Fordøjelsesbesvær, i almindelighed
Siden tidernes morgen har mennesker været mere eller mindre plaget af fordøjelsesbesvær. Fra oldtiden og til begyndelsen af 1900-tallet har det især været dårlig hygiejne, som gav tarminfektioner. I dag er det i højere grad den moderne livsførelse med dårlig kost, stress, antibiotika og kemikalier, som forstyrrer tarmens naturlige mikroflora og nervesystem. Det er vigtigt for fordøjelsen og vores velbefindende, at tarmen tømmes hver dag. Morgenen er det mest naturlige tidspunkt, og afføring to gange om dagen er fint.