Menstruationsforstyrrelser
Menstruationsblødning kaldes for menoré på latin, og ordet indgår i de forskellige menstruationsforstyrrelser.
Lægen eller gynækologen bør konsulteres, hvis menstruationsforløbet skifter karakter, hvis menstruationen udebliver, hvis menstruationerne bliver meget kraftige og langvarige, hvis der er blødning efter samleje eller smerter i underlivet.
Langt de fleste blødningsforstyrrelser er harmløse, men de kan også være tegn på alvorligere lidelser og må aldrig negligeres.
Amenoré – manglende menstruation
Den primære form, som er meget sjælden, skyldes, at menstruationen aldrig har været til stede, til trods for at kvinden er fyldt 18 år.
Den sekundære form, som beskrives her, skyldes enten, at menstruationen er udeblevet i mere end seks måneder, eller at længden af en cyklus er blevet unormalt lang, for eksempel over to måneder. Sekundær amenoré er ikke en medicinsk diagnose i sig selv, men kan være et symptom på mange andre tilstande. Hvis en amenoré skyldes sygdom andre steder i kroppen, må denne behandles. Som regel er amenoré dog harmløs, og menstruationerne plejer at gå i gang af sig selv.
Årsager
Graviditet, amning og menopause er naturlige årsager.
Ellers er der mange forskellige stressfaktorer, som kan belaste det følsomme hormonsystem, ægløsningen og østrogenbalancen – herunder pludselige ændringer af sædvanlig levevis, psykiske påvirkninger, overdreven sportsudøvelse og vægttab, utilstrækkelig ernæring, medicin, ophør med p-piller, som følge af udskrabninger og strålebehandling og alvorligere sygdomme som deciderede hormonelle lidelser, cyster på æggestokkene, underlivsbetændelse, tuberkulose og kræft.
Kurforslag generelt:
Kostråd: Blodsukkerregulerende og næringsrig kost. Spis mange phytoøstrogener: græskarkerner, hørfrø, solsikkekerner, sesam og mandler.
Fedtsyrer: Spis godt med planteolier i hverdagen, specielt hvis du er blevet for mager.
Andet: Undgå overdreven sportsudøvelse. Dyrk rigeligt med motion, og sørg for tilstrækkelig hvile. Undgå stress.
Dysmenoré – smertefuld menstruation
Den primære dysmenoré er en meget udbredt, ikke-organisk lidelse, hvor livmoderen trækker sig sammen. Den viser sig som kolikagtige smerter over lænden og dybt i underlivet. Årsagen skyldes som oftest forstyrrelser i prostaglandinsyntesen, hvor der af forskellige årsager er opstået en ubalance mellem de to kvindelige kønshormoner, progesteron og østrogen. Mange lider samtidig af forstoppelse.
Den sekundære dysmenoré kan skyldes betændelse i kønsorganerne, fibromer, polypper og endometriose.
Kurforslag generelt: (primær dysmenoré)
Kostråd: Reducer mængden af dårlige planteolier og animalske produkter som kød, lever, æg, rejer, mælk og ost for at begrænse arakidonsyre (AA). Begræns indtagelse af sukker og alkohol. Brug godt med ingefær, koldpressede planteolier og fisk for at regulere prostaglandinsyntesen.
Fedtsyrer: Fiskeolier (EPA) et til tre gram dagligt kan ofte være nok, da fiskeolier hjælper på prostaglandinsyntesen.
Andet: Dyrk motion.
Behandlingen er meget individuel og kan først iværksættes, efter du er blevet grundigt undersøgt af lægen.
Menorragi – kraftige og langvarige blødninger
Blødningerne varer over syv dage og optræder med intervaller på tre uger eller mindre. Den samlede mængde blod er over 80 ml (over en halv kop).
Årsager
Kvinder med funktionel menorragi har kraftige menstruationer, men en normal menstruationscyklus og ellers ingen tegn på sygdom i forplantningsorganerne. Årsagen skyldes som oftest forstyrrelser i prostaglandinsyntesen.
Andre årsager til menorragi kan være fibromer, endometriose og underlivskræft, som kan skyldes overskydende østrogen. Desuden skal nævnes, at brug af spiral samt underlivsbetændelse, der eventuelt sidder indkapslet og ikke kan mærkes direkte, kan forårsage menorragi.
FAKTA
Hormoner indgår i stort set alle funktioner i kroppen. De mest kendte, og dem vi taler mest om, er de kvindelige kønshormoner. For at hormoner kan aktiveres og ikke blot flyder frit rundt i blodbanen, skal de finde nogle modtagere, de såkaldte receptorer. Alle receptorer fungerer som nøglelåse og kan kun åbnes med bestemte hormoner. Hormonelle problemer skyldes langt fra altid mangel på hormoner, men lige så tit, at receptorerne ikke fungerer, som de skal.
Kunstige hormoner er langt stærkere end de phytoøstrogener, der findes i maden og i visse urter. Hvis du i forvejen bliver behandlet med kunstige hormoner, kan lægeurter måske ikke gøre nogen forskel, fordi pladsen i „nøglehullet“ allerede er optaget.
OM SKRIBENTEN
MARIANNE PALM
er vores skribent indenfor biopati.
Marianne er uddannet som biopat/naturopath i biologisk medicin, phytoterapeut og psykoterapeut.
