vigtig støtte til sårbehandling, både på huden og i mundens slimhinder. Suppler derfor gerne med en god calendula-creme, og drik gerne rigeligt af teen. Sørg hver dag for farverige grøntsager, som er spækket med carotenoider, blandt andet tomater, gulerødder, peberfrugter og alle farverige frugter.
Lutein fra morgenfrue beskytter huden mod oxidativt stress og beskytter derfor mod udefrakommende påvirkninger. Morgenfrue skaber hurtigere heling af huden og har også antibakterielle egenskaber på både hud og slimhinder.
OM SKRIBENTEN
MARIANNE PALM
er vores skribent indenfor biopati.
Marianne er uddannet som biopat/naturopath i biologisk medicin, phytoterapeut og psykoterapeut.