Stressgrader — akut og kronisk stress
Stress er blevet et modeord, der bruges om alt lige fra et hæsblæsende juleindkøb til alt for stort arbejdspres. Rigtig stress er en fysisk sygdom, som der bør tages hånd om så hurtigt som muligt.
Hypothalamus er den oprindelige del af hjernen, som påvirkes af vores følelser, og som styrer det autonome nervesystem og hormonkirtlerne. Under den akut opståede stress, som kaldes alarmfasen, producerer binyrerne store mængder adrenalin, der gør os klar til at kæmpe, “fryse” eller flygte – en mekanisme, som tidligere var meget vigtig for bl.a. jægere og naturfolk. Adrenalinen tilfører sukkerstoffer til hjerne og muskler, der sikrer, at organerne fungerer optimalt, og blodet fortykkes, så det hurtigt kan størkne i tilfælde af læsioner.
Den første reaktion på stress er både positiv og livsvigtig. Det er selvfølgelig godt at kunne yde sit bedste både fysisk og psykisk, men tilstanden er meget energikrævende og bør kun vare ved i kort tid. Hvor lang tid det enkelte menneske kan klare at være i denne akutte alarmfase, er meget individuelt.
I modsætning til tidligere tiders jægere får det moderne menneske ikke altid løbet adrenalinet og de andre stoffer af sig. Føler vi os bombarderet med nye impulser, nye opgaver og nye krav, hvor alarmfasen bliver en langstrakt affære, får vi så at sige ikke slukket for hypothalamus. Kroppen oplever, at den til stadighed skal reagere på trusler, hvad enten de er reelle eller blot er en del af vores fastlåste tankemønster, hvor vi føler, at vi altid har for travlt.
Det er ophobningen af de mange hændelser fra hverdagen og den undertrykte fysiske reaktion, der fører til kronisk stress. Der opstår et misforhold mellem de fysiologiske reaktioner, fordi de ikke er designet til den moderne livsførelse. Vi bliver siddende, selv om vi burde flygte eller kæmpe. Vi får alt for mange input til, at vi kan nå at reagere. Vi når ikke at restituere os, og det er som at trække på kassekreditten i tide og utide. Efterhånden melder den kroniske stress sig med de første fysiske symptomer.
Det er især den moderne livsførelse med for mange eller for tunge bolde i luften, som belaster nervesystemet, og som dermed også påvirker hormonsystemet, immunforsvaret og kredsløbet.
Her får du en osteopats bud på at blive mere opmærksom på spændinger i kroppen, øvelser du kan bruge i din hverdag.
Grad 1 stress
De første tegn på kronisk stress er som regel træthed og en øget muskelspænding i mange af kroppens muskler. Det kan vise sig som hovedpine, ondt i skuldre, ryg og nakke. Tilstanden er ufarlig, og problemerne kan let løses ved at slappe af, få lidt massage, gå i svømmehal eller dyrke en sport med masser af bevægelse og gerne frisk luft, så kroppen får fornyet energi.
Grad 2 stress
Forværres stressbelastningen, begynder nervesystemet at røre på sig. Det autonome nervesystem, som ikke er underlagt viljens kontrol, kan skabe symptomer som dårligt humør, ondt i maven, hjertebanken og koncentrationsbesvær. I denne fase er der stadig en del af alarmberedskabet tilbage. Kroppen kan i løbet af kort tid reagere med mange akutte infektioner, med kronisk træthed eller med diffuse symptomer, og det kan være umuligt at stille en medicinsk diagnose. Her bør årsagerne bag problemerne findes, så de kan blive løst, og energien bør bruges til at finde nye måder at håndtere livet på. Lytter vi til kroppens signaler, vil vi forholdsvis hurtigt kunne skabe en sund balance igen. Kroppen vil ophøre med at komme med smerter og uro, og humøret vil stige.
Lytter vi ikke, tærer vi på kroppens ressourcer af næringsstoffer, og der opstår nemt mangel på vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer. Det bliver til en ond cirkel, da vi netop på grund af stress slækker på de gode kostvaner, ikke får tygget vores mad ordentligt og ofte får et større forbrug af stimulanser, som kræver endnu mere af kroppen. Så en af måderne at undgå, at en alarmfase eller at stress af grad 2 bliver til grad 3, er at sørge for ekstra kosttilskud til den travle tid.
Grad 3 stress
Forværres situationen, vil ikke kun ovenstående problemer fortsætte, men flere symptomer opstå. Nu er det den del af nervesystemet, som er underlagt viljens kontrol, som melder sig: Vi får sværere ved at styre vrede og irritation, vi begynder måske at blive uvenner med vores nærmeste, og vi vil måske efterfølgende trække os tilbage fra familie, venner og kolleger, blive i dårligt humør, sorgfulde eller kede af det. Overskuddet til at håndtere psykiske problemer bliver mindre og mindre. Det samme sker på det fysiske plan. Vi undlader at handle rationelt og melder måske fra til sport, fordi vi ikke synes, vi har tid og overskud. Kroppen begynder at forfalde mere radikalt end nogensinde.
Grad 4 stress
Hvis tilstanden fra grad 3 får lov til at udvikle sig, kan vi få et reelt sammenbrud, fysisk, psykisk og socialt. Problemer kan opstå med nervøst sammenbrud, depression eller kroniske, fysiske sygdomme. Nervøst sammenbrud og depression er ikke kun mentalt betingede. Det hjælper ikke at sige: „Så tag dig dog sammen“. I denne stressfase sker der reelle fysiologiske forandringer i hjernen, som ikke blot kan ophæves ved kortvarig symptomatisk terapi. Der skal grundlæggende og til tider mange måneders konstruktive ændringer til, for at hjernen igen kan reagere normalt på de trusler og farer, som vi reelt omgiver os med. I denne fase er binyrerne holdt op med at reagere konstruktivt på stress. Når binyrerne ikke længere danner en passende mængde kortisol og andre binyrebarkhormoner, kan der opstå kroniske sygdomme, som er meget individuelle eller styret af de gener, det enkelte menneske er udstyret med. Er vi født i en familie, hvor der typisk er kredsløbsproblemer, får vi måske problemer med åreforkalkning, forhøjet blodtryk eller hjerteproblemer.
Kommer vi fra en familie, hvor der er tendens til gigt, vil smerter i bevægeapparatet være en typisk reaktion, mens overvægt og fedme kan være et tredje reaktionsmønster. Med andre ord: Langt de fleste kroniske sygdomme findes i denne fase, hvor nervesystem, immunsystem og hormonsystem ikke længere reagerer konstruktivt på de belastende stressfaktorer. Det interessante er, at mange slet ikke mærker stress, hverken her, i grad 4 eller i de foregående grader. Det kan måske skyldes flere faktorer: At signalerne fra kroppen altid har været svage – at symptomerne på, at noget var galt, ikke har været tydelige, eller som det ofte sker, at vi har valgt at overhøre symptomerne, fordi vi ikke vidste, at de var vigtige her og nu eller på længere sigt.
Der er også mange, som tager smertestillende medicin, sovemedicin og anden medicin, som dæmper eller helt fjerner symptomerne. Det kan være befriende i øjeblikket, men på længere sigt er det skadeligt. Det er som at rive en ledning over i bilen, når en lampe lyser rødt, og så bare køre videre.
Heldigvis kan vi selv gøre en masse for at forebygge og behandle stress, ikke mindst hvis vi gør brug af vores viden om kroppens reaktioner undervejs.
Forstå dit nervesystem under og efter oplevelser traumer, længerevarende stress og angst.
Stress er i dag blevet et lidt trendy ord. Og det er ærgerligt, for det kan blive svært at skelne mellem at have travlt, være forpustet over for mange arbejdsopgaver og så den tilstand, hvor man rent faktisk er syg af stress. For i sidstnævnte kategori er der som regel sket biokemiske og fysiske forandringer i hjerne og nervesystem – en helt anden og langt alvorligere tilstand end den, vi er i, når vi blot jager rundt med hovedet under armen og ikke mærker, hvad vores krop forsøger at fortælle.
Kroppen gennemløber en række mekanismer, fra alarmfasen, hvor alle klokker ringer som advarsel, til kroppen går over i nogle udmattelsesfaser, hvor der ofte er en nedsat evne til at reagere sundt på belastende faktorer. Nervesystemet er sammen med de vigtige binyrer overbelastet, og der kan opstå alle mulige symptomer lige fra træthed til alvorlige kroniske sygdomme. Når nervesystemet bliver svækket, går det ud over de to andre overordnede styresystemer, immunforsvaret og hormonsystemet.
De tre organsystemer arbejder tæt sammen og påvirker hinanden i en sådan grad, at en fejlfunktion i det ene system på sigt kan skabe problemer i de to andre styresystemer. At vi så trods alt gennem flere år kan tåle alverdens strabadser uden at blive alvorligt syge, skyldes vores formidable evne til at beskytte os, så vi tilpasser os en given situation. Men har en kronisk stresssituation først sat sig, skal der ændres på mange af livets forhold, og det skal være øjeblikkeligt. Og uden stress.
Ifølge stressforsker Bo Netterstrøm, Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød, kan man dele stresssymptomerne op efter følgende kendetegn:
Fysiske: Hjertebanken, hovedpine, svedeture, indre uro, mavesmerter, appetitløshed, eventuelt vægttab og hyppige infektioner.
Psykiske: Ulyst, træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, rastløshed, nedsat humoristisk sans og måske depression.
Adfærdsmæssige: Søvnløshed, ligegyldighed, vrede, nedsat præstationsevne, ubeslutsomhed, øget brug af stimulanser, eventuelt øget sygefravær.
Vagusnerveøvelser på dansk.
Er du et „binyremenneske“, som altid styrter rundt og overkommer en masse, men egentlig ikke mærker, om du er træt? Tager du dig altid sammen og fortsætter, selv om kroppen fortæller, at du skal rive et par dage ud af kalenderen og slå huller i luften frem for at storme videre?
Så skal du være opmærksom på, at du måske kommer til at brænde dit lys i begge ender. Pas på dig selv, og sørg for de rette vitaminer og mineraler, urter, fedtsyrer og en sund kost.
Kurforslag generelt:
Kostråd: At spise mange små måltider for et svingende blodsukker gør stress meget værre. Har du ikke overskud til de store madpakker og den sunde gourmetmad, så køb nødder, grovkiks, frugt og nemme grøntsager, som du kan småspise af i løbet af dagen. Vær ikke bange for en øget vægt. Alle vil tabe sig eller bevare vægten ved et stabilt blodsukker.
Vælg fisk frem for svine- og oksekød. Fisk indeholder de vigtige omega-3-fedtsyrer, som din hjerne har brug for, så den ikke tager skade af den stress, som kan være svær at gøre noget ved lige nu.
Kaffe stimulerer stresshormonerne og kan kun gøre ondt værre. Forsøg at trappe ned til højst en til to kopper dagligt.
Fedtsyrer: Hjernens grundsubstans består af fedtsyrer, og signalstofferne er også afhængige af de rette fedtsyrer. Der er forsket meget på området, og det ser ud til, at et fiskeolieprodukt med et højt indhold af DHA er det bedste. Ellers kan du vælge et produkt med højt indhold af EPA, men sørg for, at det ikke indeholder planteolier. Bed om vejledning i helsekostforretningen.
Andet: Vær opmærksom på, at det kan tage måneder at komme sig, hvis du har lidt af stress gennem længere tid. Giv dig selv den tid, du behøver. Bliv opmærksom på din krops signaler, lyt til dem, og handl derefter.
Husk, at motion og bevægelse giver et godt fysisk afløb for stress. Men du må endelig ikke vælge en hård motionsform, som stresser dig yderligere. Ofte er det bedste lange gå- eller cykelture. Under alle omstændigheder så vælg en motionsform, som gør dig glad.
Nærhed, velvære og sundhed i et fortravlet samfund
Danmark er et multikulturelt samfund bestående af ca. 5,5 millioner mennesker.
Vi lever på mange forskellige måder: Vi har forskellige religioner, traditioner og madkulturer. Vi er også et moderne samfund, hvor mange af os går op i sundhed, motion og kost. Verden ligger åben for os, og mulighederne for at realisere os selv er mange.
Men vi lever også hurtigt, og vi er på hele tiden. I dag taler vi om multitasking, selv-iscenesættelse og branding som en naturlig ting: Vi vil gerne se ”rigtige” ud for omverdenen og vise, hvor unikke vi er.
Vi forstår at tidsoptimere og digitalisere vores hverdag, hvor vi efterhånden kan klare alle livets gøremål med NemId, selvbetjening og internet; Danmark er faktisk på vej til at blive et af de mest digitaliserede lande i verden – jubii, tillykke med det. Men bagsiden af medaljen er, at vi efterhånden har mistet den personlige kontakt med hinanden.
Uden at tænke over det er mange af os blevet individualister, og kombineret med finanskrisen i nullerne har vi lært at netværke os frem til jobbet. Men det betyder desværre også, at vi indimellem indgår i sociale sammenhænge af strategiske årsager frem for den sociale interaktion i sig selv. Det er en trist udvikling, fordi mange af os bliver hægtet af på vejen, med ensomhed og dårlig livskvalitet til følge.
Vi må spørge os selv, om vi har glemt, at vores krop og vores sind har de samme behov, som de har haft fra urtiden?
OM SKRIBENTEN
MARIANNE PALM
er vores skribent indenfor biopati.
Marianne er uddannet som biopat/naturopath i biologisk medicin, phytoterapeut og psykoterapeut.