BEHANDLER INFO

Til dig, der er behandler eller gerne vil vide mere om psoriasis ​

Dette indlæg er en overbygning på vores oprindelige artikel med grundlæggende viden om psoriasis. 

Som skrevet tidligere er psoriasis en skællende hudsygdom, hvor hudens yderste lag vokser hurtigt. Det er, fordi keratinocytterne, som udgør hovedparten af epidermis, ikke modnes korrekt, så vi får en ophobning af keratinocytter. Det er det, vi ser som psoriasis. Så hvor det på normal hud vil tage 28 dage for keratinocytter at modnes, vil det tage dem tre til fem dage på psoriasis-hud. Vi ser her en øget celledeling i epidermis på syv til otte gange. 

Keratinocytter danner et svovlholdigt og modstandsdygtigt proteinstof, keratin. Keratinskællene bliver en belastning, så huden nærmest støver. 

De hvide blodlegemer udskiller signalstoffer, som stimulerer keratinocytterne, men mere ved man ikke om, hvorfor/hvordan den bliver aktiveret. 

Det er en hudsygdom, hvor vi ser en øget aktivitet af immunforsvaret. 

Derudover er der også en øget tilstedeværelse af betændelsesceller. 

Arveligheden kendes ikke fuldt ud endnu, men der bliver p.t. kigget på, om der er overvækst af nogle vævstyper ved psoriasis.  

Et kendt fænomen er, at halsbetændelse med streptokokbakterier kan udløse psoriasis, hvor patienter med psoriasis får forværret deres tilstand, hvis de bliver ramt af en infektion. 

Psoriasis er en sygdom, der kan være kronisk, selvom nogle oplever lange sygdomsfrie perioder. 

Immunforsvarets T-hjælperceller er blevet overaktive og producerer for store mængder cytokiner, som udløser tumornekrosefaktor (TNF), interleukin-2 og interferon-gamma. Reaktionen fra cytokinstormen trigger inflammationen i kroppen, hvor der ses udvidede blodkar, ophobning af hvide blodlegemer og en unormal, hurtig vækst af keratinocytterne. 

Psoriasis kan give en større risiko for depression og følgesygdomme som hjerte-kar-sygdomme, (metabolisk syndrom), forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, overvægt, diabetes, psoriasis-gigt og Crohns. Ny forskning viser, at psoriasis-patienter har en betydelig nedsat livslængde på grund af følgesygdommene; det kan koste mellem fem og 10 års levetid i forhold til resten af befolkningen. Får man derimod sygdommen under kontrol, viser det, at risikoen for følgesygdomme mindskes. 

Psoriasis-genetik

Myter om psoriasis

Den smitter: Det er ikke sandt. Selvom man i 97 procent af befolkningen i dag ved, at det er en immunologisk lidelse, så føler mange psoriasis-patienter, at de stadigvæk bliver kigget skævt til.

Den kan kureres med sollys og saltvand: Mange tror stadigvæk på dette, selvom det ikke er korrekt. Sollys og saltvand kan give en forebyggende effekt og kan mildne symptomerne.

Det er din skyld: Nej, det er ikke ens egen skyld. Udbrud med psoriasis afhænger af miljø og arv.

Den rammer kun ældre: Sygdommen har to debuttoppe, som er i 20’erne og i 50’erne, hvor de fleste får det i 20-30-årsalderen.

Hvordan vurderes din psoriasis?

Når der skal vurderes omfanget af en persons psoriasis, så bruger man enten PASI-score (Psoriasis Area Serverity Index), håndflademetoden eller DLQI (Dermatology Life Quality Index).

Symptomerne

Sygdommen kan vise sig på mange forskellige måder. 

  Rødt udslæt, som er dækket med hvide, fastsiddende skæl (kaldes psoriasis plaque (udtales plak)). 

  Størrelsen kan variere fra store områder til dråbeformede pletter. 

  De fleste oplever let kløe.

  10-20 procent oplever voldsom kløe. 

  Sygdommen kan svinge intenst fra sygdomsfrie perioder til udbrud relativt ofte eller hele livet. 

5-30 procent af personer med psoriasis har psoriasis-gigt (psoriasis artrit).

  Sygdommen kan involvere neglene. Det er ofte smertefuldt og besværligt, da neglene kan falde af og huden være rød og skællende indenunder.

  Nogle får psoriasis på kønsorganerne eller i hudfolder under bryst og mave.

  Hurtig spredning kan være kosmetisk generende, men en hurtig vækst af pletterne kan føre til erytrodermi.

 

Følgesygdomme

Mange psoriasis-patienter er i risiko for at udvikle alvorlige følgesygdomme, såsom gigt, hjerte-kar-sygdom og diabetes. 

»Psoriasis er mere end blot en hudsygdom. Psoriasis-patienter er i konstant immunaktivering, der kan måles i blodet som forhøjet inflammation (betændelse, red.). Det svarer til en konstant indre inflammatorisk stresstilstand, som kan påvirke kroppens øvrige organer – især hjerte og kar med risiko for åreforkalkning, forhøjet blodtryk og blodpropper,« siger Michael Heidenheim, overlæge på dermatologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Læs også gerne denne artikel fra Sundhedspolitisk Tidsskrift

Medicinsk behandling 

Der findes ingen medicin, som kan helbrede psoriasis, men der findes medicin, som kan hjælpe med hudforandringerne. 

Calcipotriol 
De fleste får en god effekt af dette præparat og får få bivirkninger. Det er tæt med D-vitamin og kaldes også D3-analog. Det hæmmer den hurtigere omsætning af hudceller og findes som cremer, salver og opløsninger.

Bruges to gange om dagen. Hos de fleste patienter er det nødvendigt med behandling i mindst to til tre uger, før der ses en effekt. Når der er en synlig effekt, skal patienten fortsætte med behandlingen i yderligere tre til fire uger. Det vil give en optimal effekt og langvarig bedring. Der ses sjældent en lokal irritation af huden, hvor calcipotriol påføres. Der er ikke behov for pauser, da det ikke er et produkt, man får tilvænning til. Man kan også få et kombinationsprodukt med binyrebarkhormon for øget effekt. (kilde: sundhed.dk) https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hud/sygdomme/psoriasis/psoriasis-behandling/

Lokalt kortikosteroide
Kortikosteroide er binyrebarkhormon, som dæmper betændelsestilstanden i kroppen. Formålet er at mindske kløe, smerter og ubehag samt fjerne udslættet. Det findes som tabletter, cremer, salver og opløsninger. Man kan ikke få det som tabletter til psoriasis, da det kan forværre symptomerne. 

Der anbefales calcipotriol frem for kortikosteroide, da der er færre bivirkninger, mens effekten er cirka lige så god. Bivirkninger kan ses ved tynd, skrøbelig hud, som heler dårligt. (kilde: sundhed.dk)

Tjære
Effektiv mod psoriasis, men bruges kun hos patienter, der er indlagt på hudafdelinger. Det eneste, man kan behandle hjemme med tjære, er hovedbunden med en tjæreshampoo. Den eneste bivirkning er lugtgenerne. (kilde: sundhed.dk)

Tjære bruges også, hvor den sygdomsramte skal tage et varmt bad og dernæst smøre sig ind i tjære. Det foregår ofte under indlæggelse.

I hårbunden vil man give en shampoo med tjære eller spritopløsninger med binyrebarkhormon. 

Er disse behandlinger ikke tilstrækkelige, vil man supplere med UVB-stråler (ultraviolette stråler type B, hvilket foregår hos hudlæger) eller PUVA, hvor hudens celler gøres mere UVA-følsomme. 

Tabletbehandling
Hvis man er meget plaget af psoriasis, hvor cremer og salver ikke giver en tilstrækkelig behandling, tilbydes der tabletter. Der bruges oftest retinoider, ciclosporin og methotrexat. De giver dog en del bivirkninger, selvom de er meget effektive.

Biologisk behandling
TNF-alfa og andre typer af interleukiner (stoffer, der spiller en central rolle i start og vedligeholdelse af den betændelse, som ses ved psoriasis) kan hæmmes med lægemidler, som har antistoffer rettet mod disse signalstoffer. De mest kendte er infliximab, adalimumbad, etanercept, som er effektive ved moderat til svær psoriasis. Nogle andre stoffer, ustekinumab, secukunumab, ixekizumab, er også̊ effektive, dog er der en høj pris ved bivirkningerne, som er tuberkulose og andre infektioner. (kilde: sundhed.dk)

Lysbehandling
Vigtig del af behandlingen, som foregår flere gange ugentligt, eller dagligt, over en periode på fem til 10 uger. Den kan foregå hos den lokale hudlæge eller på en hudafdeling. Der behandles med ultraviolet lys, UBB-lys eller med en kombination af UVA-lys. Behandlingen foregår, efter at man er forbehandlet med stoffet psoralen, da effekten bliver større. (kilde: Sundhed.dk)

Klimaterapi

Et 4-ugers ophold ved Det Døde Hav i Israel har vist at være til stor gavn sammen med solbehandling. 

Lokalbehandling med salver og cremer

Cremer med D-vitamin eller binyrebarkhormon eller en kombi anvendes. Området må ikke tørre ud.

Ved svære tilfælde vil man kunne få en virkning med plastfolie på området. 

 

Links, der er blevet brugt og læst for at lave artiklerne: 

https://www.sundhed.dk/borger/borger-soeg/?SearchTerm=psoriasis 

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32575706/ 

https://www.hsph.harvard.edu/nutritionsource/antioxidants/ 

https://www.healthline.com/nutrition/aip-diet-autoimmune-protocol-diet#foods-to-eat-avoid   

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7147823/ 

https://netdoktor.dk/search/?q=psoriasis 

https://www.seignalet.fr/en/ 

https://www.greenmedinfo.com/disease/psoriasis 

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/?term=psoriasis 

https://www.greenmedinfo.com/article/cholesterol-lowering-drugs-may-contribute-skin-disorders-0 

https://www.greenmedinfo.com/article/c-reactive-protein-serum-level-patients-psoriasis-and-after-treatment-narrow-b 

https://www.greenmedinfo.com/article/curcumin-was-demonstrated-be-effective-adjuvant-therapy-treatment-psoriasis-vu 

https://www.greenmedinfo.com/article/epa-and-dha-may-have-therapeutic-effect-patients-psoriasis-and-psoriatic-arthr 

https://www.greenmedinfo.com/article/aloe-gel-safe-and-effective-treatment-psoriasis 

https://www.greenmedinfo.com/article/whey-protein-concentrate-has-therapeutic-effect-mild-moderate-psoriasis 

https://www.greenmedinfo.com/article/mixture-natural-honey-beeswax-and-olive-oil-appears-useful-management-dermatit 

https://www.greenmedinfo.com/article/homeopathic-form-m-aquifolium-effective-and-well-tolerated-patients-mild-moder 

https://www.greenmedinfo.com/article/gluten-free-diet-psoriasis-patients-antibodies-gliadin-results-significant-cli 

https://www.greenmedinfo.com/article/selenium-levels-were-associated-several-skin-diseases-and-disease-severity  

https://www.greenmedinfo.com/article/supplementation-coenzyme-q10-vitamin-e-and-selenium-resut-significant-improvem 

https://www.greenmedinfo.com/article/turmeric-tonic-could-be-used-treatment-scalp-psoriasis 

https://www.greenmedinfo.com/article/vitamin-d-improves-condition-patients-psoriasis 

https://psoriasis.dk – deres forening til hjælp 

https://www.apoteket.dk/medicin/medicinsk-behandling/hudlidelser/behandling-af-psoriasis 

https://sund-forskning.dk/artikler/laesoe-salt-til-psoriasis/  

www.laesoe-saltcare.dk 

https://sund-forskning.dk/artikler/psoriasis-i-hovedbunden/ 

https://sund-forskning.dk/artikler/psoriasis-behandles-med-fisk/ 

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32575706/  

https://www.apoteket.dk/sygdom/hudsygdomme/psoriasis  

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35813078/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31309536/ 

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35482474/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33316090/ 

https://sundhedsdatastyrelsen.dk/-/media/subsites/pro/filer/pro_emner/psoriasis/evidens-og-erfaringer-for-anvendelse-af-pro-til-psoriasis-(pdf).pdf 

https://www.health.harvard.edu/diseases-and-conditions/psoriasis-more-than-skin-deep 

OM SKRIBENTEN

JOHANNE PRYDS HARTUNG
er vores skribent indenfor sygdomme. 

Johanne er biopat/naturopath in spe i biologisk medicin.

VIDEO

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *